Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren om DI-topmøde: Jubelfest med efterladt regning

Topskatten bliver vi ikke enige om, lød det fra en ellers begejstret statsminister Mette Frederiksen. Hun roste erhvervslivet for de høje klimaambitioner ved tirsdagens topmøde i Dansk Industri. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det lignede en smuk forbrødring, da Dansk Industri i tirsdags holdt sit årlige topmøde. Som et af årets højdepunkter i erhvervslivet tiltrækkes den absolutte top fra mange af landets største virksomheder.

Dér stod Niels B. Christiansen fra Lego og var faldet i snak på trappen. I foyeren så man Danish Crowns topchef Jais Valeur vente på at komme på scenen for at blive interviewet af dagens ordstyrer, TV 2-studieværten Cecilie Beck. Hastigt skred Grundfos-boss Mads Nipper gennem menneskemængden, smilende over hele femøren på grund af den grønne dagsorden, der var temaet for topmødet.

Forbrødringen bestod i, at store dele af Mette Frederiksens regering – statsministeren inkluderet – også var til stede på forreste række i DR’s Koncerthus i Ørestad.

Sammen takkede topcheferne og ministrene hinanden for de markante klimaambitioner, der er sat tal på efter folketingsvalget i juni. Regeringens mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 blev først mødt med vantro, men er siden omfavnet af et stort set forenet erhvervsliv.

Det kulminerede i mandags, da Dansk Industris nye direktør, Lars Sandahl Sørensen, satte sig i spidsen for det projekt, der vil definere hans tid i spidsen for landets mest magtfulde lobbyorganisation. Dansk Industri lancerede en plan, der kunne indfri de vilde klimamål og samtidig gøre Danmark til et rigere land.

Mette Frederiksen kunne slet ikke takke erhvervslivet nok for dets medvirken til at nå hendes mål.

- Hvor er det en fornøjelse at være med her, hvor et dansk erhvervsliv nu går samlet, klogt og grønt ind i vores fælles fremtid, indledte statsministeren sin tale.

Der er da også et stort spring, som Dansk Industri har taget. Organisationen har tidligere været hæmmet af, at der blandt medlemmerne var virksomheder, der ikke havde travlt med den grønne omstilling, men befandt sig udmærket i den gamle, sorte industri.

Nu er de banket på plads, og Dansk Industris klimaplan præsenteres som en fuldt finansieret vej frem mod at reducere drivhusgasserne med mindst 65 procent frem mod 2030. Og så vil man undervejs kunne nå de 70 procent med teknologier, som vi ikke kender i dag.

Den fulde finansiering gav imidlertid anledning til snak ved ståbordene og buffeten uden for koncertsalen. Omfavnelsen mellem topchefer og ministre skal ses i lyset af, at erhvervsliv og regering i virkeligheden står langt fra hinanden.

Parterne er enige så vidt, at grønne løsninger er en eksportvare, så grebet rigtigt an kan Danmarks høje ambitioner på klimaområdet udløse et regulært erhvervseventyr for vores virksomheder.

Men Dansk Industri understreger samtidig, at vi kun kan nå klimamålene, hvis vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og så kommer de velkendte argumenter om, at Danmark bør skrue ned for selskabsskat og marginalskat og en række andre omkostninger - herunder administrativt bøvl for seks milliarder kroner - der klemmer erhvervslivet.

Mette Frederiksen ville tydeligvis ikke ødelægge den gode stemning på DI Topmødet, men hun slog dog fast, at uligheden i Danmark ikke må blive større - og at man i hvert fald ikke bliver enig om topskatten.

Vi konstaterer stilfærdigt, at topskat er nævnt 39 gange i Dansk Industris klimaplan.

Nu er festen i Koncerthuset slut, og hverdagen trænger sig på. Forude venter slagsmålet om, hvem der egentlig skal betale regningen.

Annonce
Mette Frederiksen ville tydeligvis ikke ødelægge den gode stemning på DI Topmødet, men hun slog dog fast, at uligheden i Danmark ikke må blive større.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Alarm 112

Fire rumænere er anholdt for indbrud og indbrudsforsøg i seks politikredse

Annonce