Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren om "Løvens Hule": Iværksættere er de nye helte på tv

"Løvens Hule" har i denne sæson Christian Stadil, Peter Warnøe, Mia Wagner, Jan Lehrmann og Jesper Buch siddende som kritiske investorer. Foto: DR

Flere end 810.000 danskere har nu set det første afsnit af den nye sæson af "Løvens Hule", som DR tog hul på i sidste uge.

Aldrig i de foregående tre sæsoner har der været så mange seere til programmet, der ud fra programbeskrivelsen kunne have henslæbt tilværelsen på en overset nichekanal.

Temaet "iværksættere møder investorer" vil i manges øjne lyde dødkedeligt, men det er det slet ikke. Konceptet rammer plet, og på gader og stræder taler folk om, hvem der sejrede og tabte i det seneste afsnit af "Løvens Hule".

Iværksætterne er heltene, i hvert fald hvis de forstår at pitche, altså præsentere, deres idé godt. Så er der kontant afregning, og foran venter masser af hårdt arbejde, når løfterne til investorerne skal indfries.

Pengemændene siger deres ærlige mening, og dommen falder prompte. Ofte er det forretningsplanen, der halter, og så må iværksætterne nedbøjet finde udgangen som en X Factor-deltager, der aldrig ramte en ren tone.

For fjerde sæson i træk er Just Eat-iværksætteren Jesper Buch en central herre i rigmandspanelet. Buch snakker som en gadedreng, men hans "kick-ass"-filosofi taler direkte til hjertet på ægte iværksættere.

- Jeg er jo halvkendt for at være en hård satan, indrømmer han for åben skærm.

Hård er han, hvis han ikke mærker den rigtige gnist fra de mennesker, der spørger efter hans penge. Men hvis gnisten er der, åbner han pengetanken, hvis størrelse i øvrigt er ukendt.

Jesper Buch turnerer i øjeblikket landet rundt med sin foredragsrække "Kick-ass - Fra kælder til milliard", og det giver en fornemmelse af, hvad den selverklærede bonderøv fra Vamdrup har tjent.

I den anden ende af panelet sidder en anden veteran, Hummel-ejeren Christian Stadil, der er venligheden selv. Ingen kan som Christian Stadil skære en iværksætter midt over uden overhovedet at hæve stemmen eller skære ansigt.

Stadil er sød og rar, men han passer godt på sine penge, og det er også en sund lærdom for dem, der troede, at "Løvens Hule" er et rart sted, hvor pengene hænger løst.

Det mærker den kvinde, der kommer anstigende med en bademaske til børn. En maske, som foreløbig har skabt en omsætning på blot 50.000 kroner. Det afholder dog ikke kvinden fra at værdisætte sit lille firma til svimlende 20 millioner kroner, så løverne efterlades måbende tilbage.

Bademasken lignede en rigtig god idé, men længere nåede vi ikke, før iværksætteren blev vist døren.

Helt anderledes så det ud med 13-årige Sara Nersting, der - sammen med sin mor - tog kegler i denne uges "Løvens Hule". Den hidtil yngste iværksætter i tv-programmet har skabt en millionomsætning med sin netbutik Kforkage.dk og vandt omgående såvel investorernes hjerter som penge.

Sara fandt i øvrigt på sin forretningsmodel som otteårig, så hun er allerede en dreven iværksætter.

Det er hyggeligt, men er det mere end det? Ja, helt sikkert. Det er jo rigtige penge, som løverne stiller med, og flere små virksomheder har udviklet sig til kommercielle succeser efter en tur i hulen.

Det smukkeste eksempel er indtil nu Firtal Group, der var med i "Løvens Hule" i 2015. Dengang skød Jesper Buch, Christian Stadil og den senere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers tre millioner kroner i den ellers ukendte virksomhed, der havde udviklet flere netbutikker.

I august sidste år blev virksomheden solgt til butikskæden Matas for 130 millioner kroner.

Vi hepper på Sara og alle de andre helte.

Annonce
Erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, Fyens Stiftstidende. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce