Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren til Dan-Bunkering: Står du i et hul? Så hold op med at grave

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg


Hvordan bør en af Danmarks største virksomheder reagere, når en sag eksploderer i medierne?

Det spørgsmål er relevant at tage op, efter at en langstrakt sag om navneforbud i mandags blev afgjort med en klar kendelse i Østre Landsret.

Sagen handler om Middelfart-virksomheden Bunker Holding, der med en årlig omsætning på 70 milliarder kroner hører blandt landets 10 største koncerner.

Læsere af avisen vil være bekendt med de alvorlige anklager, der siden sidste forår har været rettet mod virksomheden, der sælger brændstof over hele verden. Mistanken går på, at Bunker Holding og dets datterselskab Dan-Bunkering har solgt omkring 30.000 ton flybrændstof, der siden er brugt til russiske jagerflys bombetogter under den syriske borgerkrig.

Annonce

Bagmandspolitiet, med det formelle navn SØIK, efterforsker sagen, men det trækker ud. I mellemtiden skal Bunker Holding finde sine egne ben i det uvante søgelys. Da Danmarks Radio bragte de første afsløringer i april 2019, afviste Middelfart-virksomheden at stille op til interview. Ledelsen mente ikke, at der var nogen sag, og derfor var der ikke noget at blive interviewet om.

Det viste sig at være forkert. Dan-Bunkering-sagen, som striden nu kaldes af både myndigheder, politikere og presse, er endt som en højeksplosiv sag om brud på internationale sanktioner. Alligevel har ledelsen i Middelfart forsøgt at dukke sig. I juni sidste år prøvede koncernens ejer, Torben Østergaard-Nielsen, og selskabet Dan-Bunkering at blive beskyttet af et navneforbud, men det afviste byretten i Odense.

Sagen eskalerede, da koncernens topchef Keld R. Demant, moderselskabet Bunker Holding samt en anden person blev sigtet i sagen, og virksomheden forsøgte igen at putte sig. Det lykkedes at få gennemført et hemmeligt retsmøde i Odense, hvor dommeren udstedte et navneforbud, der skærmede de sigtede mod omtale i medierne.

Byretsdommeren erkendte, at der var sket en fejl, fordi pressen normalt skal have mulighed for at opponere mod et navneforbud. Det kunne jo ikke lade sig gøre, når retsmødet var hemmeligt.

Jysk Fynske Medier og Danmarks Radio kærede kendelsen om navneforbuddet til Østre Landsret, der normalt kan behandle den type sager rimeligt hurtigt. Men Bunker Holdings advokat, Jacob Skude Rasmussen fra det store københavnske advokatfirma Gorrissen Federspiel, trak sagen i langdrag. Med lange skriverier til landsretten forsvarede han sine klienter og henviste fejlagtigt til, at Keld R. Demant ikke tidligere var sat i forbindelse med sagen. Men det var han - i et sjældent interview her i avisen Danmark, hvor han sidste sommer prøvede at forklare, hvordan Dan-Bunkering-sagen var opstået.

Advokatens næste kort i ærmet var et kræve en mundtlig forhandling ved et retsmøde. Derfor var tre landsretsdommere, en anklager fra bagmandspolitiet, to advokater for Jysk Fynske Medier og Danmarks Radio, Bunker Holdings advokat samt en stribe journalister, mediechefer og jurister i mandags samlet i Østre Landsrets store retssal nr. 3 i København.

Bunker Holding-advokaten forsøgte først at få sagen behandlet bag lukkede døre, så pressen ikke kunne omtale den. Det udløste protester fra flere journalister, der var til stede i retten. Det gjaldt også Børsens undersøgende journalist Thomas Svaneborg, der har vundet adskillige priser for sin kritiske journalistik.

Han pegede på det utrolige i, at en af Danmarks absolut største virksomheder forsøger at gemme sig bag et navneforbud. Han nævnte, at det kunne den største af dem alle, A.P. Møller-Mærsk, ikke drømme om. Mærsk har ellers også været involveret i grimme sager, bl.a. om bestikkelse i Brasilien, men har blot signaleret, at man bidrager til sagens opklaring.

Dørlukningen blev afvist af landsdommerne, og så måtte journalisterne i vidneskranken og forklare, hvorfor Dan-Bunkering-sagen har stor samfundsmæssig betydning, og at dækningen af sagen bliver skæv, når medierne ikke kan omtale de sigtede parter i en alvorlig straffesag mod en landets store virksomheder.

Det tog næsten en hel arbejdsdag, inden landsretsdommerne kl. 15.55 gav medierne medhold i, at navneforbuddet mod både Bunker Holding og Keld R. Demant skulle ophæves.

I USA har man en talemåde om folk, der står med en møgsag: Står du i et hul, så hold op med at grave. Dan-Bunkering-sagen er allerede kendt vidt og bredt, så et navneforbud ville alligevel ikke have nogen effekt. Til gengæld er det klart, at medierne har respekt for, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor nævner medierne altid, at både de sigtede selskaber og topchefen Keld R. Demant nægter at have forbrudt sig imod de straffelovsparagraffer, som de er sigtet for.

Topchefen Keld R. Demant er en af de sigtede i den alvorlige Dan-Bunkering-sag. Han har forgæves forsøgt at blive beskyttet af et navneforbud. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Inhabilitet: Unfair og usædvanligt rygtetjek

En usædvanlig sag. Sådan kan Enhedslisten og Radikales 10-dages forespørgsel om Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simseks habilitet i sagen om Risskov Strandpark betegnes. De to partier med Keld Hvalsø (EL) og Eva Borchorst Mejnertz (R) i spidsen har rejst forespørgslen, hvor de blandt andet spørger borgmesterens afdeling, hvordan den anbefaler rådmænd at agere i sager, ”der vedrører personlige venner, logebrødre og økonomiske bidragsydere.” Man sætter derfor den store projektørlampe på rådmanden og mistænker ham for vennetjenester og forklarer det med, at man har hørt rygter fra folk i området. Hvis formålet var at belyse, hvorvidt der var et inhabilitetsproblem i sagen om en udstykket villa i Risskov, så er der andre og mindre larmende måder at gøre det på. At rejse en 10-dages forespørgsel, fordi man har hørt nogle rygter, er en usædvanlig fremgangsmåde, der kun er med til at rejse opmærksomhed og mistillid i en sag, der i forvejen har været ramt af myter og misforståelser. Det er en gratis omgang for Enhedslisten og Radikale på denne måde indirekte at insinuere, at der er problemer i sagen om Risskov Strandpark, så selvom der intet viser sig at være i sagen, vil det stadig summe af rygter og snak efterfølgende. Især når man blot går videre med rygter og ikke har dokumentation for beskyldningerne. Det er ikke fremmende for tilliden til systemet og langt fra noget, man har brug for i Aarhus lige nu. Systemet er nu engang indrettet sådan, at det er en politiker selv, der skal oplyse om der er problemer med inhabilitet, og derfor kan Enhedslistens og Radikales forespørgsel ses som mangel på tillid til rådmanden. Nu er det en del af et officielt dokument, og derfor er det, der lige nu blot er rygter, blevet en offentlig mistanke om rådmanden, og det er ganske enkelt voldsomt og usædvanligt. Selvfølgelig skal man reagere, hvis man har en mistanke, men enten skal man have mere håndgribelig dokumentation, ellers skal man lufte sin mistanke mindre offentligt. Det andet er unfair.

AGF For abonnenter

AGF giver stort skulderklap til klubbens unge keepere: - Står 100 procent på mål for det her

Østjylland

Se kampflyene over Aarhus: F16-fly i formation markerede jubilæum

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];