Annonce
Udland

Erdogan: Egypten bør retsforfølges for Mursis død

Stringer/Ritzau Scanpix
Tyrkiets præsident mener, at Mohamed Mursi blev dræbt. Han vil have Egyptens regering retsforfulgt.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger onsdag, at Mohamed Mursi "blev dræbt og ikke døde af naturlige årsager".

Udmeldingen kommer ved et vælgermøde i den tyrkiske storby Istanbul.

Den tidligere egyptiske præsident Mohamed Mursi døde mandag, efter at han kollapsede i forbindelse med et retsmøde. Han blev 67 år.

- Mursi led på gulvet i retslokalet i 20 minutter. Myndighederne greb desværre ikke ind for at redde ham, siger Erdogan.

Erdogan, der var en af Mursis støtter, vil nu gøre alt, hvad der står i hans magt, for at sørge for, at Egyptens regering bliver retsforfulgt ved en international domstol. Det siger han onsdag i Istanbul.

Han agter at tage emnet op på G20-topmødet i Japan sidst i juni.

FN's menneskerettighedskontor meddelte tirsdag, at det ønsker, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af Mursis død.

Ahmed Hafez, der er talsmand for Tyrkiets udenrigsministerium, mener, at FN's udtalelser er uacceptable. Han kalder det "politiseret og umodent".

Mursi blev i 2012 for første gang i Egyptens historie udpeget som præsident ved et demokratisk valg. Han stillede op for det muslimske broderskab.

Han blev anholdt ved et militærkup i juli 2013.

Mursi blev efterfølgende dømt i to tilfælde. Han fik 20 års fængsel for at stå bag drab på demonstranter og livstid for spionage til fordel for Qatar.

Den islamistiske ekspræsident blev tirsdag begravet af sin familie ved en mindre ceremoni. Hans familie havde forinden vasket hans krop og bedt for ham, siger en af Mursis advokater.

Det skete på et hospital, der ligger tæt på det fængsel, hvor Mursi sad isoleret i seks år, og hvor hans helbred blev ringere og ringere.

I en erklæring mandag fra det nu forbudte muslimske broderskab i Egypten hed det, at Mursi havde været udsat for et "overlagt mord".

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce