x
Annonce
Danmark

Er romkugler en attraktion?: Nørre Aaby-bager får nej til brunt turistskilt ved motorvejen

Bagermester Carsten Matthiesen ærgrer sig over afslag fra Vejdirektoratet på at sætte et brunt turistskilt op ved Fynske Motorvej. Her delte han romkugler ud ved genåbningen af Den gamle Lillebæltsbro. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Romkuglebagermester Carsten Matthiesen er klar til at lægge et større beløb for at få et turistskilt ved Fynske Motorvej, men myndighederne vender tomlen nedad.

Nørre Aaby: Er Danmarks bedste romkugler fra Nørre Aaby Bageri en turistattraktion i sig selv?

Ja, mener bagermester Carsten Matthiesen, der sidste år blev berømt, efter han strøg til tops på madmessen Foodexpo i Herning.

Nej, mener Vejdirektoratet, der de sidste par måneder har behandlet en ansøgning fra bagermesteren, der ellers var klar til at poste op mod 140.000 kroner i at få opsat et brunt turistskilt ved Nørre Aaby-afkørslen på Fynske Motorvej.

Det startede med en joke i foråret 2018, der voksede på Carsten Matthiesen, der anslår, at årligt op mod 200.000 gæster bageriet for at handle romkugler.

Det er både lokale og turister på to hjul, og en stor del er bilister, der drejer af ved Fynske Motorvej.

- Vi kan se det i turistperioder, når folk er på vej enten sydpå eller til Vestkysten, hvor vi har lange køer. Det er hovedsageligt folk, der drejer fra ved motorvejen, siger Carsten Matthiesen, der sammenligner sig selv med Galleri Galschiøt, der har omkring 20.000 årlige besøgende og tidligere på året fik et brunt skilt op.

Annonce

- Vi har ikke afkørsler nok

Vejdirektoratet er dog af en anden holdning.

I denne uge landede afslaget i bagermesterens mailboks, hvor direktoratet blandt andet begrunder afslaget med, at Udvalget for turistoplysningstavler i Region Syddanmark ikke mener, at et bageri kan være en attraktion eller seværdighed.

”Danmarks bedste romkugle er ikke udpeget som Unesco Verdensarvsmonument, nationalpark, national seværdighed/attraktion eller en seværdighed/attraktion, der er udpeget af det regionale udvalg", begrunder Vejdirektoratet.

Formanden for det regionale udvalg for turistoplysningstavler, forhenværende folketingsmedlem Jens Vibjerg fra Vejle, er klar i mælet.

- Hvis vi begiver os ud ad den boldgade, kan der sådan set være mange virksomheder, der kunne ønske at få en tavle op. Vi har mange virksomheder, som producerer og sælger, og som selvfølgelig gerne vil have den reklame, som ligger i at få sådan en tavle op, og så har vi ikke afkørsler nok, siger formanden, der peger på den ansvarlige minister som klagemulighed.

Jens Vibjerg definerer en turistattraktion som et sted, der giver en oplevelse og har en vis størrelse.

Er romkugler en turistattraktion?

Nørre Aaby Bageri vil have et brunt turistskilt op ved motorvejen, men Vejdirektoratet siger nej, fordi bageriet ifølge dem ikke er en turistattraktion.

Hvad mener du?

Deltag gerne i afstemningen i denne artikel. Og kom gerne med din kommentar i debatten under.

Send eventuelt også din holdning til dako@fyens.dk, så følger vi op på meningerne.

En rusten landbrugsvogn

Bagermester Carsten Matthiesen anslår, at over 100.000 af kunderne er det, han kalder romkugleturister, som netop lægger vejen forbi det lille bageri, der ligger midt i Superbrugsen i Nørre Aaby, for at købe de berømte kugler.

Det er attraktion nok i sig selv, mener han.

- Det er forskellen på innovative mennesker og embedsfolk. De er lige så brune og kedelige som deres skilte, siger bagermesteren, der lufter muligheden for at køre en rusten landbrugsvogn i stilling på en mark ved motorvejsafkørslen som erstatning.

- Det kunne da godt være. Hvis jeg ikke må gøre det på den ene måde, så må jeg gøre det på en anden, siger Carsten Matthiesen, der ellers var klar til at lægge de 500 kroner om måneden i tyve år for at få det brune skilt op.

- Det kan godt være, at det her ikke eksisterer om tyve år, men der har eksisteret romkugler i 100 år, og de er hverken til fare for miljøet eller noget andet. Det er et symbol på at bekæmpe madspild, og det er en gevinst for kommunen, at vi har skabt arbejdspladser og sat Nørre Aaby på landkortet, understreger bagermesteren.

Satirikere var på spil på Bagsiden af Fyens Stiftstidende 8. april 2018, efter en henkastet bemærkning fra den kendte romkuglebagermester.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce