x
Annonce
Mindeord

En ven af AGF er gået bort

Egon Brauer er død, 77 år. Privatfoto

Ole Hall, sportslig administrator, skriver på vegne af AGF mindeord om Egon Brauer, der er død, 77 år:

Med sorg har AGF modtaget meddelelse om, at en af klubbens mangeårige samarbejdspartnere, indehaver af Jysk Presenning-Fabrik, sejlmagermester Egon Brauer er død efter længere tids sygdom, 77 år.

Egon Brauer voksede op på Møllestien midt i Aarhus, og han indledte sin erhvervskarriere allerede som skoledreng, hvor han gik med mælk om morgenen og var avisbud om eftermiddagen. Senere supplerede han indtjeningen som bydreng ved også at udbringe købmandsvarer.

I 1955 kom han i lære hos den anerkendte flag-, markise- og teltfabrik H. B. Hansen & Co. på Åboulevarden. Her blev han udlært som sejlmager i 1961 og arbejdede som svend i firmaet i 25 år. Desuden havde han hvervet som tillidsmand i en årrække.

I 1963 traf han Janne. Parret blev gift året efter og fik børnene Charlotte og Lars. Det var en stor sorg for Egon, da Janne gik bort efter 36 års ægteskab. Efterfølgende genfandt Egon kærligheden med Ingalill.

Som ung havde Egon Brauer været turneringsdanser, men siden blev fodbold hans store interesse. Han fulgte sin søn Lars, da denne spillede ungdomsfodbold i IHF og AGF, og han havde poster i fodboldafdelingen i IHF, hvor han var fodboldtræner og ungdomsformand.

Herudover var han engageret i flere andre gøremål, blandt andet som mangeårigt bestyrelsesmedlem i Antenneforeningen Aarhus og som menighedsrådsformand i Holme Sogn.

Egon var århusianer med stort Å og tilbragte mange lørdage i byens hjerte, ofte i selskab med sin datter, Charlotte. Han elskede byens puls og det tilfældige møde med venner og bekendte som en gåtur ned ad Strøget ofte bragte med sig.

I 1991 etablerede han Jysk Presenning-Fabrik, først med domicil på Gunnar Clausens Vej 21 og senere på Jens Juuls Vej. Firmaet blev i begyndelsen af 1990'erne medlem af AGF's dengang nyetablerede Erhvervsklub, og Egon kunne for nogle år siden fejre 25-års medlemskab af samme.

Jysk Presenning-Fabrik havde igennem årene guld-, sølv- og bronzesponsorater og var adskillige gange kampsponsor for dagens kamp, og på fabrikken hænger flere indrammede fotografier af Egon sammen med kampens AGF-spiller. I indeværende sæson er fabrikken bronzepartner, og igennem mange år var hans faste plads i VIP-lokalet "bord 10, bordenden", som hans reservation altid lød.

En ekstraordinær indsat gjorde Egon Brauer i 2002, da han, udover selv at yde lån, personligt indsamlede hundredtusindvis af kroner hos lokale virksomheder som lån til klubben, da AGF var særdeles økonomisk trængt.

Egon Brauer var senest på Ceres Park til kampen mod OB i marts. Han fulgte igennem årene AGF i sorger og glæder, og han vil blive savnet for sit farverige, livlige engagement og interesse for klubbens ve og vel.

Æret være Egon Brauers minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce