Annonce
Kultur

En slags genfødsel af naturen som motiv

Rasmus Nikolajsen brød for alvor igennem, da han i 2016 fik Kritikerprisen for digtsamlingen ?Tilbage til unaturen?. Han har også skrevet romanen ?I Athen? og novellesamlingen ?Den ulykkelige boghandler?.

"Hvad skal vi med al den skønhed" er moderne lyrik på en måde, så selv mænd i Nordvestjylland kan være bogen bekendt.

Bøger: Det er få danskere, som læser digte. Og det er stort set kun kvinder. Kun ganske få mænd læser digte. Og i Nordvestjylland er der simpelthen ingen mænd, der læser digte. Sådan.

I en hver generalisering er sandheden det første offer. Således nok også i påstanden om, hvem der ikke læser digte. Men den bunder i en udtalelse fra en gammel ven, født og opvokset i Nordvestjylland.

Han flygtede til København og fik en flot karriere i dagspressen. En dag sad vi og talte om litteratur, især om lyrik.

- Det er først efter, jeg er kommet til København, at jeg har læst digte, sagde han.

- Det gjorde vi ikke ude vestpå.

- Hvorfor, spurgte jeg naivt.

Han så på mig, sad tavs lidt, så sagde han: Jeg kommer fra et sted, hvor det er mistænkeligt, hvis mænd hælder lidt mælk i kaffen. Hvordan tror du så, de ser på mænd, der sidder og læser digte?

Jeg kom til at tænke på den snak forleden, da jeg læste Rasmus Nikolajsens nye digtsamling "Hvad skal vi med al den skønhed".

For her var endelig en digtsamling, som selv mænd i Nordvestjylland kan være bekendt at have stående i reolen - og også blive grebet i at læse. Det er ikke fordi, digtene specielt er skrevet til eller for mænd. Det er fordi, der er tale om en række digte skrevet om efteråret. I virkeligheden er der måske kun tale om ét langt digt, der handler om efterår. Men det er måden, digtene er skrevet på, der før denne samling anderledes - og nok tilgængelig for flere mandlige læsere, end tilfældet er med flertallet af nye, danske digte.

Rasmus Nikolajsen har nemlig valgt at skrive digte, der er til at læse.

Hans samling oser ikke af at være skrevet i dyb angst eller under påvirkning af beroligende medicin. Der er noget sundt, normalt og ægte sansende over denne digtsamling. Det er en række digte om naturen, inspireret af naturen, men - og det er så her, Rasmus Nikolajsen træder i karakter som digter - også om mennesket og om livet.

Annonce
?Hvad skal vi med al den skønhed? er en digtsamling om efteråret - men også om livet.

Tør vi være lykkelige?

Rasmus Nikolajsen er en god iagttager. Og han formår at omsætte iagttagelserne til tanker og til smukke sprogbilleder.

Som når han skriver: "Fire krager letter, som ét større dyr, og flyver fra én ende af parken til en anden".

Ja, men det er jo det, vi alle sammen har set krager gøre, mange gange. Men uden at sætte ord på, at fuglene optræder synkront.

Rasmus Nikolajsen ser og beskriver et billede fra vores alle sammens virkelighed - og formår at sætte det ind i en kunstnerisk sammenhæng.

En efterårsdag i parken. Eller som når han digter om denne dag, hvor det er så herligt at være til. Hvor mennesker sidder mellem de smukke, højrøde blade fra vildvinen og er lykkelige. Og tanken så opstår:

"Jeg ved, jeg kan være i ulykken. Men kan jeg også være i lykken"

Ja, kan vi det? Magter vi at nyde lykken, når den kommer? Kan vi tage fat i den, tro på den, bade i lykken? Eller er vi for forsigtige, for angste for, at den skal forsvinde - til at turde nyde helt ud?

Rasmus Nikolajsen tager afsæt i efteråret. Den lille digtsamling kredser om efteråret, om løvfald - også om efterårets symbolbetydning. Livet har også et efterår. Der er muligheder for gode oplevelser. Men det ændrer ikke ved, at døden kommer nærmere. Som når Rasmus Nikolajsen skriver:

"En ung fyr sætter sig op på sin cykel/træder i gang og glider ind i strømmen af mennesker på vej/og egens ego falder så nyt ego kan opstå/og at betragte bladenes dødsdans er også at øve sig på trinene i ens egen død/og alt man ikke kan forcere og må lade tiden arbejde frem...

Digtsamling

Rasmus Nikolajsen

"Hvad skal vi med al den skønhed"

68 sider, forlaget Rosinante

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce