Annonce
Aarhus

En top 50 over litteratur: Her er de bedste - eller er de?

- Man skal have lov til at være lidt elitær og at stå ved, hvad man synes er godt. Jeg vil have lov til at sige, at jeg har forstand på det her. Akkurat som jeg stoler på, at mekanikeren har forstand på min bil, og at frisøren har forstand på mit hår, siger Dan Ringgaard. Foto: Axel Schütt

Aarhus Universitetsforlag har udgivet endnu et epos om 50 højdepunkter - denne gang om de 50 højdepunkter i verdenslitteraturen. Det er en bog, som nok skal vække debat.

AARHUS: Homer er her, selvfølgelig, og Goethe, Shakespeare, Dante, Melville og vores egne H. C. Andersen og J.P. Jacobsen. Blandt andre.

Men James Joyce er her ikke. Karen Blixen er her heller ikke. Eller Thomas Mann, Ernest Hemingway, Lev Tolstoj, Charles Dickens, Tomas Tranströmer, Gabriel Garcia Marquez eller ...

Til gengæld er J.K. Rowling, Karl Ove Knausgård og Elena Ferrante med ... Og nogle, som man muligvis aldrig har hørt om før.

Der skal nok være boglæsere og -elskere, der undrer sig over valget, når de slår op i nyeste udgivelse i serien "50 højdepunkter" fra Aarhus Universitetsforlag. Denne gang gælder det 50 højdepunkter i verdenslitteraturen, og én og anden vil givetvis finde mangler på listen. Og frustreres over valget af andre.

- Men sådan er det jo, når man skal lave en top 50-liste, siger Dan Ringgaard, professor i nordisk litteratur på Aarhus Universitet.

Annonce

50 højdepunkter i verdenslitteraturen

Redigeret af Jakob Ladegaard, Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen fra Aarhus Universitet. Bogen er udkommet på Aarhus Universitetsforlag, er på 352 sider i coffetable-format og koster 350 kroner.

De 50 udvalgte forfattere er:

Sin-leqi-unninni

Homer

Sappho

Aischylos

Ovid

Murasaki Shikibu

Den anonyme forfatter til Njals Saga

Dante Alighieri

Den anonyme forfatter til Tusind Og En Nat

Michel de Montaigne

William Shakespeare

Miguel de Cervantes

John Milton

Leonora Christina Ulfeldt

Matsuo Bashõ

Laurence Sterne

Jean-Jacques Rousseau

Cao Xueqin

Johann Wolfgang von Goethe

Heinrich von Kleist

Mary Shelley

H. C. Andersen

Herman Melville

Charles Baudelaire

Fjodor M. Dostojevskij

Jules Verne

George Eliot

J. P. Jacobsen

Sir Arthur Conan Doyle

August Strindberg

Marcel Proust

Edith Södergran

Franz Kafka

Virginia Woolf

Bertolt Brecht

Fernando Pessoa

Jorge Luis Borges

Astrid Lindgren

Chinua Achebe

Clarice Lispector

Thomas Pychon

Forugh Farrokhzad

Imre Kertész

Inger Christensen

Salman Rushdie

Chris Ware

Roberto Bolaño

J. K. Rowling

Karl Ove Knausgård

Elena Ferrante

En sjov bog

Han har sammen med Jakob Ladegaard og Mads Rosendahl Thomsen, der er henholdsvis lektor og professor mso i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, sammensat bogen og fundet de bidragydere, der har kunnet skrive om de udvalgte forfattere.

Men Dan skynder sig at fremhæve kollega Jakob som den, der virkelig har trukket det store læs i tilblivelsen, selvom det var "et meget fælles projekt".

- Det har været en sjov bog at lave. Vi indledte med at skrive hver sin top 50-liste, og så diskuterede vi listerne. Der var forskellige hensyn at tage. At lave en liste over de 50 bedste er jo et tosset forehavende, for hvem kan vælge 50 og fravælge andre? Samtidig skulle vi have i baghovedet, at sådan en kanon er en alvorlig ting, for den får betydning. Vi skulle vælge med et vist ansvar. Der skulle være repræsentanter fra hele verden, men flest fra vores egen del, fordi det er her, vi er, dette er vores udgangspunkt. Der skulle være noget fra alle epoker, og begge køn skulle repræsenteres - selvom vi aldrig kom op på en ligelig fordeling.

Lov til at være elitær

Dan insisterer på, at bogen skal "overraske lidt", og at den bør "sætte en diskussion i gang".

- Man skal have lov til at være lidt elitær og at stå ved, hvad man synes er godt. Jeg vil have lov til at sige, at jeg har forstand på det her. Akkurat som jeg stoler på, at mekanikeren har forstand på min bil, og at frisøren har forstand på mit hår.

Dan Ringgaard vil til enhver tid forsvare, at "Harry Potter"-serien er med i bogen, og han har selv med stor fornøjelse læst den for sine børn.

Til gengæld er han knap så stolt over, at James Joyce ikke har fået et kapitel blandt de 50:

- Ja, en af de mest påfaldende mangler er Joyce. Men jeg var altså også oppe ved hans grav på Fluntern kirkegård i Zürich, Schweiz, og undskylde, da jeg for nylig kom forbi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce