Annonce
Debat

Er klimakrisen det bedste, der er sket for udviklingslandene?

Almaz Mengesha, medlem af Aarhus Byråd (V).

Jeg spørger mig selv, hvordan hendes ord ville falde. Hende, Afrikas svar på Greta Thunberg. Ville hun bruge de selvsamme ord:” How dare you, you have stolen my dreams and my childhood, and yet, you come to me for hope”?

Men jeg kan ikke få øje på hende, for det var ikke hende, der blev inviteret til at holde en passioneret FN-tale om, hvordan ekstrem sult har stjålet hendes barndom og hendes fremtid.


Annonce

Føde er en afgørende faktor for et lands fremtid. Man taler om barnets første 1000 kritiske dage. Det er her, fremtiden for os alle afgøres, det er her, vores potentialer for uddannelse, sundhed og udvikling afgøres.

Almaz Mengesha, medlem af Aarhus Byråd (V).


Her i vesten er de fleste af os heldigvis forskånet for at mærke sultens grimme ansigt, fordi vi lever i en verden med så høje smørbjerge og dybe mælkesøer, at selv paven har kastet sin kærlighed på at reducere madspild. I skærende kontrast til det, står det kedelige faktum, at 700 mio. mennesker verden over dagligt går sultne i seng.

Klimaforsker Katherine Richardson sagde lidt provokerende på et tidspunkt, at den nu tidligere præsident Donald Trump var det bedste, der var sket for klimakrisen, da han trak USA ud af Parisaftalen. Underforstået at den beslutning gav civilsamfundet, græsrodsorganisationer og aktivister fornyet energi til at sænke klodens temperatur.

Så hvis Trump var det bedste, der kunne ske for klimakrisen, er klimakrisen så det bedste, der kunne ske for verdens fattige og sultende?

Mit lidt skarptskårne spørgsmål skal naturligvis forstås i sammenhæng med, at vi nu med klimakrisen har et oplagt vindue til at bryde med millioner af menneskers dystopiske fremtid.

For hvad nytter det for vores del af atmosfæren, at vi i vesten omstiller til grønne energikilder al den stund, at de fattige lande fortsat kun har adgang til sort energi? Det er den samme atmosfære, vi belaster, det er den samme klode, vi opheder.

Hvordan forhindrer vi brugen af sult som et våben i krig og konflikt, og hvordan bremser vi det stigende antal klimaflygtninge, der fordrives fraderes lande på grund af naturkatastrofer og hungersnød? Allerede i dag ser vi, at der flygter flere mennesker som følge af klimaforandringer end på grund af konflikter.

Føde er en afgørende faktor for et lands fremtid. Man taler om barnets første 1000 kritiske dage. Det er her, fremtiden for os alle afgøres, det er her, vores potentialer for uddannelse, sundhed og udvikling afgøres.

Almaz Mengesha, medlem af Aarhus Byråd (V). 

Det er, hvad fagfolk kalder for ”the window of opportunity”. Det centrale i dette kritiske vindue er, at hvis et barn i de første 1000 dage af sit liv ikke får den nødvendige næring, er skaden permanent, det tabte kan aldrig indhentes.

Fra et samfundsøkonomisk perspektiv frarøver sult ikke kun et barn sin fremtid, men et helt land dets fremtid. Når vi mennesker ikke har adgang til vores vigtigste råstof, nemlig føde, er den menneskelige kapacitet til at udvikle vores land ej heller til stede.

Mit eget fødeland Etiopien mister det, der svarer til 16% af deres BNP eller omregnet ca. 90 mia. kroner årlig på grund af sult; penge, landet kunne have brugt på at investere i grønne teknologier, infrastruktur, vækst, sundhed, demokrati og menneskerettigheder.

Så jeg tillader mig at drømme om hende, Afrikas svar på Greta Thunberg, der med sin kantede og skarpe facon rydder de internationale politiske scener, nu med budskabet om at sult ikke alene frarøver den enkelte sin fremtid, men også fastholder lande i fattigdom.

Klimakrisen er afgjort en vigtig del af løsningen, for med flere grønne investeringer i udviklingslandenes bæredygtige udvikling, adresserer vi ikke kun klimaproblemerne, men stimulerer udviklingslandenes økonomier og styrker deres BNP og deresevne til at bryde fattigdomscirklen.

Også jeg begræder klimakrisen men ser samtidig et håb i, at vi kan bruge den til simultant at sænke klodens temperatur og øge levestandarden for millioner af mennesker. Alle vinder, når vi bringer folk ud af fattigdom.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Har brandskole forgiftet omgivelserne? Kød fra kvæg på mark i Aarhus skal undersøges for ekstremt giftigt stof

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Tidligt op og på med ja-hatten: Trafikkaos venter bilisterne på en af Aarhus' helt store indfaldsveje

AGF For abonnenter

Følg mig, drenge - spillet halter, men AGF er endelig stemplet ind i denne sæson

Sport

Supermanden Salah startede inde og var forrygende i målet: - Det kan godt være lidt svært at gå til håndbold, når man ikke spiller så meget

Aarhus

Trods drænuheld: Planen holder - ny omfartsvej bliver klar til tiden

Navne

Nekrolog: Tidligere lokalredaktør for Århus Stiftstidende Birger Andersen er død

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Det var defensiven og dødboldene, der leverede for AGF - Bisseck dagens mand på kunstgræs

Debat For abonnenter

Vi er et af verdens rigeste lande - men vi har et problem, vi ikke kan være bekendt

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sport

Chris Ankers enke: - Jeg kan slet ikke rumme tanken om, at jeg ikke skal kysse min mand igen

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

AGF

Det Hvide Snit Slutfløjt: Når AGF kan vinde på kunstgræs, kan de vel vinde alle steder?

Byudvikling For abonnenter

Flertal presser borgmesteren: Vil finde flere millioner til haller og boldbaner

AGF

AGF har vendt dårlig sæsonstart: - Jeg tror, at resten af ligaen nu har lagt mærke til, at vi er et godt hold

Annonce