DEBAT: Der er intet behov for den af Aarhus Havn ønskede lokalplan. Hvis havnen blot optimerer de eksisterende arealer med fokus på aktiviteter, der udelukkende kræver kajplads, og samtidig erkender, at Aarhus Bugt aldrig skal være et industriområde, men et rekreativt åndehul for byens borgere, så er forudsætningen for at tænke anderledes konstruktivt og fremtidsrettet tilvejebragt.
"Let's rethink" var ifølge Fonden Aarhus 2017 med bestyrelsesformand Jacob Bundsgaard i spidsen meget mere end et tema – det var et mind-set for nye løsninger til vores fælles udfordringer, der byggede på forandring, innovation og mod, en progressiv måde at tænke og agere smartere på, nye måder at danne partnerskaber på, nye forretningsmodeller og nye vækstbegreber for at kunne skabe bæredygtige løsninger.
Den ovennævnte lokalplan er udarbejdet inden udløbet af formandens valgperiode i fonden (december 2021) uden, at nogle af de flotte statements har fundet vej til den lokalplan, som formanden for havnen har ønsket, at Aarhus Byråd skal godkende.
I Aarhus kan den nuværende fortætning af bygningsmassen reduceres på de attraktive havnearealer, der bliver ledige, når flytningen til Grenaa er gennemført.
Politikerne i byrådet opfordres til, som en del af beslutningsgrundlaget, at vurdere den helt overvældende vælgermodstand fra mere end 700 høringssvar samt vurdere om ikke temaet fra 2017, "Let's rethink", er relevant i den nuværende situation.
Med dette som udgangspunkt hermed et bud på en vision om den fremtidige løsning for Aarhus og Østjylland: Djursland skal inddrages, og det skal ske ved, at Grenaa Havn udbygges således, at den kan overtage samtlige industrielle havneaktiviteter fra Aarhus Havn herunder også containeraktiviteterne.
I forbindelse hermed skal motorvejen naturligvis føres helt til Grenaa– forbi Tirstrup Lufthavn - så den tunge trafik forsvinder fra Aarhus og dermed måske også behovet for en marselistunnel, omend de mere end en million biler og lastbiler årligt fra Molslinjen muligvis kan berettige til, at den anlægges.
Med en motorvej til Grenaa vil der på den måde også opstå en naturlig mulighed for en hurtigfærge-forbindelse fra Grenaa til Hundested som et realistisk alternativ til en kattegatbro.
En sådan opgradering af Grenaa Havn vil ikke kun skabe betydelig vækst på Djursland – den vil også reducere sejltiden og dermed CO2 betydeligt for de store containerskibe og andre, herunder også Aarhus by, da de helt undgår turen rundt om Djursland ind til Aarhus Bugt og Havn.
I Aarhus kan den nuværende fortætning af bygningsmassen reduceres på de attraktive havnearealer, der bliver ledige, når flytningen til Grenaa er gennemført. Ved samme lejlighed bliver der så også rigelig med plads til det rensningsanlæg, som Aarhus Havn pt. ikke mener at kunne rumme og derfor er henvist som nærmeste nabo til den rekreative Marselisborg Lystbådehavn.
Den ovennævnte løsning kan i princippet sammenlignes med Bremen, hvor Bremer Hafen i mange år har spillet den samme rolle, som Grenaa vil kunne bidrage med ved en realisering af denne vision, hvor industri og boliger med rekreative områder effektivt bliver adskilt, men samtidig skaber problemfri muligheder for fremtidig vækst for begge områder til gavn for hele Østjylland.
