Annonce
Østjylland

Enner Mark Fængsel ramt af lynnedslag - igen...

Helt usandsynligt er Enner Mark Fængsel to gange på godt to måneder blevet ramt af lynnedslag. Det koster fængslet ca. 10 mio. kr. i ekstraudgifter og ny teknik, der skal erstatte den teknik, der blev ødelagt af især det første lynnedslag. Arkivfoto: Morten Pape
To gange på godt to måneder er lynet slået ned i Enner Mark Fængsel. Ingen personer er kommet noget til, men udgifterne efter lynnedslagene løber op. Der er bl.a. bestilt ny teknik for otte mio. kr.

Horsens: Helt usædvanligt er Enner Mark Fængsel to gange i løbet af sommeren blevet ramt af lynnedslag.

Første gang var 12. juni kort før kl. 20. Da slog lynet ned i en mast ved fængslets fodboldbane, og det udløste et kæmpe brag og mørklagde fængslet kortvarigt.

Anden gang var for to uger siden, tirsdag 27. august kl. 19.30, også her blev fængslet ramt af en kortvarig strømafbrydelse.

På overvågningsbilleder fra fængslet kan man direkte se, hvordan det sitrer, da lynet slår ned, fortæller institutionschef Anette Bækgaard Jakobsen.

- Det var meget voldsomt. Lynet slog igen ned i en mast, denne gang i den anden ende af fængslet tæt ved hovedindgangen.

Annonce

Det første lynnedslag havde rimeligt omfattende konsekvenser, så vi var fortsat i gang med at udskifte teknikken, da vi blev ramt igen. Det andet lynnedslag ødelagde nogle af vores midlertidige løsninger, men vi er på plads nu med nye midlertidige løsninger.

Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef, Enner Mark Fængsel

Store økononomiske konsekvenser

- Heldigvis er ingen mennesker blevet ramt, og det er det vigtigste. Det kunne være gået grueligt galt, da fængslet er åbent på det tidspunkt, fortsætter hun.

Når det er sagt, ærgrer Anette Bækgaard Jakobsen sig over lynnedslagene, der har haft store, økonomiske konsekvenser for fængslet. Det er selvforsikret og hænger derfor selv på regningerne.

- Det er dyrt for os, og det har påvirket vores økonomi. Det koster os et par millioner kroner i midlertidige løsninger, ekstra vagter af sikkerhedsmæssige årsager og så videre. Derudover har vi fået en ekstra bevilling af Direktoratet for Kriminalforsorgen på otte millioner kroner til helt ny teknik, der skal ind i fængslet, fordi det andet er blevet ødelagt.

Hun tilføjer, at fængslet stadig kæmper med eftervirkningerne fra lynnedslaget 12. juni.

- Det første lynnedslag havde rimeligt omfattende konsekvenser, så vi var fortsat i gang med at udskifte teknikken, da vi blev ramt igen. Det andet lynnedslag ødelagde nogle af vores midlertidige løsninger, men vi er på plads nu med nye midlertidige løsninger, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Har god erfaring

Hun konstaterer, lidt lakonisk, at en fordel ved at blive ramt af lynet to gange er, at fængslet har fået en vis erfaring, som personalet kunne trække på, da lynet igen slog ned.

- Vi er helt rutineret, så anden gang gik vi meget hurtigere i aktion og vidste, hvad vi skulle gøre. Vi fik hurtigt sat gang i alle de nye processer, og vi har kunnet håndtere det, så det har berørt de indsatte betydeligt mindre, siger Anette Bækgaard Jakobsen med henvisning til, at eftervirkningerne fra det første lynnedslag gav uro blandt nogle af de indsatte, fordi de var spærret inde i deres celler længere tid, end de plejer.

Det er ikke sket denne gang, understreger hun.

Undersøger hvordan det kan ske

Ifølge Anette Bækgaard Jakobsen er det aldrig sket tidligere, at lynet er slået ned på fængslet. Det blev opført i 2006.

At det så er sket to gange med et par måneders mellemrum, er der ikke umiddelbart nogen forklaring på.

- Kriminalforsorgen er ved at undersøge, hvordan det kunne ske, og om vi kan gøre yderligere for at forebygge, at det sker igen. Det er der eksperter, der skal hjælpe os med at kigge på, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Og, tilføjer hun:

- Man siger, at lynet ikke slår ned to gange. Men joh, det kan godt ske. Det kan jeg skrive under på.

DMI: Det sker sjældent

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har ikke lavet statistik på, hvor ofte lynet slår ned samme sted med kort tids mellemrum.

- Det er dog helt sikkert noget, der sker meget sjældent, siger klimatolog Mikael Scharling, der har et bud på, hvorfor det netop er sket i år.

- Når der forekommer mange lynnedslag i et område, er det altid i forbindelse med kraftige bygesituationer. I år har der været rigtig mange kraftige byger og skybrud i løbet af sommeren med tilhørende mange lynnedslag, siger han og tilføjer:

- Nogle kommuner er blevet ramt af byger op til flere gange og derved stiger risikoen tilsvarende for, at en lokalitet rammes af lyn flere gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce