Annonce
Aarhus

Er det århusianske natteliv blevet farligere? Få overblikket over alle artiklerne i temaet her

I listen her kan du se alle de artikler, som vi har skrevet om vold i nattelivet over de seneste dage.

AARHUS: De seneste tre dage har vi i Aarhus Stiftstidende sat fokus på vold i nattelivet med historier om blandt andet overvågning, at volden er flyttet ud på gaden og en beretning om Simon, der uprovokeret blev slået ned på dansegulvet en nat i marts.

Herunder har vi samlet alle artiklerne i temaet. Vær opmærksom på, at mange af artiklerne er PLUS-artikler, som kræver et digitalt abonnement, som kan købes her for 49 kroner. Men så kan man også læse samtlige artikler på Stiften.dk.

Annonce

Se tallene for vold i nattelivet: Er det blevet farligere at gå i byen?

Mange unge mennesker tror, at der er mere vold i nattelivet end for fem år siden - flere frygter måske også, at der er flere våben i nattelivet. Men er der grund til bekymring? Foto: Kim Haugaard

Tal fra Østjyllands Politi viser, at der er blevet lidt mere af den grove vold, men forekomsten af vold i nattelivet generelt er nedadgående. Det dog ikke blevet farligere for unge mennesker at gå i byen sammenlignet med tidligere. Faktisk tyder noget på, at vi i Region Midtjylland lidt er lidt bedre end andre steder i Danmark.

Det kan du læse mere om i artiklen her.

Offer for umotiveret vold: Simon fik smadret et glas i hovedet under bytur

Simon Birkjær Jensen blev udsat for umotiveret vold en lørdag nat i marts på Café Paradis. Han var ude og danse med sine kollegaer, da han blev slået bagfra med et drinksglas i hovedet. Foto: Flemming Krogh

En bytur i marts sluttede brat for 22-årige Simon Birkjær Jensen, da en anden mand pludselig slog ham i hovedet med et glas. Selv husker Simon ikke meget fra selve overfaldet, men med hjælp fra nogle af hans venner har vi fået strikket en beretning sammen fra aftenen, hvor Simon mistede bevidstheden som følge af slaget og vågner op i en armlås med blod løbende ned ad siden af hovedet.

Du kan læse artiklen her.

Langt flere anmelder vold til politiet: Her er forklaringerne

Antallet af anmeldelser om vold til politet er steget markant de seneste år. Før 2015 var der cirka 17.000 anmeldelser om vold. I 2017 var antallet steget til 27.000. Foto: Kim Haugaard

Selvom volden er på retur i nattelivet, så får Østjyllands Politi flere anmeldelser om vold. Og nej, her modsiger vi ikke os selv - der er nemlig flere forklaringer på den udvikling, forklaringer som vi blandt andet skal finde i sager om Metoo og Umbrella.

Læs dem her.

Fem grove eksempler på vold i nattelivet

Se fem grove eksempler på vold i nattelivet her.

Selvom det heldigvis er forholdsvis få århusianere, der oplever at blive udsat for vold i den grovere ende af skalaen, når de går i byen, så sker det alligevel for nogle.

I artiklen her kan du læse fem eksempler fra den seneste tid, hvor folk er blevet slået ned, trampet på og stukket med flasker.

Hvem gjorde hvad? Et eksempel på en voldssag i retten

Hver uge går mange voldsmistænkte ind gennem dørene til Retten i Aarhus. Foto: Axel Schütt

Voldssagerne fylder en del på retslisterne ved Retten i Aarhus. Strafferammen er op til tre år, men det er sjældent at den kommer helt derop, den typiske straf lyder - hvis man ikke er straffet før - på betinget fængsel.

Vi overværede en retssag, hvor en ung mand var tiltalt for vold mod to andre unge mænd en aften for et års tid siden. Den kan du læse om her.

Tiltag mod vold i nattelivet: Slagsmålene er flyttet fra værtshuset til fortovet

Man er begyndt at undersøge, hvordan man kan forebygge vold i nattelivet. Et af studierne viser, at hvis vennekredsen til særligt gerningsmanden forsøger at neddrosle en situationen, som potentielt kan eskalere til vold, har det en positiv effekt. Foto: Morten Stricker/Scanpix

I 90'erne hørte man jævnligt om værtshusslagsmål, hvor to gæster var kommet op og toppes og derfor udvekslede slag på byens beværtninger.

Sådan er billedet dog ikke i dag, hvor volden i højere grad er rykket ud på gaden. Den udvikling - og hvad man gør for at komme den i møde - kan du læse om her.

Overvågningskameraer ved åen - mindsker det vold?

Der er sat kameraer op ved Åboulevarden og Klostertorvet, som skal bruges til at skabe tryghed. Foto: Flemming Krogh

Før jul blev der sat syv overvågningskameraer - tryghedskameraer, som politiet kalder dem - op på Klostertorvet og ved Åboulevarden.

Kameraerne bliver brugt både som forebyggelse og til hjælp i efterforskningen. Men virker de? Det kan du læse om her.

Her er de fem farligste gader i Aarhus Midtby

Åboulevarden har en klar førsteplads i statistikken over voldsanmeldelser i Aarhus Midtby. Foto: Axel Schütt

Ved hjælp af en aktindsigt har vi fået et overblik over de steder i midtbyen, hvor flest mennesker anmelder voldsepisoder.

Især Åboulevarden optræder tit i statistikkerne, og resten af top fem kan du se her.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce