Annonce
Sport

Enock Poulsen før titelkamp: -Jeg har aldrig været i bedre form

Selvtilliden er i top hos Enock Poulsen inden kampen om EU-titlen 15. juni i Randers. Foto: Michael Svenningsen
Enock Poulsen er helt klar til den kamp, der kan åbne vejen til det amerikanske marked. De seneste 12 uger har bragt ham i sit livs form.

Boksning: - Det er de bedste forberedelser jeg har haft i hele min karriere. Jeg har aldrig været bedre klar til en kamp end jeg er nu.

Sådan lyder den øjeblikkelige status fra Danmarks mest omtalte bokser lige nu. Lørdag 15. juni træder Enock Poulsen ind i ringen til kampen om titlen EU-mester i den europæiske bokseunion. En titel, der for alvor vil sende den 26-årige bokser helt op i det felt, han har arbejdet målrettet på at blive en del af. Indtil videre er det blevet til 10 sejre i 10 kampe for letvægteren, som er flere er blevet betegnet som den næste "Kessler".

I de seneste 12 uger har han forberedt sig på mødet med polske Michal Syrowatka. Han har blandt andre sparret mod russiske Petrus Ananyan, der er højere rangeret end danskerens kommende modstander. En sparringspartner, der har højnet Enocks niveau.

- Ved de første sparringer var han klasser bedre end mig, men i takt med, at jeg har vænnet mig til tempoet og er blevet skarpere, så har jeg kunne udbokse ham og det har givet en kæmpe selvtillid, at jeg kan gøre det mod en modstander, der faktisk er bedre end ham, som jeg skal op imod, siger Enock Poulsen.

- Sådan en oplevelse giver virkelig selvtillid. Jeg har skulle tage imod nogle hårde slag ved vores sparring, men de har ikke rigtigt bidt på mig og det vidner om, at kroppen er klar. Jeg lægger mig ikke bare ned. Det er godt at vide, når jeg står overfor karrierens hårdeste kamp, lyder det fra Enock Poulsen.

Annonce
Den seneste sparring har været på højt internationalt niveau, fortæller træner Thomas Povlsen. Foto: Michael Svenningsen

Alle sejl er sat

Træner Thomas Povlsen har også set en stigende formkurve og udvikling hos sin bokser over de seneste 12 uger.

- Alle sejl er blevet sat for at få Enock gjort helt klar til den her opgave. Det er en sindsygt dygtigt bokser, som han har trænet mod. Han har bare været lidt uheldig i sin egen karriere, siger Povlsen og fortsætter:

- Enock har skulle steppe op i hver eneste træning og er kommet så langt, at det nu er ham, der styrer slagets gang, når de har bokset. Du kan se, at han har fået en bedre timing og bedre fornemmelse af hvornår slagene kommer. Det vil uden tvivl gavne ham, at han har mødt en bokser på det her niveau og derfor ved hvordan det bliver, når der hele tiden er pres på fra en modstander, siger træneren, der betegner forberedelserne som nærmest perfekte.

- Det kunne ikke være bedre. Det er for det meste en umulig opgave at få en sparringspartner herop, som er så højt rangeret som Petrus Ananyan. Vi er heldige, at vi har fået ham, men det er også nødvendigt for at få Enock helt op i niveau, siger Thomas Povlsen.

De to boksere har gået både 12, 10, otte og seks runder mod hinanden. I den seneste uge har antallet været mindst, fordi kroppen er ved at være presset efter så lang tids intensiv træning.

Det er nu, at man skal passe på, at skaderne ikke kommer. Formen er dog lige, hvor den skal være.

- Enock har taget ture på løbebåndet, hvor han har skulle løbe 12 omgange af 800 meter på tre minutter, mens man har fulgt hans puls på tætteste hold. Han har klaret det uden problemer og det vidner om, at formen er der, siger Thomas Povlsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce