Annonce
Erhverv

Erhvervsministeren: Derfor skal Danmark gå forrest i klimakampen

- Der er big business i at tænke grønt. De nye løsninger, som verden ikke har set endnu, skal komme fra Danmark. Hvis vi gør det, laver vi god bundlinje ud af grøn omstilling, siger erhvervsminister Simon Kollerup.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Danske virksomheder er vant til at tage førertrøjen på klimaområdet ude i verden, og nu skal de gøre det igen - allesammen, siger erhvervsminister Simon Kollerup. Danmark skal tjene de grønneste penge, fordi der er big business i at tænke i et globalt potentiale på 90.000 mia. kroner, lyder beskeden.

INTERVIEW: Simon Kollerup er født og opvokset i Thy, og som dreng husker han, hvordan surfere begyndte at invadere kysten ved Klitmøller.

Erhvervsministeren erindrer også, at windsurferne ikke var de mest populære blandt lokalbefolkningen. Dengang.

I dag er de 31 surfspots kaldet Cold Hawaii med til at markedsføre hele Thy-området som en attraktiv turistattraktion, og som har skabt masser af liv og udvikling på Vestkysten.

Simon Kollerup trækker eksemplet frem i en snak om den grønne omstilling i Danmark. En omstilling, han som erhvervslivets minister skal stå i spidsen for.

Målsætningen om en national reducering af C02-udspillet på 70 procent i 2030 - målt fra 1990, og inden Klitmøller blev til Cold Hawaii - er efterhånden trukket ind under våddragten hos de fleste. Og for Simon Kollerup er eksemplet med surfernes paradis med til at vise, at det handler om at se muligheder, og hvad nye initiativer kan udvikle til, frem for at sætte barrierer op.

Betyder det så, at virksomhederne ikke vil blive ramt af masser af nye regler, krav og reguleringer i de kommende år, når ministeren skal stå på mål for sin del af den grønne klima-dagsorden. Næppe.

Annonce

Klimapartnerskaber

Her er formændene for regeringens 13 klimapartnerskaber:
  • Landtransport og logistik: Jens Bjørn Andersen, CEO, DSV Panalpina

  • Service, IT og rådgivning: Eva Berneke, CEO, KMD

  • Luftfart: Simon Pauck Hansen, CEO, SAS Danmark

  • Affald, vand og den cirkulære branche: Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer, Plus Pack

  • Bygge- og anlægssektoren: Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør, Aarsleff

  • Life Science og biotek: Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk

  • Handel: Michael Løve, Group CEO, Netto International

  • Produktionsvirksomhed: Mads Nipper, CEO, Grundfos

  • Finanssektoren: Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark

  • Energi- og forsyningssektoren: Henrik Poulsen, CEO, Ørsted

  • Det Blå Danmark: Søren Skou, CEO, Mærsk

  • Energitung industri: Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland

  • Fødevarefremstilling og landbrug: Jais Valeur, Group CEO, Danish Crown

Kilde: Statsministeriet

Politikere får baghjul

Det er dog ikke reguleringsvejen, som Simon Kollerup håber at komme til at gå:

- Jeg kigger efter mulighederne. Sådan vil jeg helst løse det, men reguleringer kan være med til at skabe en udvikling. Min oplevelser dog er, at virksomhederne allerede er ved at overhale vi politikere. De finder simpelt hen løsninger, som er endnu bedre for fremtiden, end vi kan på Christiansborg.

Som eksempel nævner bioplast-producenten Pond, som netop har sat gang i planerne om at bygge en stor fabrik på havnen i Aarhus. Det begyndte med et knækket surfbræt i teenageårene for den ene selskabets to stiftere, Thomas Brorsen, og idéen om at bygge et bæredygtigt et af slagsen.

- Det er et par gutter, der er fyldt med passion, og som nu har fået stor international hæder for at have skabt et biologisk nedbrydeligt produkt, som er et alternativ til plastik. Der ligger et stort marked derude og venter på danske virksomheder som Pond, forudser Simon Kollerup.

Otte procent af alverdens råolie bliver i dag brugt til produktion af plastik, som Pond har fundet formlen til at kunne erstatte.

Fra den store ende af skalaen fremhæver erhvervsministeren Arla, der har gjort et overskudsprodukt som ostevalle til en god forretning ved at tørre vallen, så produktet kan indgå ingrediens i mad og som dyrefoder. Bæredygtigt og cirkulært.

Ros til danske ledere

- Vi har brug for virksomheder i Danmark, som tør gå forrest og som viser, at vi evner at være foregangsland, fordi det er godt for klimaet, godt for Danmark og godt for virksomhedernes bundlinje. Hvis vi skal leve op til pejlemærkerne i Paris-aftalen fra 2015, så er der et globalt investeringsbehov på 90.000 mia. kroner frem mod 2030, og deri ligger et stort potentiale for danske virksomheder, forklarer Simon Kollerup og fortsætter:

- Kan vi skære os en del af den kage, kan det blive nye erhvervseventyr for Danmark, ligesom vindmøllerne har været det gennem mange år. Vi har gjort det før, og nu skal vi gøre det igen. Og denne gang skal vi have alle sektorer med, så vi får en grøn fremtid sammen.

Minister-visionen er et globalt erhvervseventyr for de danske virksomheder:

- Det er derfor, vi skal gå forrest i Danmark. Vi skal tjene de grønneste penge, fordi vi er bedst til det.

Simon Kollerup understreger, at for ham er det vigtigt, at grøn omstilling er for alle. Uanset om man er virksomhedsejer eller lønmodtagere. Alle skal bidrage. Fra selvstændig til sektor-niveau.

- I Danmark ser vi mange ledere, som tager et ansvar, ligesom de største erhvervsorganisationer bakker op, fordi de også kan se mulighederne. I andre lande som USA for eksempel kommer kravet om grøn omstilling og bæredygtig produktion ofte nedefra - altså fra medarbejderne, påpeger ministeren.

Simon Kollerup

Født: 20. maj 1986 i Thy

Erhvervsminister 27. juni 2019 og er med sine 33 år regeringens yngste minister.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds siden 15. september 2011

Kandidat for Socialdemokratiet i Thistedkredsen fra 2010.

Uddannet Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, 2011.

Gift med Stine Monrad Kollerup. Parret har to børn.

13 nye klima-formænd

Simon Kollerup medgiver gerne, at målet om 70 procent CO2-reduktion er ambitiøst:

- Vi har sat barren højt i regeringen, men vi er determinerede ligesom amerikanerne var det, dengang de ville på månen første gang. Vi vil derhen, selv om vi ikke kender vejen og kun kan sandsynliggøre op til 60-65 procent af de 70 procent med løsninger, som allerede er tilgængelige.

Som erhvervsminister kigger han i den forbindelse først og fremmest på rammevilkår som digitalisering, grøn forskning, uddannelse og udbud af kvalificeret arbejdskraft. Og så skal forpligtende klima-partnerskaber mellem regeringen og landets største sektorer hjælpe med at drive udviklingen.

Regeringen har netop udpeget 13 erhvervsledere, der skal være med til at definere, hvordan deres branche kan og vil mindske sit klimaaftryk frem mod 2030. De 13 partnerskab-formænd repræsenterer alle grene af dansk erhvervsliv - én for hver sektor.

De skal kort fortalt få Danmark til at ride på den grønne bølge, som var de surfere i det vestjyske paradis i Klitmøller.

- Der er big business i at tænke grønt. De nye løsninger, som verden ikke har set endnu, skal komme fra Danmark. Hvis vi gør det, laver vi god bundlinje ud af grøn omstilling, slutter Simon Kollerup.

Statsminister Mette Frederiksen (S), klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) samt de 13 erhvervsledere, der tegner regeringens klimapartnerskab var samet på Marienborg onsdag 13. november 2019. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce