Annonce
Livsstil

En uge med filmfoodfestival: Mad og film i skøn forening

Mai Damgaard Rasmussen står bag Foodfilmfestival, der kort sagt handler om film og mad. Foto: Axel Schütt

I dag starter Foodfilmfestival 2017, der byder på en lang række foodfilm med tilhørende arrangementer som debat, dans og selvfølgelig masser af mad.

fAARHUS: Den århusianske, internationale Foodfilmfestival havde sidste år premiere og fortsætter i år med en hel uge med masser af madfilm bundet sammen med en række af arrangementer som for eksempel at lave japanske kager, debattere klimaforandringerne eller at møde instruktørerne bag filmene.

På syv dage afvikles omkring 20 arrangementer på Godsbanen, Radar og forskellige steder i Gellerup, og bag festivalen står Mai Damgaard Rasmussen.

- Foodfilm kan være både nye og gamle film, kortfilm, dokumentarer og spillefilm, og det er målet at have et så varieret program så muligt, men til gengæld så relevant som muligt. Det skal sådan set bare på en eller anden måde handle om mad - eller rettere om alt det, der omkring maden - det kan være, hvordan vi får bæredygtig mad til fremtiden, hvordan man arbejder sammen eller genopfinder et køkken, men det kan også være som filmen "Eat, drink, man, woman", hvor en far prøver at holde sammen på sin familie ved at lave mad, forklarer hun.

Mai Damgaard Rasmussen har selv en enorm passion for mad, og den passion og alt omkring mad er netop den røde tråd i festivalen. Og også lange tråd - for rigtig mange ting kan gå i kategorien mad.

- Det er netop det sjove. Mad kan så meget og er det, der binder os sammen i hele verden. Det er mødet mellem kulturer, børn og gamle, syge og raske. Det er mangfoldighed, og det er netop, hvad vi gerne vil med festivalen, siger Mai Damgaard Rasmussen.

Annonce

Mad kan så meget og er det, der binder os sammen i hele verden. Det er mødet mellem kulturer, børn og gamle, syge og raske.

Mai Damgaard Rasmussen

Ydmygt succeskriterium

Foodfilmfestival har et forholdsvist lille budget og blev første år finansieret af blandt andet privatmidler og fonde. Premiereåret endte med omkring 3000 besøgende, hvilket ifølge Mai Damgaard Rasmussen var en succes.

- Vi har et mindre budget i år, så vi har skruet lidt ned for ambitionerne. Så det er de små glæder, der tæller i år, ligesom det ofte er med mad. Kan vi nå ud til folk med de film, der interesser dem, og kan vi få mange til at komme til danseforestillingen fredag, så er jeg glad, siger hun.

Mai Damgaard Rasmussen satser på et større budget i 2018 og dermed endnu en omgang Foodfilmfestival.

- Der laves så gode film efterhånden, at det er svært at lade være, slutter hun.

Foodfilmfestival 2017 er en del af Aarhus som Europæisk Gastronomiregion 2017.

Se hele programmet og spillestederne på www.foodfilmfestival.dk.

Husk at vi samler alle vores nyheder, portrætter og madanmeldelser på vores Facebook-side Mad Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce