Annonce
Aarhus

En ulykke ændrede Emilies liv: - Det har været svært at finde fodfæste

- I hele denne sorgproces har det været årene efter fars død, der har været værst. Det var helt forfærdeligt at miste min mor, men jeg var ikke alene om det. Med min fars sygdom og død var jeg mere alene. Jeg skulle selv sørge for at få hjælp, fordi jeg var 20 år og myndig. Og så følte jeg mig desuden alene, fordi min far havde ændret sig efter ulykken, og det føltes nærmest skamfuldt at savne ham, fortæller Emilie Juul Thorsteinsson. Foto: Helle Køhler Holm
Ved en trafikulykke mistede den 14-årige Emilie Juul Thorsteinsson sin mor, mens hun selv og hendes far blev slemt skadet. Livet blev aldrig det samme igen, og knap seks år senere døde hendes far.
Annonce

LYSTRUP: - Jeg har altid skuldrene oppe, indtil folk spørger, hvad mine forældre laver. Så siger jeg, at de er døde. Jeg vil hellere have, at folk stiller spørgsmål end, at de lader være. Jeg vil gerne svare på det, for så er det ude og sagt.

24-årige Emilie Juul Thorsteinsson var 14 år, da hendes mor, hendes mormor og hendes hund døde en julidag i en trafikulykke ved familiesommerhuset på Sjælland. Samtidig blev hun selv, hendes far og hendes jævnaldrende skoleveninde voldsomt skadet og indlagt på Rigshospitalet i København. Emilies 13 år ældre halvbror og hans kone tog omgående en taxa fra Aarhus til København og sad på døgnbasis ved hendes side, og det var da også hendes bror, der måtte fortælle hende, at hun havde mistet sin mor.

En måned senere vendte Emilie hjem til Aarhus og rykkede ind i barndomshjemmet sammen med bror og svigerinde, mens hendes far fortsat var indlagt. Og herfra gik hun i skole, da sommerferien var slut, og 8. klasse ventede på Forældreskolen.

- Jeg kom ind i klasselokalet som den sidste, og jeg lignede, jeg ved ikke hvad efter ulykken. Jeg havde tabt mig meget. Alle i klassen vidste, hvad der var sket, og de var enormt søde. Men vi gik i 8. klasse, og i den alder er der fart på. Livet gik videre for de andre, men det gjorde mit liv ikke, for der var sket noget livsændrende for mig, husker Emilie.

Annonce

Far var ikke længere far

Hendes far vendte i efteråret hjem fra sin indlæggelse, og de to boede herefter alene sammen, men hendes far, den gamle ørelæge, var mentalt mærket af ulykken og blevet hurtigt fysisk ældet.

- Det endte med, at vi lavede en aftale om, at jeg boede en uge på skift hos dels min far og dels min storebror og svigerinde. Min far kom sig aldrig over ulykken. Han var deprimeret, isolerede sig og stødte folk fra sig. Imens havde jeg selv en helt naturlig sorgproces lige efter bogen: Jeg var nede og vende, og det var vildt hårdt, men jeg havde også gode dage. Jeg havde brug for at kunne grine indimellem, men det kunne min far slet ikke, fortæller Emilie, der rykkede på efterskole og herefter endegyldigt hjem til sin storebror og svigerinde, mens hun gik på Århus Statsgymnasium.


Jeg har bokset med ensomhed, og savnet af mine forældre var tidligere en stor del af min hverdag. Det er det ikke mere. Nu rammes jeg somme tider af små pludselige stik af savn, men generelt er min hverdag fuld af glæde og latter.


- Min far var ikke far længere. Han magtede ikke at være far længere, konstaterer hun, der i de første år efter ulykken fik støtte af både en psykolog og en sorggruppe for unge, som hendes storebror skabte kontakt til.

Annonce

De værste år

Hendes far døde i januar 2016, og Emilie blev ramt af både sorg, lettelse og dårlig samvittighed:

- Jeg kæmpede efter fars død med mange komplicerede følelser, fordi jeg selvfølgelig var i stor sorg over at have mistet min far, men samtidig lettet over ikke længere at skulle bekymre mig om ham. Han havde haft det så fysisk og psykisk dårligt. Jeg græd næsten ikke, men fik voldsomme vredesudbrud, fordi jeg følte mig meget frustreret, fortæller Emilie og fortsætter:

- I hele denne sorgproces har det været årene efter fars død, der har været værst. Det var helt forfærdeligt at miste min mor, men jeg var ikke alene om det. Med min fars sygdom og død var jeg mere alene. Jeg skulle selv sørge for at få hjælp, fordi jeg var 20 år og myndig. Og så følte jeg mig desuden alene, fordi min far havde ændret sig efter ulykken, og det føltes nærmest skamfuldt at savne ham.

Emilie Juul Thorsteinsson har altid læst meget, og litteratur har været givende for hende i årene efter hendes forældres død. Foto: Helle Køhler Holm

Det tog Emilie næsten et år efter sin fars død at ringe til organisationen Børn, Unge & Sorg for nok engang at få plads i en sorggruppe. Det hjalp.

Annonce

Har fundet ro

- Jeg er blevet moden efter tabet af mine forældre, og jeg er blevet vant til at klare tingene selv, men jeg har også følt mig meget alene uden dem og kæmpet med mange blandede følelser. Jeg synes, det er svært at finde fodfæste, og jeg savner det sikkerhedsnet, som forældre er – at kunne komme hjem til mor og far og flade ud på sofaen, når man trænger til en pause fra det hele. Men når der er noget, der mangler i ens liv, må man finde det et andet sted, og derfor skraber man nogle mennesker sammen og danner sin egen familie, reflekterer hun, der i dag bor i kollektiv, har en kæreste og holder sabbatår fra sit kunsthistoriestudium på Aarhus Universitet.

- Jeg sætter nok oftere end andre spørgsmålstegn ved, om jeg er glad for det, jeg laver. Det er vigtigt for mig at gøre det, der gør mig glad, og det er det gode udfald af tabet af mine forældre - at jeg altid tænker og mærker efter.

Emilie overvejer og siger så:

- Jeg savner stadig mine forældre megameget, og jeg kan blive vildt frustreret over, at de ikke er her. Jeg har bokset med ensomhed, og savnet af mine forældre var tidligere en stor del af min hverdag. Det er det ikke mere. Nu rammes jeg somme tider af små pludselige stik af savn, men generelt er min hverdag fuld af glæde og latter. Jeg har fundet en ro i mine forældres død, fordi jeg har talt så meget om det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

Aarhus For abonnenter

Kiks i kommunikationen kan udløse konflikter: - Et plejehjem i Aarhus er på ingen måder et luksushotel

CORONAVIRUS

Live: Corona aflyser uddannelsesbesøg for tusindvis af elever

AGF

Skuffet David Nielsen efter nederlag: - Vi manglede kvalitet offensivt

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Kun AGF-defensiven ragede en smule op søndag aften

Annonce