Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren om DI-topmøde: Jubelfest med efterladt regning

Topskatten bliver vi ikke enige om, lød det fra en ellers begejstret statsminister Mette Frederiksen. Hun roste erhvervslivet for de høje klimaambitioner ved tirsdagens topmøde i Dansk Industri. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det lignede en smuk forbrødring, da Dansk Industri i tirsdags holdt sit årlige topmøde. Som et af årets højdepunkter i erhvervslivet tiltrækkes den absolutte top fra mange af landets største virksomheder.

Dér stod Niels B. Christiansen fra Lego og var faldet i snak på trappen. I foyeren så man Danish Crowns topchef Jais Valeur vente på at komme på scenen for at blive interviewet af dagens ordstyrer, TV 2-studieværten Cecilie Beck. Hastigt skred Grundfos-boss Mads Nipper gennem menneskemængden, smilende over hele femøren på grund af den grønne dagsorden, der var temaet for topmødet.

Forbrødringen bestod i, at store dele af Mette Frederiksens regering – statsministeren inkluderet – også var til stede på forreste række i DR’s Koncerthus i Ørestad.

Sammen takkede topcheferne og ministrene hinanden for de markante klimaambitioner, der er sat tal på efter folketingsvalget i juni. Regeringens mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 blev først mødt med vantro, men er siden omfavnet af et stort set forenet erhvervsliv.

Det kulminerede i mandags, da Dansk Industris nye direktør, Lars Sandahl Sørensen, satte sig i spidsen for det projekt, der vil definere hans tid i spidsen for landets mest magtfulde lobbyorganisation. Dansk Industri lancerede en plan, der kunne indfri de vilde klimamål og samtidig gøre Danmark til et rigere land.

Mette Frederiksen kunne slet ikke takke erhvervslivet nok for dets medvirken til at nå hendes mål.

- Hvor er det en fornøjelse at være med her, hvor et dansk erhvervsliv nu går samlet, klogt og grønt ind i vores fælles fremtid, indledte statsministeren sin tale.

Der er da også et stort spring, som Dansk Industri har taget. Organisationen har tidligere været hæmmet af, at der blandt medlemmerne var virksomheder, der ikke havde travlt med den grønne omstilling, men befandt sig udmærket i den gamle, sorte industri.

Nu er de banket på plads, og Dansk Industris klimaplan præsenteres som en fuldt finansieret vej frem mod at reducere drivhusgasserne med mindst 65 procent frem mod 2030. Og så vil man undervejs kunne nå de 70 procent med teknologier, som vi ikke kender i dag.

Den fulde finansiering gav imidlertid anledning til snak ved ståbordene og buffeten uden for koncertsalen. Omfavnelsen mellem topchefer og ministre skal ses i lyset af, at erhvervsliv og regering i virkeligheden står langt fra hinanden.

Parterne er enige så vidt, at grønne løsninger er en eksportvare, så grebet rigtigt an kan Danmarks høje ambitioner på klimaområdet udløse et regulært erhvervseventyr for vores virksomheder.

Men Dansk Industri understreger samtidig, at vi kun kan nå klimamålene, hvis vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og så kommer de velkendte argumenter om, at Danmark bør skrue ned for selskabsskat og marginalskat og en række andre omkostninger - herunder administrativt bøvl for seks milliarder kroner - der klemmer erhvervslivet.

Mette Frederiksen ville tydeligvis ikke ødelægge den gode stemning på DI Topmødet, men hun slog dog fast, at uligheden i Danmark ikke må blive større - og at man i hvert fald ikke bliver enig om topskatten.

Vi konstaterer stilfærdigt, at topskat er nævnt 39 gange i Dansk Industris klimaplan.

Nu er festen i Koncerthuset slut, og hverdagen trænger sig på. Forude venter slagsmålet om, hvem der egentlig skal betale regningen.

Annonce
Mette Frederiksen ville tydeligvis ikke ødelægge den gode stemning på DI Topmødet, men hun slog dog fast, at uligheden i Danmark ikke må blive større.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce