Annonce
Aarhus

Endelig: Fremgang at spore for letbanen

Letbanen fik en noget kaotisk start, da den begyndte sin kørsel på Djursland tirsdag 30. maj. Denne uge tegner til at blive mere præcis for letbanen. Foto: Jens Thaysen
Mandag kørte det på skinner i Aarhus og mod Odder. Men selvmordstruet person skabte forsinkelser på Djursland.

AARHUS: Efter en tumultarisk første uge med fuld drift og store forsinkelser er Aarhus Letbane kommet bedre fra start i sin anden uge efter åbningen af banen til Grenaa med tog på alle strækninger.

Alligevel har Midttrafik besluttet at gå med både livrem og seler: Erstatningsbusserne på Djursland, linje 83 og 84, fortsætter deres kørsel parallelt med letbanen helt frem til torsdag 16. maj.

Aarhus Letbanes pressechef, Jens Velling, oplyste sidst på formiddagen mandag, at letbanen kørte med stor præcision på den indre strækning i Aarhus samt på Odderbanen.

På Grenaabanen var der tale om forsinkelser på 5-6 minutter.

- Men noget usædvanligt skyldes nogle af forsinkelserne en selvmordstruet person, som – fik vi at vide - havde været i nærheden af sporene. Derfor blev der kørt med nedsat hastighed noget af formiddagen. Vi vurderer, at det er årsag til en tredjedel af forsinkelserne, siger Jens Velling.

Han glæder sig over den mere præcise begyndelse på letbanens anden uge i fuld drift.

- Jo mere erfaring vi får, jo bedre skal vi gerne blive, siger Jens Velling.

Annonce

Vi skal bare have letbanen til at køre stabilt. Det er vores vigtigste prioritet overhovedet,

Ole Sørensen, planchef, Midttrafik

Erstatningsbusser fortsætter

Lige siden Aarhus Nærbane lukkede lørdag 26. august 2016 har Midttrafik haft to erstatningsbusser indsat på Djursland. Linje 83 til Grenaa og linje 84 til Ryomgaard.

Opmærksomme trafikanter har sikkert lagt mærke til, at de blå Arriva-busser - letbane eller ej - stadig er i drift.

Og det bliver de ved med frem til torsdag 16. maj, fortæller Ole Sørensen, planchef i Midttrafik.

- Vi har tøvet med at opsige vores aftale med Arriva, fordi det var så usikkert, hvornår letbanen kom i drift, siger Ole Sørensen.

Da det stod klart, at letbanen sidst i april ville begynde sin kørsel mod Grenaa, valgte Ole Sørensen alligevel at lade erstatningsbusserne fortsætte.

- Og jeg har forstået, at de faktisk er blevet brugt i den tumult, der var i sidste uge, siger Ole Sørensen.

- Vi skal have stabil drift

Han er godt tilfreds med, at han ikke opsagde aftalen med Arriva samme dag, som letbanen begyndte at køre.

- Hvis letbanen kørte som et urværk, ville erstatningsbusserne være unødvendige. Men Arriva har lavet en vagtplan, og økonomien ændrer sig ikke væsentligt med kørsel endnu nogle dage, siger Ole Sørensen.

Et af midlerne til at skabe rettidighed og stabilitet er en aflysning af kvartersdrift mellem Mårslet og Aarhus H.

Midttrafik har i samråd med Aarhus Letbane besluttet indtil videre at nøjes med halvtimesdrift på strækningen frem til torsdag 16. maj.

- Jeg tør ikke sige, om datoen ændrer sig. Når virkeligheden rammer, kan tingene godt være anderledes, end vi troede, at de var i teorien. Derfor kigger vi også på justeringer i køreplanen. Vi skal bare have letbanen til at køre stabilt. Det er vores vigtigste prioritet overhovedet, siger Ole Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce