Annonce
Kultur

En tur på kunstmuseum er godt for helbredet

En tur på kunstmuseum kan styrke dit helbred, fortæller læge og billedkunstner Lærke Egefjord. Foto: Annelene Petersen
Kultur kan træne din hjerne, forebygge demens og øge din livsglæde. Det viser forskellige studier i hjerneforskning, fortæller læge og billedkunstner Lærke Egefjord.

Når du falder i staver over et gråt Hammershøi-interiør, fordyber dig i penselstrøgene i en farverig Van Gogh eller suges ind i Kviums voldsomme univers, gør du noget godt for dit helbred.

En tur på kunstmuseum, i teateret eller til koncert er sundt for din hjerne og psyke, fortæller læge, forsker og billedkunstner Lærke Egefjord.

- Vi lever i en verden med rigtig mange stimuli og inputs hele tiden, hvor det at få lov til fordybelse er en mangelvare. Og det giver hjernen ro at gå på kunstmuseum med telefonen slukket, siger hun og forklarer:

- Det hedder fokuseret opmærksomhed. Det er en tilstand, hvor der skabes nye hjerneforbindelser, synapser, som giver hjernen lov til at idéudvikle og arbejde videre. Man kan sammenligne det med, når man løber en tur, hvor man ofte får gode idéer eller finder løsninger på problemer. Når man oplever kultur, giver man hjernen pauser.

Gennem hjernescanninger har man fundet frem til, at når man ser på kunst, aktiveres pandelapperne i den forreste del af hjernen, hvor hjernenerverne, neuroner, laver forbindelser på nye måder. Det foregår hele livet med højst aktivitet i barndommen og langsommere hos ældre.

- Oplevelsen af kunst og kultur skaber nye forbindelser og udvikling af hjernen. Der er lavet et stort studie med 4000 mennesker over en 10-årig periode, som viser, at dem, der gik aktivt på museum havde nedsat risiko for at udvikle demens, siger Lærke Egefjord.

Annonce

Lærke Egefjord

er billedkunstner, læge, hjerneforsker og mindfulness-baseret coach.

bor i Aarhus.

holder foredrag og workshops om kunst og helbredet.

i 2020 kan du opleve hende her:

25.01.20: "Styrk dit helbred med kunst & kreativitet", foredrag & workshop, Kunsten, Aalborg (billetter på www.kunsten.dk).

15.02.20: "Styrk dit helbred med kreativitet," foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Odense (billetter på fuodense.dk)

01.03.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Emdrup (København) (billetter på www.fukbh.dk).

07.03.20: "Dyrk din kreativitet - styrk dit helbred", foredrag & workshop, FOF Aarhus (Udsolgt).

15.03.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Aarhus (billetter på www.fuau.dk).

04.04.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Aalborg (billetter på https://fuaalborg.dk/aalborg/).

07.11.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Herning (billetter på www.fuau.dk).

Se mere på laerkeegefjord.dk.

Billig og bivirkningsfri

For raske mennesker gør museumsturen det samme som meditation eller en gåtur. Det øger ens sundhed og forebygger sygdomme. For syge kan det være et alternativ til medicin, da det dæmper symptomer på stress, angst, depression og demens.

- Man betragter kultur og museumsbesøg som flødeskum på livet. Som noget man gør, når man har overskud. Men måske skal man vende det om og sige, at når man har underskud på den mentale konto, skal man tage på museum, fordi det kan give energi og overskud. Det er billigt sammenlignet med medicin, let tilgængeligt, og så er det helt uden bivirkninger, siger hun.

Udover at påvirke synapser og neuroner kan kunst og kultur også løfte humøret.

- Det kan være meget ensomt at være sygemeldt med depression, stress eller angst, så kulturoplevelser kan være noget at være fælles om. Nogle kommuner afprøver for tiden konceptet "kultur på recept" med billedgennemgange på museer, andre steder mødes man i læsegrupper og læser skønlitteratur sammen på de lokale biblioteker. Og det giver en oplevelse af nærvær og et fællesskab, som ikke er ligeså konfronterende, som det kan være i en traditionel terapigruppe. Hører man musik sammen, sætter det gang i kemiske processer i hjernen på samme måde, som når en mor sidder med sit barn. Det skaber samhørighed mellem mennesker, forklarer Lærke Egefjord.

Livsglæde

I det hele taget styrker de kulturelle oplevelser livsglæden.

- Livsglæde er ofte forbundet med en oplevelse af flow – en mental tilstand, hvor man glemmer tid og sted og er fuldstændigt opslugt. Der findes forskning, der viser, at når man spørger folk om, hvornår de har følt sig lykkelige eller følt livsglæde i deres liv, beskriver de oplevelser af flow. Det kan være børn, der leger i sneen og er fuldstændigt opslugte. Det kan være, når man er helt fordybet i en arbejdsproces eller noget kreativt. Eller det kan være, når man fortaber sig på et kunstmuseum og pludselig har været der i otte timer. Flow i hverdagen er livsglæde, siger Lærke Egefjord.

Livsglæden og sundheden kommer både, når man oplever kultur, og når man selv tegner, maler, spiller og danser. For eksempel er der studier, som har påvist, at Parkinson-patienter får en bedring i sygdommen, hvis de går til danseundervisning. De kan simpelthen pludselig tage danseskridt, de ikke har kunnet udføre på grund af sygdommen. Og andre undersøgelser har scannet musikeres hjerner, mens de komponerer musik, og vist, at de kreative tanker øger aktiviteten i hjernen.

- Man skal vælge den form for kultur og kreativitet, som man bedst kan lide. Det vigtigste er, at man er motiveret og glad over at komme af sted eller i gang, for hvis man ikke gør det i virkeligheden, er alle de gode teorier ligegyldige, siger hun.

Lærke Egefjord er læge, hjerneforsker og billedkunstner. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce