Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Topchefer kræver bæredygtighed skrevet ind i regeringsprogram

Jens Bertelsen, erhvervsredaktør, avisen Danmark.

Erhvervslivet har ikke mange skud i bøssen, når der skal sættes en politisk dagsorden. Valgkampen frem mod det kommende folketingsvalg handler allerede om alt andet end virksomhedernes vilkår.

Hvad vælger topcheferne så at tale om, når de forsøger at få ørenlyd?

FN’s verdensmål, naturligvis.

I en påskekronik i Jyllands-Posten stimler de øverste chefer i landets store virksomheder sammen om et klart budskab, der rækker ud til en kommende statsminister uanset partifarve.

Ledelserne i Vestas, Ørsted, Grundfos, Danfoss, Arla, Danish Crown og en snes andre kendte virksomheder og organisationer opfordrer valgets vinder til at skrue højt op for ambitionerne, når der skal skrives et regeringsgrundlag.

Det er det uforpligtende papir, der formulerer regeringspartiernes ambitioner for den nye valgperiode.

FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling skal således ”skrives ind som en central del af det næste regeringsgrundlag”, mener topcheferne.

FN-verdensmålene fra 2015 er usædvanlige, fordi 193 lande forpligtede sig til at nå nogle ret ambitiøse mål for bæredygtighed frem mod 2030. Udover at beskytte miljø og klima handler verdensmålene blandt andet om at afskaffe sult og fattigdom og mindske ulighed i verden.

Topcheferne beskriver, hvordan både virksomheder og organisationer har taget verdensmålene til sig. Det er tydeligt, at mange danske virksomheder har været pionerer inden for klimavenlig teknologi, og en global opmærksomhed på netop den dagsorden skaber nu masser af momentum for dansk eksport.

Ved en konference i februar om FN’s verdensmål, der blev holdt på Christiansborg, fremlagde Dansk Industri (DI) friske tal fra en undersøgelse blandt DI’s medlemmer. Den viste, at 63 procent af medlemmerne kender til FN’s verdensmål - det er dobbelt så mange som for to år siden.

Samtidig svarede ni ud af 10, at de i forskellig grad har fokus på at forfølge nye forretningsmuligheder, der forbedrer virksomhedens sociale eller miljømæssige indvirkninger på samfundet.

Det er selvfølgelig et populært synspunkt at komme med i disse tider, hvor såvel vælgere som politikere er reelt optaget af især klimaforandringerne, men det er ikke hele forklaringen.

Sagt på en anden måde: Det er nemt at nikke ja til de gode intentioner bag FN’s verdensmål. Men for dansk erhvervsliv bliver det virkelig interessant, hvis man kan øge eksporten og skabe arbejdspladser på at omfavne de problemer, som verdensmålene skal løse.

Topcheferne i kronikken savner, at politikerne påtager sig et ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Det kunne ske ved at skubbe de offentlige indkøb på 300 milliarder kroner om året i en mere bæredygtig retning, for det vil understøtte dansk erhvervslivs konkurrenceevne i forhold til verdensmålene.

Og der er sikkert meget at hente. Danmarks Statistik offentliggjorde for nylig en overraskende statistik om det offentliges indkøb af elbiler. Den viste, at staten i de seneste to år har købt én (1) bil, der kører på elektricitet.

Lederne i de store virksomheder har vel en pointe, hvis det tal er repræsentativt for statens indkøb af bæredygtige løsninger.

Nu må vi se, hvordan topchefernes budskab - foreløbig hengemt i en kronik i en påskeavis - klarer sig i en stadigt barskere valgkamp.

Annonce

For dansk erhvervsliv bliver det virkelig interessant, hvis man kan øge eksporten og skabe arbejdspladser på at omfavne de problemer, verdensmålene skal løse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce