x
Annonce
Aarhus

Er det århusianske natteliv blevet farligere? Få overblikket over alle artiklerne i temaet her

I listen her kan du se alle de artikler, som vi har skrevet om vold i nattelivet over de seneste dage.

AARHUS: De seneste tre dage har vi i Aarhus Stiftstidende sat fokus på vold i nattelivet med historier om blandt andet overvågning, at volden er flyttet ud på gaden og en beretning om Simon, der uprovokeret blev slået ned på dansegulvet en nat i marts.

Herunder har vi samlet alle artiklerne i temaet. Vær opmærksom på, at mange af artiklerne er PLUS-artikler, som kræver et digitalt abonnement, som kan købes her for 49 kroner. Men så kan man også læse samtlige artikler på Stiften.dk.

Se tallene for vold i nattelivet: Er det blevet farligere at gå i byen?

Mange unge mennesker tror, at der er mere vold i nattelivet end for fem år siden - flere frygter måske også, at der er flere våben i nattelivet. Men er der grund til bekymring? Foto: Kim Haugaard

Tal fra Østjyllands Politi viser, at der er blevet lidt mere af den grove vold, men forekomsten af vold i nattelivet generelt er nedadgående. Det dog ikke blevet farligere for unge mennesker at gå i byen sammenlignet med tidligere. Faktisk tyder noget på, at vi i Region Midtjylland lidt er lidt bedre end andre steder i Danmark.

Det kan du læse mere om i artiklen her.

Offer for umotiveret vold: Simon fik smadret et glas i hovedet under bytur

Simon Birkjær Jensen blev udsat for umotiveret vold en lørdag nat i marts på Café Paradis. Han var ude og danse med sine kollegaer, da han blev slået bagfra med et drinksglas i hovedet. Foto: Flemming Krogh

En bytur i marts sluttede brat for 22-årige Simon Birkjær Jensen, da en anden mand pludselig slog ham i hovedet med et glas. Selv husker Simon ikke meget fra selve overfaldet, men med hjælp fra nogle af hans venner har vi fået strikket en beretning sammen fra aftenen, hvor Simon mistede bevidstheden som følge af slaget og vågner op i en armlås med blod løbende ned ad siden af hovedet.

Du kan læse artiklen her.

Langt flere anmelder vold til politiet: Her er forklaringerne

Antallet af anmeldelser om vold til politet er steget markant de seneste år. Før 2015 var der cirka 17.000 anmeldelser om vold. I 2017 var antallet steget til 27.000. Foto: Kim Haugaard

Selvom volden er på retur i nattelivet, så får Østjyllands Politi flere anmeldelser om vold. Og nej, her modsiger vi ikke os selv - der er nemlig flere forklaringer på den udvikling, forklaringer som vi blandt andet skal finde i sager om Metoo og Umbrella.

Læs dem her.

Fem grove eksempler på vold i nattelivet

Se fem grove eksempler på vold i nattelivet her.

Selvom det heldigvis er forholdsvis få århusianere, der oplever at blive udsat for vold i den grovere ende af skalaen, når de går i byen, så sker det alligevel for nogle.

I artiklen her kan du læse fem eksempler fra den seneste tid, hvor folk er blevet slået ned, trampet på og stukket med flasker.

Hvem gjorde hvad? Et eksempel på en voldssag i retten

Hver uge går mange voldsmistænkte ind gennem dørene til Retten i Aarhus. Foto: Axel Schütt

Voldssagerne fylder en del på retslisterne ved Retten i Aarhus. Strafferammen er op til tre år, men det er sjældent at den kommer helt derop, den typiske straf lyder - hvis man ikke er straffet før - på betinget fængsel.

Vi overværede en retssag, hvor en ung mand var tiltalt for vold mod to andre unge mænd en aften for et års tid siden. Den kan du læse om her.

Tiltag mod vold i nattelivet: Slagsmålene er flyttet fra værtshuset til fortovet

Man er begyndt at undersøge, hvordan man kan forebygge vold i nattelivet. Et af studierne viser, at hvis vennekredsen til særligt gerningsmanden forsøger at neddrosle en situationen, som potentielt kan eskalere til vold, har det en positiv effekt. Foto: Morten Stricker/Scanpix

I 90'erne hørte man jævnligt om værtshusslagsmål, hvor to gæster var kommet op og toppes og derfor udvekslede slag på byens beværtninger.

Sådan er billedet dog ikke i dag, hvor volden i højere grad er rykket ud på gaden. Den udvikling - og hvad man gør for at komme den i møde - kan du læse om her.

Overvågningskameraer ved åen - mindsker det vold?

Der er sat kameraer op ved Åboulevarden og Klostertorvet, som skal bruges til at skabe tryghed. Foto: Flemming Krogh

Før jul blev der sat syv overvågningskameraer - tryghedskameraer, som politiet kalder dem - op på Klostertorvet og ved Åboulevarden.

Kameraerne bliver brugt både som forebyggelse og til hjælp i efterforskningen. Men virker de? Det kan du læse om her.

Her er de fem farligste gader i Aarhus Midtby

Åboulevarden har en klar førsteplads i statistikken over voldsanmeldelser i Aarhus Midtby. Foto: Axel Schütt

Ved hjælp af en aktindsigt har vi fået et overblik over de steder i midtbyen, hvor flest mennesker anmelder voldsepisoder.

Især Åboulevarden optræder tit i statistikkerne, og resten af top fem kan du se her.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce