Annonce
Danmark

Energistyrelsen om fleks-afregning: Solcelleejere overvurderer tabet

1300 solcelleejere har stævnet Energiministeriet igennem deres forening Denfo, fordi de mener, at overgangen til fleksafregning er et brud på en politisk aftale fra 2012. Foto: Kim Rune

I læserbreve og i kommentarspor hævder solcelleejere, at de mister beløb op mod 10.000 kroner årligt på overgangen til fleks-afregning. Men tab i den størrelsesorden kan slet ikke lade sig gøre, fastslår Energistyrelsen.

Beregning: Der er tale om en misforståelse, når solcelleejere i kommentarspor og i læserbreve skriver, at de mister beløb op mod 10.000 kroner årligt på overgangen til fleks-afregning. Sådan lyder forklaringen fra Energistyrelsen. Styrelsen fastholder, at den nye afregning vil koste den gennemsnitlige solcelleejer 200-500 kroner årligt.

- Mange solcelleejere har desværre misforstået beskeden med, at de overgår til afregning time for time. Det er kun en lille del af deres elregning, nemlig køb og salg af selve strømmen, som afregnes time for time. De har fortsat fritagelse for elafgift samt PSO på årsbasis. Tabet bliver derfor slet ikke i størrelsesorden op mod 10.000 kroner. Det kan jeg ikke se, hvordan skulle kunne lade sig gøre. Solcelleanlæggene har en maksimal kapacitet på seks kilowatt, og der er en begrænsning for, hvor meget de kan producere, siger Michael Madsen, der er fuldmægtig i Energistyrelsen.

Tabet på de 200-500 kroner for den gennemsnitlige solcelleejer skyldes ifølge Energistyrelsen to forhold. Den største ændring er, at solcelleejerne fremadrettet skal betale moms af den rå elpris, hver gang de tapper el fra det fælles net. Også selv om den strøm, de tapper, er strøm, deres eget solcelleanlæg har produceret tidligere på året. Før ændringen kunne solcelleejere om vinteren bruge gratis af den strøm, deres solcelleanlæg havde produceret om sommeren. De skulle kun betale moms af den strøm, de købte, som var udover deres egenproduktion.

Denne del af ændringen udgør ifølge Energistyrelsen 73 procent af tabet for den gennemsnitlige solcelleejer. Den sidste del af tabet sker, fordi det forventes, at der er forskel på den pris, solcelleejerne sælger deres strøm til, og den pris, de skal købe den til. Ifølge Energinets regneeksempel vil en solcelleejer skulle sælge sin strøm til såkaldt spotpris og købe til spotpris plus 10 procent.

Beregningen er lavet ud fra en analyse fra Energinet, hvor 1500 tilfældigt udvalgte solcelleejere fik målt deres forbrug og produktion i et år. Efterfølgende har Energinet brugt dataene til at undersøge konsekvensen af overgangen til fleks-afregning, som for langt de fleste altså vil ligge mellem 200 og 500 kroner i løbet af et år.

Annonce

Sådan udregner du dit tab

På Energinets hjemmeside kan du finde en beregning, der giver dig et skøn over, hvor meget overgangen til fleks-afregning kommer til at koste dig som solcelleejer.

Du skal hente excelarket under menupunktet "Konsekvensberegning" og indtaste dine egne tal for forbrug og produktion.

www.eloverblik.dk kan du se, hvor meget strøm dit solcelleanlæg sender til nettet, og hvor meget du selv henter fra nettet.

En familie, der årligt sender 3650 kWh på nettet og forbruger 7700 kWh fra nettet, vil tabe cirka 480 kroner årligt på den nye afregning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Aarhus

Sammenstød på E45: Uheld vest for Aarhus skaber lang kø

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce