x
Annonce
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Tirsdag var der grundlovsceremoni på Aarhus Rådhus, hvor borgmester Jacob Bundsgaard bød 169 nye danske statsborgere velkommen i klubben. Foto: Flemming Krogh
Tirsdag eftermiddag var rådhushallen fuld af nye statsborgere, og skønt håndtryksceremonien har været kritiseret, så blev dagen en fest.

AARHUS: Sæt to danskere sammen og de danner en forening, siger man.

Vi spiller håndbold, vi går til kor, vi står i fagforening, og vi danner fællesskaber på kryds og tværs.

Men der er én klub, som står over dem alle. En klub, de færreste af os skænker en tanke, for vi får automatisk medlemskabet forærende i fødselsdagsgave.

Men ikke os alle.

Og selv om tirsdag 25. februar 2020 var endnu en miserabel regnvejrsdag til glemmebogen, så er der med garanti 169 århusianere, der aldrig glemmer den.

For det var den dag, de blev danske statsborgere.

Annonce
Lori Szilis, med amerikansk baggrund, og hendes datter Caroline fik tirsdag papir på, at de nu rent formelt er lige så danske som farmand i familien, Poul Nørgaard Foto: Flemming Krogh

Disse 7 punkter sikrer et statsborgerskab

Det er ikke gjort kun med et håndtryk. For at få dansk statsborgerskab – også kendt som indfødsret - skal man leve op til følgende krav:
  1. Man skal som udgangspunkt have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark, og man skal have tidsubegrænset opholdstilladelse og være registreret med en dansk adresse i crp-registeret.
  2. Man skal sværge troskab og loyalitet over for Danmark og de danske love. Det gøres i praksis i en digital erklæring, som underskrives ved hjælp af NemID.
  3. Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige (ubetalt gæld), og man skal have været selvforsørgende i minimum to år. (SU og folkepension tæller ikke som offentlig forsørgelse).
  4. Man må ikke være idømt længerevarende fængselsstraffe for alvorlig kriminalitet. Også mindre alvorlig kriminalitet, som eksempelvis kun resulterer i en bøde, kan diskvalificere i forhold til statsborgerskab. Her er der dog indbygget en karensperiode, så når den er udløbet, kan man søge igen.
  5. Man skal have bestået prøven i Dansk 3, som er en prøve, der stiller forholdsvis store krav til ens danskkundskaber.
  6. Man skal have bestået indfødsretsprøven, hvor man skal svare rigtigt på mindst 32 ud af 40 spørgsmål om det danske samfund.
  7. Slutteligt skal man deltage i en grundlovsceremoni i ens hjemkommune. Her skal man trykke en repræsentant for kommunalbestyrelsen i hånden samt skrive under på, at man vil overholde grundloven og efterleve dens værdier om demokrati.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Håndtryk på menuen

- Kære medborgere! Hvor er det dejligt, at I har haft lyst til at komme her i dag. I er noget helt særligt, for I har valgt at blive danske statsborgere. Det er også lidt særligt, at I er blevet kastet ind i den her grundlovsceremoni med det næsten magiske håndtryk, vi skal til at lave lidt senere, sagde Jacob Bundsgaard i sin velkomsttale med henvisning til lovkravet om, at alle ansøgere skal give hånd.

Og lad os da bare få det håndtryk af vejen med det samme. Det blev faktisk slet ikke noget tilløbsstykke.

Alle 54 nationaliteter blandt de 169 ansøgere gav hånd til borgmesteren, både dem med muslimsk baggrund og alle de andre.

Og der var i øvrigt både kyllingefrikadeller og seranoskinke i buffetten.

Hollandsk håndtryk

Første mand til at ryste borgmesterens hånd var en hollænder.

Marcel Meijer (S), borgmester på Samsø, skulle som den eneste samsing have nyt, dansk statsborgerskab, og derfor var han blevet inviteret til Aarhus af Jacob Bundsgaard, så han ikke skulle stå og give hånd til sig selv, alene hjemme i sit eget rådhus.

Samtidig kunne han også fungere som isbryder for resten af håndtrykkene.

- Kom herop og bliv dansk statsborger. Jeg har glædet mig til at trykke dig i hånden, se, det gjorde slet ikke ondt. Jeg ved ikke, om I kan se noget forandret ved ham, andet end at smilet på læberne måske er blevet lidt større, sagde Jacob Bundsgaard efter at have budt sin borgmesterkollega velkommen i klubben.

Fordele ved dansk statsborgerskab

Mange nydanskere bor i Danmark med permanent opholdstilladelse, men uden at være danske statsborgere. Det kan de sagtens blive ved med hele deres liv og alligevel deltage i samfundet på stort set lige vilkår som alle andre andre.

Et statsborgerskab medfører dog nogle ekstra fordele:

  • Man får ret til at stemme til folketingsvalg. Statsborgerskab er dog ikke nødvendigt for at stemme ved kommunal- og regionsvalg.
  • Man får udstedt dansk pas, som er et pas, der nyder stor tillid og derfor giver adgang til de fleste lande verden over. Med det danske pas kan man desuden rejse frit mellem de euroæiske Schengen-lande.
  • Man kan ikke blive udvist af Danmark, hvis man eksempelvis laver grov kriminalitet.
  • Statsborgerskab låser op for muligheden for at blive politibetjent. Drømmer man om at blive valgt ind i Folketinget, kræver dette også statsborgerskab.
  • Endelig kan et dansk statsborgerskab for den enkelte være en vigtig anerkendelse af, at man rent formelt er lige så dansk, som man føler sig.

Tidligere var det sådan, at man for at få dansk statsborgerskab skulle opgive sit tidligere, men i dag er det muligt at have dobbelt statsborgerskab.

USA - Danmark

Bagefter fulgte så de 168 øvrige. Blandt dem var Lori Szilis og datteren Caroline.

Lori Szilis har amerikansk baggrund, men er dansk gift med Poul Nørgaard og har boet i Danmark i 12 år. For hende var det vigtigt at få dansk statsborgerskab.

- Jeg har været i Danmark i 12 år og er direktør i Vestas. Men hvis jeg skulle miste mit job, så ville jeg ikke være sikker på at kunne blive boende i Danmark. Derfor betyder det rigtig meget for mig at blive dansk statsborger, forklarede hun.

Samsøs borgmester, Marcel Meijer (til højre), er oprindelig hollænder. Tirsdag fik han som den første et håndtryk af Jacob Bundsgaard, hvorved han blev dansk statsborger. Foto: Flemming Krogh

Hvert halve år

Hvis der var en fælles stemning i rådhushallen, så var det en stemning af første skoledag.

Pænt tøj, familien i hånden, forventningsfulde smil, nervøs latter.

Grundlovsceremonien tirsdag var den første af sin slags, men den kommer fremover til at blive gentaget hvert halve år med nye ansøgere.

Og selv om Jacob Bundsgaard personligt ikke er stor fan af at gøre et håndtryk til et lovkrav, så var dagen som helhed faktisk rigtig god, mente han efterfølgende:

- Fælles for alle de, der er her i dag, er at de har taget en bevidst beslutning om at vælge Danmark til. Jeg synes faktisk, det er værd at festligholde, at man bliver dansk statsborger, og det har været en god dag med en masse mennesker og en masse smil. Jeg ser allerede frem til næste gang.

Go Denmark! Foto: Flemming Krogh
En stemning af første skoledag - for voksne. Foto: Flemming Krogh
Der var både kyllingefrikadeller og seranoskinke - og fristede det ikke, så var der også blødt marcipanbrød dyppet i mørk chokolade. Foto: Flemming Krogh
Vejen mod statsborgerskab har været årelang for ansøgerne. Allersidste skridt på vejen var at skrive under på at respektere den danske grundlov og derefter et håndtryk fra borgmesteren. Foto: Flemming Krogh
Vejen mod statsborgerskab har været årelang for ansøgerne. Allersidste skridt på vejen var at skrive under på at respektere den danske grundlov og derefter et håndtryk fra borgmesteren. Foto: Flemming Krogh
Borgmesteren byder nye statsborgere velkommen. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Øllet kunne alligevel blive billigere: Lørdag er de gyldne dråber gratis på Aarhus-værtshus

Annonce