Annonce
Udland

Erdogan truer med at gå imod Natos planer

Pool New/Reuters

Erdogan: Hvis alliancen ikke anerkender tyrkernes kamp mod "terrorister", går Tyrkiet mod forsvar af Baltikum.

Tyrkiet vil modsætte sig Natos planer om forsvar af de baltiske stater, hvis alliancen ikke anerkender grupper, som tyrkerne kæmper imod, som terrorister.

Det siger den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, forud for et NATO-topmøde i London.

Erdogan fremsætter udtalelsen i Ankara tidligt tirsdag.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger i et interview, som blev offentliggjort tirsdag, at alliancen vil svare igen på et ethvert angreb mod Polen eller de tre baltiske stater.

- Ved tilstedeværelsen af Nato-styrker i Polen og de baltiske lande sender vi et meget stærkt signal til Rusland: Hvis der rettes et angreb mod Polen eller mod de baltiske stater, så vil hele alliancen reagere, siger han.

USA har opfordret Tyrkiet til at yde støtte til en Nato-forsvarsplan for Baltikum og Polen, men tyrkerne har indtil videre afvist dette. Tyrkiet siger, at Nato må give Ankara mere politisk støtte i dets kamp mod kurdiske militsgrupper i Syrien.

Tyrkiet omtaler de kurdiske grupper i Syrien, som menes at have bånd til det forbudte arbejderparti PKK, som "terrorister".

Gruppen De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) ledes af kurderen Mazloum Abdi fra den kurdiske YPG-milits, der ifølge tyrkerne er en terrorgruppe på grund af forbindelser til den kurdiske PKK-bevægelse.

USA var allieret med SDF i kampen mod Islamisk Stat, og YPG-militsen har spillet en central rolle i nedkæmpelsen af Islamisk Stat i Syrien.

Natos ledere samles senere tirsdag til et todages topmøde i London for at markere 70 året for alliancens oprettelse.

Forsvarsalliancen blev oprettet i 1949 og består af 29 medlemslande.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce