Annonce
Sport

En vinter uden skader har banet vejen for danske rekorder

Mette Graversgaard er kommet godt ud af startblokken i det nye år. Arkivfoto: Ole Nielsen
Mette Graversgaard har fået en forrygende start på det nye år med tre danske rekorder på henholdsvis 200 meter og 60 meter hæk. Ifølge landstræner Mikkel Larsen er der to årsager til de markante tider.

ATLETIK: Den århusianske hækkeløber Mette Graversgaard har fået en forrygende start på det nye år. Tre gange har hun sat dansk rekord i den igangværende indendørssæson. To gange har hun pillet hundrededele af tiden på 200 meter og en enkelt gang er det på 60 meter hæk, at hun er blevet skrevet ind i de digitale historiebøger som den hurtigste dansker på den respektive distance.

Senest skete det ved Nordenkampen i atletik i Finland, hvor det danske kvinde- og herrelandshold stillede til start mod de andre nordiske nationer. Her forberede Mette Graversgaard sin egen rekord på 200 meter, da hun løb i tiden 23,79 sekunder. Det var to 100 dele bedre end hendes seneste rekord på distancen, der blev sat i 1. februar ved en konkurrence i Wien.

Efter konkurrencen i Østrig udtalte Graversgaard selv til Dansk Atletik, at hun følte formen var ret god efter et godt træningsophold i Sydafrika.

Ifølge landstræneren i sprint/hæk Mikkel Larsen, der til dagligt også er elitetræner i Aarhus 1900 Atletik, skyldes den gode start på året to ting.

- De gode resultater skyldes to ting, som er kulmineret på en gang. De gode resultater på 200 meter er kommet på grund af hendes nuværende fysiske form. Hendes vintertræning er kørt helt vildt godt og hun har kunne træne kontinuerligt lige siden VM i oktober. Hun har ikke været ramt af skader og derfor er hun fysisk rigtigt godt kørende lige nu, så det er hendes styrke og hurtighed, der har gjort, at hun har kunne lave de her tider på 200 meter og rykke sig på ganske kort tid. Hun kan måske presse et par 100 dele mere af, men præstationen på den del er mest af alt en god indikator af hendes nuværende form, fortæller Mikkel Larsen.

Fremgangen på hækkeløb skyldes derimod ikke bare fysikken, men teknikken omkring hækkeløbet, som den 24-årige atlet har knækket koden til efter hun og træneren har arbejdet med det gennem de seneste sæsoner. Det er blandt andet hendes start og den måde hun rammer den første hæk på, som har gjort, at hun kan holde farten.

- Jeg tror ikke, at vi endnu har set, hvad det kan ende med på hækkeløb. Mette har fået mere kontrol i den måde, som hun kommer til hækken på, siger Mikkel Larsen og tilføjer, at det er lidt pudsig, at hun har knækket koden til løbet lige nu. I 2019 var favoritdistancen nemlig sat på standby, fordi Aarhus-løberen havde fokus på 4 gange 100 meter stafetten og blandt andet var med til VM.

Deltagelsen på det danske stafethold kan forklare de gode tider på 200 meter, fordi det også er bygget på hurtighed og styrke.

- Det har måske hjulpet Mette, at hun er kommet lidt væk fra hækkeløbet, fordi der var nogle tekniske ting, som vi var kørt lidt fast i, men som hun nu har fået styr på og knækket koden til, siger Mikkel Larsen og tilføjer, at hækkeløbet fortsat er den disciplin, der er hovedmålet, fordi der er større muligheder for at skubbe til udviklingen på det punkt.

Selvom det er på det individuelle plan, at de gode resultater er kommet i begyndelsen af 2020, så er stafetten et stort fokusområde i år. Den danske fire gange 100 meter for kvinder har stadig en lille chance for at klare kravet til OL i Tokyo, som forbundet vil forfølge. Den kvindelige stafet er kvalificeret til EM i slutningen af august, men Mette Graversgaard har også en ambition om at kvalificere til europamesterskaberne på favoritdistancen 100 meter hæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce