Annonce
Debat

En skovfoged om urørt skov og biodiversitet: Med skovdrift skal vi både blæse og have mel i munden

"I Danmark importerer vi ca. 80 procent af vores samlede træforbrug, og alle meningsdannere og eksperter er enige om, at brugen af træ skal øges fremadrettet. Men træet skal dyrkes i skovene for, at det får de ønskede egenskaber, som gør dem til en ressource. Hvis træet ikke skal dyrkes i Danmark, skal det dyrkes et andet sted og transporteres til Danmark - med øget CO2-udledning til følge", skriver Daniel Hintz. Arkivfoto: Timo Battefeld

Midt i Løvenholmskoven på Djursland findes et område, som siden 1969 har været "urørt skov". Området består primært af eg og bøg fra begyndelsen af 1800-tallet. Nu - mere end 50 år senere - begynder effekten at kunne ses.

Den urørte tilstand er tinglyst, så området vil også være urørt også fremover. Det urørte område følges nøje af forskere fra GEUS, og deres resultater vil være med til at vise, hvordan de mange bevoksninger (og hele skove), som lægges urørt i disse år, vil udvikle sig over de kommende årtier.

Det første, man bemærker, er, at området er blevet mørkere end den omgivende produktionsskov, og der er meget lidt plantevækst på skovbunden, hvilket skyldes, at træerne står tættere, da der selvsagt ikke laves udtynding i området. Det næste, øjet fanger, er, at der findes meget dødt ved (grene, stammer) i skovbunden, og at der er mange gamle træruiner - betydeligt flere, end man typisk ser i den omgivende skov. Der er ingen tvivl om, at ved-nedbrydende svampe og organismer trives i dette område, ligesom mange fugle kan drage fordel af fødemulighederne - særligt spætterne.

Annonce

Skal alle vores danske skove så se sådan ud?

Nej! For mens arealet isoleret set har været en gevinst for de ved-nedbrydende organismer (det er uvist, hvor stor, og det er uvist, om det er nødvendigt for at redde arters overlevelse), er en vigtig ressource til vores samfund opgivet: Træ til at erstatte de mange materialer (stål, beton, tegl mm), som i deres fremstilling og forarbejdning kræver store mængder fossilt brændstof og derfor medfører udledning af CO2 til atmosfæren. Træprodukterne er derfor en vigtig ressource i den grønne omstilling.


Hvad må det koste at sikre et potentielt levested for en bille eller en sommerfugl - 25 kr./stk, 10.000 kr./stk eller 1.500.000 kr./stk.? Og hvilken offeromkostning er det rimeligt at belaste samfundet med, når træressourcerne reduceres ved driftsophør?


I Danmark importerer vi ca. 80 procent af vores samlede træforbrug, og alle meningsdannere og eksperter er enige om, at brugen af træ skal øges fremadrettet. Men træet skal dyrkes i skovene for, at det får de ønskede egenskaber, som gør dem til en ressource. Hvis træet ikke skal dyrkes i Danmark, skal det dyrkes et andet sted og transporteres til Danmark - med øget CO2-udledning til følge.

De danske miljø- og naturbeskyttelsesregler er restriktive. Uden at pege fingre af træproduktionen i andre dele af verden er det uomtvisteligt, at træ produceret i Danmark er dyrket bæredygtigt og dermed under ordentlige forhold, hvor der er taget hensyn til både miljø og mennesker. Træproduktion i Danmark giver desuden arbejdspladser og vækst i yderområderne, da det er her, produktionen foregår.

Skal alle vores skove så være produktionsskove?

Nej! De mest følsomme naturområder og arter skal beskyttes - det har vi også forpligtet os til både nationalt og igennem EU's habitatdirektiv. Mens bæredygtig skovdrift går hånd i hånd med en stor andel af skovnaturens diversitet, er nogle arter og artsgrupper pressede - f.eks. ved-nedbrydende organismer. Vi skal derfor øge arealet af urørt skov, men er 75.000 hektar i store naturnationalparker den rette måde?

Sandheden er, at det er der ingen, der ved! Men 75.000 hektar er et enkelt og synligt budskab og måske derfor politisk interessant?

"Siden 1990'erne (altså inden overophedede biodiversitetsdebatter blev opfundet) har dansk skovbrug bevæget sig i en stadig grønnere retning med stigende fokus på bæredygtighed. Og resultaterne er ikke udeblevet", skriver Daniel Hintz. Privatfoto

Men uanset antallet af hektarer, som udtages af drift, vil resultaterne indfinde sig meget, meget langsomt og vil først udgøre reel forandring om 30-50 år.

Siden 1990'erne (altså inden overophedede biodiversitetsdebatter blev opfundet) har dansk skovbrug bevæget sig i en stadig grønnere retning med stigende fokus på bæredygtighed. Og resultaterne er ikke udeblevet; andelen af dødt ved i skovene er stigende, og flere arter, som er tæt knyttet til skovnaturen, er i mærkbar fremgang. Men resultaterne indfinder sig langsomt - sådan er det nødvendigvis med skov.

Når man derfor taler om radikale ændringer af forholdene for skovdriften, skal man gøre sig to ting klart:

1. Resultaterne er usikre, og de vil indfinde sig over lang tid.

2. Træressourcen, som er opbygget igennem hundrede års skovdyrkning, tabes på gulvet her og nu - midt i en klimakrise, hvor vi har mere brug for træet end nogensinde før.

Men hvad skal vi så?

Vi skal både blæse og have mel i munden:

1. Vi skal udtage de mest sårbare og særligt udsatte områder af skovnaturen og beskytte dem mod ødelæggelser: F.eks. hugst, terrænslid og ændring af driftsformer. Hvor det er muligt, skal vi også forbedre arternes levevilkår med f.eks. helårsgræsning med højt græsningstryk under hegn, naturpleje og naturlig hydrologi mv. Men vi skal også afvente resultaterne af vores tiltag og tøjle vores virketrang - ændringer i skovnatur tager tid.

En urørt skov med træruin. Foto: Daniel Hintz

2. Vi skal øge skovrejsningsarealet og sikre, at tilplantningen primært sker på dårlig landbrugsjord, som giver et ringe udbytte pr. CO2-enhed, f.eks. lavbunds- og næringsfattige jorde. Vi skal øge hastigheden, hvormed tilplantningen sker. Vi skal sikre, at langt størstedelen af skovrejsningen foretages med højproduktive træarter (typisk indførte nåletræer), som kan producere den nødvendige træressource og samtidig optager CO2 hurtigt. Dette gøres gennem attraktive tilskudsordninger for private lodsejere.

3. Vi skal bibeholde bæredygtig og flersidig skovdrift i vores "gamle" skove, som dels sikrer produktionen af den nødvendige træressource, dels fungerer som rum for befolkningens rekreative udfoldelser og bidrager væsentligt til biodiversiteten.

4. For at opnå øget skovrejsning og fortsat skovdrift behøves politisk kontinuitet i rammevilkårene for skovdrift. Det tager 40-160 år at producere træprodukter til møbler og byggeri, dvs., at en investering foretaget i dag ikke realiseres i ejerens egen levetid. Forudsætningen for privat investering i skovbrug er derfor en tro på, at skoven kan dyrkes i fremtiden. En konstant fortsat trussel om driftsophør på vidtrækkende arealer vil være kontraproduktiv for privat kapitaltilførsel - og den er absolut nødvendig for at fortsætte skovdriften og øge skovarealet.

En produktionsskov. Foto: Daniel Hintz

5. Hvis vi skal nuancere debatten om biodiversitet kontra skovdrift og dermed skabe langsigtet politisk stabilitet, er vi nødt til at begynde at tale om nytteværdi: Produktionens fordele må opvejes mod dens ulemper. Hvad må det koste at sikre et potentielt levested for en bille eller en sommerfugl - 25 kr./stk, 10.000 kr./stk eller 1.500.000 kr./stk.? Og hvilken offeromkostning er det rimeligt at belaste samfundet med, når træressourcerne reduceres ved driftsophør? Vender vi til stadighed det blinde øje til nytteetikkens ubehagelige dilemmaer og fortsætter et snævert fokus på driftsophør i skovene, taber samfundet som helhed.

Slutteligt bør vi indse, at natur og skovdrift har meget lange tidsperspektiver og kræver afbalanceret indsigt, såfremt skovenes multifunktionelle rolle i vort samfund skal bibeholdes. Derved egner hele ressortet sig meget dårligt til "aflads-politik" for støttepartier, populisme og "fire-års-tænkning".

Annonce
Aarhus For abonnenter

Uro om kulegravning af omstridt psykolog: Sagen står til at blive skrinlagt - men er alle sten vendt i Aarhus?

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

61-årig kvinde død efter hestevognsulykke på Lille Torv

Aarhus For abonnenter

Guide til Michelin-kokkenes favoritspisesteder i Aarhus: Her tager vi hen i vores fritid

Kultur

Så lykkedes det endelig at finde en køber: Skovmøllen solgt og udvider åbningstiden

Aarhus

Politiker slår i bordet: - Træf beslutning om ny jernbane nu. Alt andet er urimeligt over for Solbjerg

To mistænkte tilfælde af ny corona-variant er påvist i Danmark

Debat For abonnenter

Stiften mener: Sygeplejerskerne har fat i den lange ende

Debat

Fysioterapeut ønsker sig sammenhæng i sundhedsvæsnet: Kære politikere, I skal bare gå til opgaven på samme måde som os

Debat

En lærer færdes på en møgbeskidt århusskole: Er der overhovedet en nedre standard for rengøring på byens skoler?

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Byudvikling

Så får midtbyen flere idrætsfaciliteter: Den gamle arkitektskole skal tages i brug

Aarhus For abonnenter

Frustrationer står i flammer: Ulovlig strejke og trussel om masse-opsigelser på hospitalet i Skejby

Aarhus

Dagens corona-tal: Laveste antal smittede i Aarhus i to uger

Annonce