Annonce
Aarhus

»En tallerken skal sørge for, at maden ikke ligger på bordet«

<p>Steffen Rasmussen ved hvad det vil sige at vokse op i små kår. Foto: Axel Schütt</p>

Steffen Rasmussen voksede op i en familie, hvor midlerne var knappe. Nu er han i gang med et projekt, der skal hjælpe udsatte århusianere, og det er der et stort behov for, vurderer flere aktører.

Steffen Rasmussen har altid været grundlæggende frustreret over at se, hvad der optager mennesker forskellige steder. At man kan bo så tæt på hinanden og have så forskellige verdensopfattelser.

Annonce

»Det her med ikke at have råd til at købe ind, som vi ikke altid havde, da jeg voksede op i Højbjerg. Og så se, hvordan nogle går så meget op i det her dyre stel. For mig er det så tomt, som noget kan blive. En tallerken skal sørge for, at maden ikke ligger på bordet,« siger han.

I dag kæmper den unge iværksætter for de svageste i Aarhus, blandt andet som medlem af kommunens Udsatteråd. Og han mener trods alt, det er bedre, at mennesker fra forskellige samfundslag vokser op ved siden af hinanden frem for i deres egne kvarterer.

Steffen Rasmussen leverede en af de største overraskelser til kommunalvalget, da han som løsgænger fik ottende flest stemmer af alle kandidater i Aarhus Kommune. Det var dog ikke nok til at sikre sig en plads i byrådet, og i stedet kastede han sig over et projekt for udsatte mennesker i Aarhus.

Fundamentet, som projektet hedder, er et sted, hvor de udsatte kan komme for at få alt fra fysioterapi til hjælp til med skattepapirerne. Indtil videre lægger omtrent 100 mennesker vejen forbi, når de har brug for en hånd.

Og Steffen Rasmussen mener, at behovet er stigende, ikke mindst blandt unge mennesker.

»For mig virker det som om, at der er kommet flere og flere fattige. Vi snakker med nogle af de andre steder om, at vi kan mærke, når der kommer nye reformer, for så strømmer de til,« siger han.

Antallet af hjemløse under 30 år steg til 1.899 på landsplan i den seneste hjemløsetælling fra 2013. Torsdag foretog DR en undersøgelse blandt 33 herberger i landet, hvoraf 80 procent svarede, at de mente, der var kommet flere unge hjemløse siden sidste tælling.

Også hos Mødrehjælpen, der blandt andet støtter udsatte enlige forældre, vurderer direktør Mads Roke Clausen, at der er en stigende efterspørgsel efter deres hjælp.

Endelig mener også Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, som også omfatter Aarhus, at der er kommet flere socialt udsatte, herunder unge hjemløse.

»Hvor vi i Danmark før havde en meget homogen befolkningssammensætning, kan vi nu se, at forskellene bliver større og større. Blandt andet ser varmestuerne et klientel af unge danskere, de ikke har set før,« siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];