Annonce
Danmark

Erhvervshuse skal blive skarpe på regionale forskelle

Drone-teknologi er et af de områder, som Erhvervshus Fyn støtter. Virksomhederne kan få hjælp til at udvikle nye anvendelser for teknologien. Arkivfoto: Michael Bager
Dansk Industri ønsker en mere målrettet indsats fra de seks nye erhvervshuse efter otte måneder med flytterod. De skal være skarpe på varerne og tale et sprog, man forstår i små virksomheder, mener DI-direktør.

De små virksomheder søger sjældent råd og vejledning hos de nye erhvervshuse i forhold til større virksomheder. Og virksomhederne i Midtjylland er langt mere nysgerrige på digitalisering og eksport end virksomhederne på Sjælland. Det er to af konklusionerne i en ny rundspørge til 7500 virksomheder, som Dansk Industri har foretaget blandt medlemmerne.

Erhvervshusene afløste i januar de tidligere væksthuse som centrale punkter i et forenklet erhvervsfremmesystem. Ifølge direktør Kent Damsgaard fra Dansk Industri er det nu tid til, at erhvervshusene bliver klare i deres tilbud til virksomhederne.

- Spredningen er god med med seks erhvervshuse og nogle satellitter, for der er forskel på virksomhederne. Det enkelte erhvervshus skal blive opmærksom på, hvad regionens virksomheder efterspørger og ikke gå efter en one size fits all, siger Kent Damsgaard.

Annonce
Organiseringen af den nye erhvervshuse er på plads, nu handler det om at blive skarp på varen, så især de små virksomheder kan få hjælp til vækst og udvikling, mener Kent Damsgaard fra Dansk Industri.

Enkelhed stiller krav

De seks erhvervshuse i blandt andet Odense, Vojens og Aarhus har lige så mange filialer, og årets første måneder er gået med at få bestyrelser, organisationer og drift på plads. Resten af 2019 skal erhvervshusene ifølge Kent Damsgaard bruge tiden på at målrette deres indhold og blive skarpe på at få varerne kommunikeret i et klart sprog. Det er afgørende med den nye struktur.

- Der er kæmpe forskel fra tidligere, hvor vi havde væksthuse, som tog sig af vækstvirksomheder, kommunale erhvervshuse til det brede og et sammensurium af strategier og projekter. Virksomheder kunne gå med den samme problemstilling til fem steder uden at finde eksperter. Nu ved man som virksomhed, at du kan møde ekspertisen i erhvervshusene. Derfor skal de også vide, hvad de har på hylderne. Den enkelte kommune skal vide, hvad de kan bygge bro til, forklarer Kent Damsgaard.

Nul fluffy strategier

Undersøgelsen viser, at mindre virksomheder med under 20 medarbejdere - som beskæftiger langt de fleste mennesker i Danmark - benytter erhvervshusene i langt mindre grad end mellemstore og store virksomheder.

- Opgaven er nu at få fat i de små virksomheder, kommunikere i øjenhøjde uden fluffy strategier og engelske ord for at vise, hvad man helt konkret kan tilbyde. En virksomhed med 80 ansatte har specialister, mens ejerledere i små virksomheder er dygtige til deres felt, men kan mangle overblik. De har måske heller ikke det sprog, som erhvervshusene har, så herfra må man bruge et sprog, som virksomhederne forstår, fastslår Kent Damsgaard.

Undersøgelsen viser en klart større efterspørgsel på råd om digitalisering af forretningen og eksport blandt virksomhederne i Midtjylland i forhold til virksomhederne på Sjælland, hvor kun syv procent vil prioritere dette emne hos erhvervshusene i Sorø og København.

Ifølge Kent Damsgaard handler det ikke om, at virksomhederne på Sjælland i mindre grad end de jyske og fynske har behov for at vokse eller eksportere til et nyt land.

- Vores undersøgelse viser, at man skal møde virksomhederne et helt andet sted på Sjælland end i Midtjylland, hvor man bare står klar til at tage imod rådgivning af høj kvalitet, som har værdi for virksomheden. Der er meget mere eksport, mens andre steder svarer så lavt, at virksomhederne kan have opgivet at få rådgivning – og så skal man forløse et potentiale, vurderer Kent Damsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hykleri: Mail-sagen giver et vigtigt indblik i dansk politik

”Det vil være godt, hvis Venstre vil være med til at tage ansvar.” Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen fredag eftermiddag i forbindelse med forhandlingerne om udligningsreformen. Han sagde altså med andre ord, at Venstre ikke tager ansvar, fordi partiet vil i en anden retning end den, Socialdemokratiet har fået kritik for af talrige socialdemokratiske borgmestre i det meste af landet. Søndag aften og efter at både Nicolai Wammen, som står i spidsen for den kommunale udligningsreform, og indenrigsminister Astrid Krag havde kritiseret Venstre for Christiansborg-fnidder, landede en mail, som udstiller Socialdemokratiets hykleri. Mailen, der var sendt fra Socialdemokratiets presseafdeling, blev offentliggjort i Jyllands-Posten og viste, hvordan man har planlagt ”angreb på Venstre”. Det skal ske både i de traditionelle medier og på sociale medier. Mailen udstiller noget, vi godt vidste. Den giver et indblik i, hvordan politik fungerer, men problemet er, at det kommer lige efter en ordkløveragtig kritik mod Venstre i en så vigtig sag som udligningsreformen. Fnidder og ordkløveri er hverdag i politik, men åbenlyst hykleri er heldigvis ikke. Det bør have konsekvenser, når politikere gør ting, der er med til for alvor at skade demokratiet og som puster til politikerleden. Vi vil se, at S virkelig tager afstand og mener, at mailen ikke er noget ”der skaber et godt forhandlingsklima” om noget så vigtig som udligningsreformen. Ikke bare i en generel mail til alle partierne, som den Nicolai Wammen sendte mandag.

Byudvikling For abonnenter

Det kan koste kommunen dyrt at sige nej til nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Annonce