Norddjurs: Omkring 50 personer med tilknytning til Børneby Nord havde torsdag eftermiddag trodset novemberkulden og var mødt op foran Rådhuset i Grenaa for at vise deres utilfredshed med den omfordelingsmodel af ressourcerene på specialundervisningsområdet, der sender penge fra Børneby Nord, Børneby Midt og Auning Skole til Søren Kanne Skolen i 2021.
De fleste fremmødte var personale fra de tre afdelinger i børnebyen, men der var også forældre, hvis børn står til at blive direkte berørt af, at pengene nu sendes østpå i kommunen.
En af de forældre, der var mødt op, var Lotte Andersen. Hun havde taget sønnen, Simon, og hans klassekammerat, Malli, med. De går begge i 3. klasse på Auning Skole, men det var primært for datteren/storesøsteren Michelles skyld, at de var mødt op.
Hun går i 5. klasse på Langhøjskolen i Vivild, men i specialklasse, da hun er særligt sensitiv, og Lotte Andersen frygter, hvad en besparelse vil betyde for hendes skolegang.
- De har truet med at lukke specialklasserne før, og det vil betyde, at hun skal på Auning Skole, og hun kan ikke rumme alle de indtryk, der er i en almindelig klasse, siger hun og fortæller om konsekvenserne.
- Da det var værst for hende, begyndte hun at tisse og lave afføring i bukserne igen, og hun slog ud efter de andre i klassen og råbte efter dem.
Frygter for besparelser
En anden forælder, der frygter besparelserne i Børneby Nord, er Kristine Mathiesen, hvis datter, Kira, går i 3. klasse på Rougsøskolen.
Hun blev i maj diagnosticeret med moderat ADHD, autisme og lettere mental retardering.
- Vi har kæmpet siden 0. klasse for at få hjælp til Kira, og efter hun har fået diagnoserne, betyder det, at der er kommet støtte i form af to-lærer-ordning på klassen, siger Kristine Mathiesen.
Det betyder, at Kira kan få hjælp, når hun behøver det og kan tages ud af undervisningen, hvis der er brug for det.
- Før blev hun bare sendt hen i et rum for at lege, fordi der ikke var ressourcer til at hjælpe, siger hun.
Kristine Mathiesen frygter lige som Lotte Andersen, at hvis pengene fjernes fra specialområdet i Børneby Nord, så kommer det til at gå ud over hendes datter, men også de andre børn.
- Der var et pres på klassen, før Kira fik hjælp, og det betød, at den kørte på pumperne. Det frygter jeg kommer til at ske igen. Alternativet er en specialskole, men det er i hvert fald en meget dyrere løsning for kommunen, siger hun.
Et økonomisk selvmål
Netop det økonomiske aspekt blev nævnt af mange af de fremmødte, som avisen talte med, blandt andet også af Tina Thorngaard Rosenkilde, der arbejder som pædagog og har været med til at starte Lillegruppen på Allingåbroskolen (et aflastningstilbud, hvor de elever, der har det svært i deres almindelige klasse kan komme og få et pusterum, red.).
- Der er rigtig mange af vores elever, der ikke ville kunne gå på skolen, hvis Lillegruppen lukker. De lykkedes i dag, fordi de kan komme og få små pauser eller være der på fuld tid, alt efter behov, siger hun og fortæller, at eleverne i Lillegruppen får social træning, hjælp til at tackle følelser og redskaber til at lære at gå i en almindelig klasse.
Der er tre ansatte, svarende til to fuldtidsstillinger i Lillegruppen, og Tina Thorngaard Rosenkilde pointerer, at den lønudskrivning ikke engang svarer til halvdelen af det beløb, som det vil koste at sende eleverne i et specialtilbud.
- Det bliver dælme dyrt - det er et kæmpe selvmål det her, konstaterer hun og pointerer lige som Kristine Mathiesen og Lotte Andersen, at det ikke kun er elever, der har særlige behov, der kommer til at betale prisen.
- Det kommer til at gå ud over alle børn, siger hun.
Enigt udvalg
Inden mødet var der lagt op til, at der skulle ses på, hvordan udmøntningen af omfordelingen ville komme til at se ud på de enkelte skoler, men torsdag før mødet meldte Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre ud, at de var blevet enige om et nyt forslag, der skulle sende 3,5 millioner kroner ud i skoleområdet fra næste år.
Tom Bytoft (S), medlem af børne- og ungdomsudvalgetVi kommer ikke til at kompensere krone for krone, men det er et økonomisk plaster på det største blødende sår, og vi er ikke færdig med at snakke skole.
På børne- og ungdomsudvalgets møde blev det besluttet af et enigt udvalg, at aftalen skal viderebehandles på et ekstraordinært udvalgsmøde 3. december, hvorefter den skal viderebehandles i kommunalbestyrelsen 15. december.
- Alle var for forslaget, selv om SF og Enhedslisten selvfølgelig var trætte af ikke at have været med indover, men vi ville gerne sikre os, at det kunne blive bredt funderet hen over midten, sagde udvalgsmedlem Tom Bytoft (S) efter mødet.
Fast overførsel i budgetårene
Forvaltningen skal til mødet 3. december komme med et oplæg til udvalget om, hvor tæt man kan komme på det oprindelige budget.
- Vi kommer ikke til at kompensere krone for krone, men det er et økonomisk plaster på det største blødende sår, og vi er ikke færdig med at snakke skole, siger Tom Bytoft.
De 3,5 millioner kroner kommer til at være en fast overførsel i budgetårene, hvilket vil sige til og med 2024.
1,5 million af de 3,5 millioner kroner kommer fra en allerede afsat pulje, som imidlertid var tænkt som en reservepulje, der kunne fordeles til kommunens skoler efter pædagogisk skøn, og de sidste to millioner findes ved midlertidigt at stoppe afviklingen af en gæld, som socialområdet for børn og unge har til kommunekassen.