Annonce
Aarhus

Endnu et parti forlader forhandlingerne: Liberal Alliance er gået

Her fortæller Almaz Mengesha fra Liberal Alliance, hvorfor hun forlod budgetforhandlingerne på Aarhus Rådhus torsdag aften. Foto: André Thorup

Forhandlingerne om næste års budget i Aarhus Kommune fortsætter efter at først Enhedslisten og senere på aftenen Liberal Alliance gik hjem.

AARHUS: Omkring klokken 20.30 var det farvel og tak til årets budgetforhandlinger fra Liberal Alliances enlige repræsentant i Aarhus Byråd, Almaz Mengesha.

Om begrundelsen for at gå forklarede byrådsmedlemmet uden for forhandlingslokalet:

- Det er ikke lykkedes at luge nok ud i de værste besparelser. For eksempel på BPA-ordningerne (personlig, borgerstyret assistent, red.) hvor man stadig vil reducere i de muligheder de handicappede har; der skal også spares på inkontinens-området og på Børn og Unge, hvor man vil spare - godt nok mindre - og man har forskudt det til de sidste to år i budgetårene. Men samtidig spøger det stadig med at gennemføre de administrative besparelser, så man centraliserer en del af skoleledelsen frem for at have decentral ledelse ude på de enkelte skoler, forklarer Almaz Mengesha.

Annonce

Grønthøster

Hun tilføjer, at hun også går fordi hun ikke kan stå på mål for et budget, hvor man kører en grønthøster ud.

- Borgmesteren har haft en enestående chance for at sikre, at det ikke er borgerne, der skal betale for underfinansieringen, der blev lagt ind i budgettet sidste år. Vi har anvist en masse forslag, der kan skaffe flere penge, uden at ramme velfærdsområderne. Blandt andet at få flere private aktører på banen. Som minimum bør man konkurrenceudsætte 27 procent af opgaverne frem for i dag 24 procent. De ekstra tre procent kan give 300 millioner kroner, hævder Almaz Mengesha (LA).

Hun mener, at man ved at overlade flere opgaver til private både kan løfte servicen og kvaliteten og spare penge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce