Annonce
Aarhus

Enden på en æra: Så er bolsjedamens forsømte hus på Hallssti væk

Gamle radiatorer, rør og andet metalskrot er sammen med lidt murbrokker, hvad der nu er tilbage af Bolsjedamens hus på hjørnet af Hallssti og Holbergsgade. Foto: Morten Svith
Efter årtiers forfald er mytologisk hus på Hallssti nu blevet revet ned. Huset blev for et par år siden solgt for 3,5 mio. kr. Nu har den nye ejer jævnet det med jorden for i stedet at bygge nyt.

AARHUS: Så er det endegyldigt forbi for det lille hus, der gennem årtier har stået forsømt og i tiltagende forfald på hjørnet af Hallssti og Holbergsgade og ned mod banegraven.

For et par år siden blev huset fra 1889 solgt som ikke så lidt af et håndværkertilbud for 3,5 mio. kr.

Nu er det revet ned for at give plads til et nyt hus i nogenlunde samme størrelse og med en mindre lejlighed i stueplan og en større bolig til ejerens datter og svigersøn i resten af huset.

Annonce
Hallssti 49 som huset så ud, da det for et par år siden blev solgt for 3,5 mio. kr. og som ikke så lidt af et håndværkertilbud.Foto: Kim Haugaard.

Bolsjedame og heksehus

Huset på adressen Hallssti 49 havde en lidt mytologisk status i kvarteret. De seneste mange år var det beboet af en enlig ældre kvinde, der åbenlyst ikke magtede at holde det ved lige. Blandt mange gik det under navnet, ”Heksehuset”, mens andre, der er vokset op i kvarteret, husker den gamle dame som ”Bolsjedamen”. Ofte stod hun nemlig ved døren og bød gadens børn bolsjer.

Gerda, som den ældre dame hed, døde for nogle år siden 93 år gammel. Hun havde boet i huset, som hendes far købte for 10.800 kr. i 1928, næste hele sit liv. Efter farens død i mange år sammen med moderen, indtil også hun døde.

Hallssti 49 var et af de glemte huse, hvis historie avisen beskrev i en lille serie af artikler for et par år siden. Huset var dengang sat til salg hos en ejendomsmægler, der vurderede, at der skulle investeres mindst et par mio. kr. i det, hvis det skulle renoveres og gøres beboeligt for en moderne familie.

Køberen vurderede imidlertid, at huset var i så dårlig en stand, at der ikke var anden udvej end at rive det ned og bygge et nyt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce