Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Topchefer kræver bæredygtighed skrevet ind i regeringsprogram

Jens Bertelsen, erhvervsredaktør, avisen Danmark.

Erhvervslivet har ikke mange skud i bøssen, når der skal sættes en politisk dagsorden. Valgkampen frem mod det kommende folketingsvalg handler allerede om alt andet end virksomhedernes vilkår.

Hvad vælger topcheferne så at tale om, når de forsøger at få ørenlyd?

FN’s verdensmål, naturligvis.

I en påskekronik i Jyllands-Posten stimler de øverste chefer i landets store virksomheder sammen om et klart budskab, der rækker ud til en kommende statsminister uanset partifarve.

Ledelserne i Vestas, Ørsted, Grundfos, Danfoss, Arla, Danish Crown og en snes andre kendte virksomheder og organisationer opfordrer valgets vinder til at skrue højt op for ambitionerne, når der skal skrives et regeringsgrundlag.

Det er det uforpligtende papir, der formulerer regeringspartiernes ambitioner for den nye valgperiode.

FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling skal således ”skrives ind som en central del af det næste regeringsgrundlag”, mener topcheferne.

FN-verdensmålene fra 2015 er usædvanlige, fordi 193 lande forpligtede sig til at nå nogle ret ambitiøse mål for bæredygtighed frem mod 2030. Udover at beskytte miljø og klima handler verdensmålene blandt andet om at afskaffe sult og fattigdom og mindske ulighed i verden.

Topcheferne beskriver, hvordan både virksomheder og organisationer har taget verdensmålene til sig. Det er tydeligt, at mange danske virksomheder har været pionerer inden for klimavenlig teknologi, og en global opmærksomhed på netop den dagsorden skaber nu masser af momentum for dansk eksport.

Ved en konference i februar om FN’s verdensmål, der blev holdt på Christiansborg, fremlagde Dansk Industri (DI) friske tal fra en undersøgelse blandt DI’s medlemmer. Den viste, at 63 procent af medlemmerne kender til FN’s verdensmål - det er dobbelt så mange som for to år siden.

Samtidig svarede ni ud af 10, at de i forskellig grad har fokus på at forfølge nye forretningsmuligheder, der forbedrer virksomhedens sociale eller miljømæssige indvirkninger på samfundet.

Det er selvfølgelig et populært synspunkt at komme med i disse tider, hvor såvel vælgere som politikere er reelt optaget af især klimaforandringerne, men det er ikke hele forklaringen.

Sagt på en anden måde: Det er nemt at nikke ja til de gode intentioner bag FN’s verdensmål. Men for dansk erhvervsliv bliver det virkelig interessant, hvis man kan øge eksporten og skabe arbejdspladser på at omfavne de problemer, som verdensmålene skal løse.

Topcheferne i kronikken savner, at politikerne påtager sig et ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Det kunne ske ved at skubbe de offentlige indkøb på 300 milliarder kroner om året i en mere bæredygtig retning, for det vil understøtte dansk erhvervslivs konkurrenceevne i forhold til verdensmålene.

Og der er sikkert meget at hente. Danmarks Statistik offentliggjorde for nylig en overraskende statistik om det offentliges indkøb af elbiler. Den viste, at staten i de seneste to år har købt én (1) bil, der kører på elektricitet.

Lederne i de store virksomheder har vel en pointe, hvis det tal er repræsentativt for statens indkøb af bæredygtige løsninger.

Nu må vi se, hvordan topchefernes budskab - foreløbig hengemt i en kronik i en påskeavis - klarer sig i en stadigt barskere valgkamp.

Annonce

For dansk erhvervsliv bliver det virkelig interessant, hvis man kan øge eksporten og skabe arbejdspladser på at omfavne de problemer, verdensmålene skal løse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce