Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Snart kommer din aftensmad fra mørket

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er et velkendt syn i mange byer: Købmanden, boghandleren og legetøjsbutikken er lukket, og lokalerne er overtaget af en café eller et takeaway-sted, som klarer sig ganske godt.

Omkring spisetid summer gaderne af Just-Eat-biler, Wolt-cykelbude eller andre, der bringer mad ud.

Måltidskasser fra steder som Aarstiderne.com og Skagenfood klarer sig bedre end nogensinde, og især de helt nemme retter, der bare skal varmes, vinder frem.

Er der et mønster? Ja, vi går stadigt sjældnere i køkkenet og tilbereder vores egen mad fra bunden.

I dagligvaregiganten Coop troede topchefen, Peter Høgsted, for længe siden, at danskerne ville ændre madvaner. Men han undervurderede, hvor hurtigt og hvordan det ville gå.

I 2015 lancerede han et såkaldt madmanifest, der skulle få danskerne til at købe bedre fødevarer. Coops problem var, at omsætningen faldt eller stod stille, fordi danskerne – godt inspireret af de mange slagtilbud fra Coop og konkurrenterne – havde vænnet sig til, at mad ikke behøver at koste ret meget.

Da Peter Høgsted for nylig præsenterede sit 2018-regnskab, stod det klart, at madmanifestet ikke havde haft den ønskede effekt.

Jo, Coops kunder ude i Kvickly, Brugsen og Fakta er begyndt at købe bedre mad. Men det kan ikke aflæses på omsætningen, for samtidig er vi begyndt at spise mere ude. Eller vi får færdig mad leveret derhjemme lige til at spise sammen med familien efter en travl dag.

Peter Høgsteds modsvar er at skrue endnu mere op for færdigretterne. Han mener godt, at slagtere og delikatessemedarbejdere i hans butikker kan skrue et solidt tilbud på færdig, varm mad sammen til forbrugerne.

Det skal han have held og lykke med.

Men tendensen med at vælge nemme madløsninger er ikke kun et dansk fænomen, og vi har kun set begyndelsen.

Det mener i hvert fald nogle af de pengemænd, der har næse for at udpege de næste forbrugertrends og tjener formuer på at være på forkant.

- For 150 år siden lavede de fleste mennesker deres eget tøj. Jeg er ret sikker på, at om 20 år vil vi stort set ikke længere lave vores egen mad, sagde en af den slags investorer, Bob van Dijk, investeringsfirmaet Naspers, i denne uge til engelske Financial Times.

Han og flere andre har fået øje på, at det er alt for besværligt med de nuværende kebabbutikker, pizzeriaer og sushibarer. De betaler dyre huslejer (i de gamle bogbutikker), og de er alt for langsomme til at producere maden. Og så er udvalget for lille.

Skal man spise mad udefra mange gange om ugen, skal der være et større udvalg end pizza, burgere, sushi og kebab.

Pengemændenes vision er klar: Fremover får vi masser af ”dark kitchens” – mørke køkkener. De kan ligge på en billig adresse langt væk fra hovedgaden. Måske i en kælder. Eller i en container på en parkeringsplads. De indrettes til storproduktion, hvor ganske få medarbejdere kan forberede hovedparten af måltiderne inden myldretiden. Computere med algoritmer forudsiger efterspørgslen for den kommende uge, så indkøb og tilberedning planlægges bedst muligt.

Kunderne bestiller bare maden på deres mobiltelefon og opdager aldrig, at maden kommer fra en lidt afsides adresse. De glæder sig kun over, at de med den samme app kan bestille en masse forskellig slags mad, der blev leveret rygende varm i løbet af ingen tid.

I sidste uge købte internetgiganten Amazon det unge London-firma Deliveroo, der kunne ligne en simpel madudbringningservice. Men i hænderne på enorme Amazon ligner det en trussel mod den måde, vi tænker på aftensmad i dag.

Budskabet er, at de store kæder som McDonald’s og Burger King nok skal klare sig. Det samme vil de bedre restauranter, der leverer en helt anden madoplevelse.

Men for den ineffektive kebabmand eller pizzabager kan fremtiden blive dyster, hvis de succesrige investortypers næser lugter rigtigt.

Og Peter Høgsted? Han skal overveje at udvide med et ”dark kitchen” i kældrene under Kvickly og Superbrugsen.

Annonce
Meget mere mad skal leveres til gadedøren, og i fremtiden kan det blive fra køkkener, der ikke laver andet end at tilberede, hvad folk har bestilt på deres mobiltelefoner. Her er det madudbringningsfirmaet Wolt, der har frisk mad i rygsækken. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce