Annonce
Kultur

En vej væk fra flygtige forbindelser: Grafikmappe genopstår 50 år efter den første

Gruppen i gang med at trykke Hans Krulls værk på håndpressen på Godsbanen. Fra venstre Tine Hind, Hans Krull, Frank Brahe, Thomas Kruse og Finn Knudsen. Per Brahe var på Bali, hvor han bor. Foto: Flemming Krogh

Seks århusianske kunstnere laver værker, samler dem og sælger dem billigt.

AARHUS: "Vi vil sælge originalgrafik ganske, ganske billigt".

For 50 år siden besluttede en gruppe århusianske grafikere at leve op til den sætning - og gjorde det.

Nu har en gruppe af byens grafikere taget sagen op. De gør det samme. Derfor vil det snart være muligt at købe seks grafiske værker til 500 kroner.

Per Brahe ejede dengang Galleri 58 i Vestergade og udgav grafikaviserne fra 1969 til 1971.

Nu har hans fætter Frank Brahe taget ideen op. Han har overtalt fem kunstnere til at være med foruden sig selv.

De er netop blevet færdige med det sidste tryk, som Hans Krull lægger navn til. I Godsbanens trykkeri blev sidste hånd forleden lagt på værket, og 10. maj vil værkerne med de sort-hvide tryk blive solgt samlet i mappe fra Krulls café "Under masken", Bispegade 3 i Aarhus.

Annonce

Mappen og Røde Mor

Grafikavisen kan ses og købes ved en reception i Cafe Under Masken, Bispegade 3, Aarhus. Fredag 10. maj kl. 16.Medvirkende kunstnere er: Per og Frank Brahe, Tine Hind, Finn Knudsen, Hans Krull og Thomas Kruse.

.

Røde Mor er et dansk kunstnerkollektiv med et erklæret socialistisk standpunkt. Kollektivets musikgruppe eksisterede fra 1969 til 1978 og genopstod i 2002. Gruppen var fra starten en trio bestående af Troels Trier, der sang, Lars Trier på guitar og Ole Thilo på klaver.

Thomas Kruse med det værk, han lavede til udgaven af mappen for 50 år siden. Foto: Hans Petersen

Med både dengang og nu

Der er det helt særlige ved historien, at en af deltagerne anno 2019 også var med til at lave den første mappe.

Thomas Kruse hedder han, 75 år, og til september har han boet 50 år i Sjællandsgade. Ud over at være grafiker har han været scenograf på Aarhus Teater og teatret Svalegangen. Han lavede grafik og plakater i kunstnerkollektivet Røde Mor, der lavede en grafikavis hos Per Brahe og i 1970 spillede koncert i hestestalden i Vestergade 58, hvor Per Brahe havde galleri.

Finn Knudsen fortæller på sit værk en historie fra sin barndom. Foto: Hans Petersen

Ophavsmanden er på Bali

Per Brahe havde taget initiativet til den første mappe, Grafikavisen, som han kaldte den. En avis var det ikke, men en mappe med originale kunsttryk. En mappe blev solgt for kun 10 kroner og var et produkt af tiden og tanken om, at kunsten skulle ud til folket. Den sidste mappe - i 1971 - var nummer ni, og nu kommer så den tiende.

Selv om Per Brahe de seneste 25 år har boet i udlandet, 20 i New York og fem på Bali, er han også i mappen med et værk.

- Under en dialog på Facebook med Per i 2017 fik jeg ideen til at hylde og fejre Grafikavisen 50 år efter den første udgivelse ved at udgive nummer 10. Jeg ville slå et slag for håndværket og den analoge kunst, vi kan røre og måske beholde. Jeg tænkte, at verden stort set er reduceret til digitale algoritmer, klikbaite og flygtige forbindelser, forklarer Frank Brahe på 49 år. Til daglig arbejder han som grafiker hos DGI i Vingsted og bor med kone og tre børn i Søften. Han laver også undergrundstegneserier for det århusianske forlag Gymnoten og har tidligere udgivet undergrundsblade om film, bøger og tegneserier og illustreret humørbøger med Rune T. Kidde blandt en del andet.

Tine Hind medvirker med dette tryk. Foto: Hans Petersen

Højt humør

Den nye "Grafikavisen" er trykt på en håndholdt trykpresse på Godsbanen i Aarhus.

Maskinen er en gave til stedet, leveret af grafikeren Finn Knudsen, som også har bidraget med et stykke grafik. Og så har han - med sit kendskab til maskinen - hjulpet de andre med at trykke.

Frank Brahe har samlet kunstnerne. Han kendte i forvejen Thomas Kruse, Finn Knudsen og Hans Krull, som han har lavet mange opgaver med.

Thomas Kruse fik Tine Hind med, og så ville Per Brahe også gerne bidrage.

- Det hele er rullet lige så stille af sted med masser af godt humør, tryksværte på tøj og fingre, godt sammenhold og hårdt arbejde omkring håndværket, siger Frank Brahe.

Titlen på produktet er "Med mennesker", og fredag 10. maj kl. 16 kan det ses og købes i cafeen "Under masken".

Per Brahes værk. Privatfoto
Frank Brahes værk. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce