Annonce
Aarhus

Er det sådan, vi gerne vil have Danmark til at se ud

Væggene er røde for at fremhæve det blå og grønne i malerierne. Der er 68 værker med. Aros-direktør Erlend Høyersten tager et overblik over kunsten. Foto: Axel Schütt

Udstilling på kunstmuseet Aros handler om drømmen om Danmark og viser store maleres værker, vi ellers ikke oplever.

AARHUS: I kunstmuseet Aros' magasiner er omkring 8000 værker. Kun et fåtal kan gæsterne opleve til daglig. Men nu er der lejlighed til at blik på nogle af de værker, vi ellers ikke ser.

De er danske og handler om den måde, vi drømmer om at se vores land på. Måske er det sådan, udstillingens titel "Drømmen om Danmark" skal ses. Den stiller også spørgsmålet "Hvad er dansk?".

Erik Nørager Pedersen, kunsthistoriker og inspektør på Aros, har fundet og udvalgt værkerne. Han kender indholdet i magasinerne som sin egen bukselomme, så derfor har han både kunnet klare at finde dem og vælge de rigtige ud på en måned.

68 værker er der. Alle er malerier, på nær ét. Det er en skulptur. Fordi kunst var maleri dengang.

Og alle værkerne er lavet af mænd - på nær ét.

- I magasinet findes ganske simpelt ikke andre værker, der er skabt af kvinder i den periode, udstillingen handler om, forklarer Erik Nørager Pedersen.

Og så er det ganske lille billede, malet af Bertha Weis (1828-1902), ikke et, museet har købt, men en donation til byens helt gamle kunstmuseum, der blev stiftet af familien Weis for 160 år siden.

Annonce

Drømmen om Danmark

Aros Aarhus Kunstmuseum. Udstillingen "Drømmen om Danmark". Kan ses 2. marts-18. august i Focus-galleriet. 68 værker fra anden halvdel af 1800-tallet.

Kunsthistoriker og inspektør Erik Nørager Pedersen har valgt billederne i Aros' magasiner. Mange landskaber, næsten ingen personer. Foto: Axel Schütt

Brydningstid

Billederne er fra en brydningstid - efter Guldalderen. Det vil sige fra anden halvdel af 1800-tallet. Den går under betegnelsen nationalromantikken, en tid med store forandringer i Danmark med vedtagelsen af Grundloven i 1849 som en af de vigtigste begivenheder. Året før var enevælden blevet ophævet, og en større del af befolkningen følte sig berettiget til at være med til at definere drømmen om Danmark.

Det er også på den tid, en gruppe borgere i Aarhus samles for at skabe det første danske kunstmuseum uden for København, Aros' forgænger.

- Til museet blev købt værker af en ny generation af kunstnere, der kunne hjælpe de nationalliberale tanker på vej, for man forstod kunstens betydning for, hvordan tilværelsen blev opfattet. Kunstnere skildrede Danmark med smukke, storladne landskaber, rolige have og stovte bønder med indholdsrige liv, siger Erik Nørager Pedersen.

- Billederne er ikke en romantisering af landet, men et udtryk for, at kunstnerne opsøgte de smukke steder i landet, siger Erik Nørager Pedersen.

Der er en parallel mellem malerier og digte fra den periode. Her hænger teksten til "Jylland mellem tvende have" mellem to af malerierne. Foto: Axel Schütt

Ud og hjem

På den måde kan vi opleve, hvordan det for eksempel så ud på Mols dengang.

- Lidt ligesom de landskaber, vi er ved at bringe tilbage, fordi de nu bliver fredet eller bliver behandlet på en anden måde, siger Erik Nørager Pedersen.

Han har blandt andet fundet billeder fra Aarhus-området, for eksempel Janus la Cours, og fra Mols.

Der er også et af en flok personer, der vender hjem til Danmark. De var emigreret til USA, men havde bevaret drømmen om Danmark, og vi ser dem på skibskajen i København. Edvard Petersen er maleren, og de fleste Aros-gæster kender hans tilsvarende billede fra dengang, udvandrerne rejste fra samme sted.

- Med billedet af hjemkomsten er ringen sluttet, siger Erik Nørager Pedersen.

Bertha Weis' billede er det eneste, som er malet af en kvinde. Navnet på skiltet er tilmed forkert. Foto: Hans Petersen

Også digte

Væggene, billederne hænger på, er malet røde.

- Det skal ikke ses som den røde farve fra Dannebrog, men rød tillader det blå og grønne i malerierne at komme bedre frem, siger Erlend G. Høyersten, museets direktør.

Talrige af de kendte danske malere er med, og samtidig er teksterne fra nogle af vores mest kendte sange hængt op på væggene, for eksempel "I Danmark er jeg født", "Jeg elsker de grønne lunde" og "Jylland mellem tvende have".

- Der er en parallel mellem digterne og malerne i den periode. Derfor koblingen, siger Erik Nørager Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce