Annonce
Fødselsdage

Erhvervsboss i den tunge kategori

Eva Berneke blev administrerende direktør i KMD i 2014. Mandag 22. april fylder hun 50 år. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Eva Berneke er blevet beskrevet som "en lysende stjerne" i erhvervslivet trods de mange møgsager, hun slås med som direktør for KMD. Mandag 22. april fylder hun 50 år.

50 Det er i toppen af dansk erhvervsliv, man finder Eva Berneke. Når hun på mandag 22. april fylder 50 år, kan hun blandt andet sætte kryds ved følgende:

Topdirektør i en virksomhed med milliardomsætning. Bestyrelsesmedlem i nogle af Danmarks allermest kendte virksomheder. Og udnævnt til en "lysende stjerne" i dansk erhvervsliv af Berlingske.

Eva Berneke blev uddannet som civilingeniør i 1993 og lagde grundstenene til sine erhvervskarriere hos konsulentvirksomheden McKinsey. Her stod den på maratonagtige arbejdsuger og udstationeringer i flere lande, især i Frankrig.

I 2007 blev hun hentet hjem som strategidirektør i TDC, og syv år senere var hun klar til at blive topleder. Det skete ikke i telekoncernen, men i stedet hos en anden tidligere monopolvirksomhed, KMD - tidligere Kommunedata.

Her har hun i fem år været chef for mere end 3000 ansatte og stået i spidsen for en virksomhed, der tager sin andel af øretæver i pressen. Forskellige sager om forsinkelser eller fejl i softwaresystemer har ført til skældud og store erstatningskrav mod KMD.

- Man går ind i det og tænker: Gad vide, om der ikke er et skelet eller to, der vælter ud af et skab? Men at der lige skulle vælte så kæmpestore knogler ud i hovedet på en, det er klart, at det kommer som en større opgave end ventet, fortalte Eva Berneke i 2017 til Berlingske efter tre år i jobbet.

De fleste møgsager stammer dog fra før hendes tid, og hun sidder fortsat i spidsen for KMD, der for nylig har fået en ny og japansk ejer. Samtidig er hun blevet prikket til at sidde i bestyrelserne for både Lego og Vestas samt for hendes gamle universitet, DTU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce