Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Ugen, hvor landmænd fik nok

Fødevareminister Mogens Jensen (S) bankede i denne uge landbruget på plads. Får det landmændenes opbakning til den grønne omstilling til at vakle? Arkivfoto: Morten Stricker

En heftig lobbyindsats viste sig spildt for landbruget, der i denne uge fik en lussing af de helt store af fødevareminister Mogens Jensen (S).

Landmændene skal allerede til næste år skære kraftigt ned på kvælstofudledningen. Det har regeringen besluttet som en konsekvens af, at landbruget slet ikke har leveret de kvælstofreduktioner, der indgik i den store politiske landbrugspakke fra 2015.

Det var en noget-for-noget-aftale. Landbruget fik lov at bruge mere gødning, men den samlede udledning til vandmiljøet skulle falde. Det skulle lade sig gøre, fordi landmænd ad frivillighedens vej blandt andet skulle plante efterafgrøder, der opsuger noget af det overskydende kvælstof.

Ugens drastiske indgreb får ikke point for det kunstneriske indtryk. Landmændene har for længst - efter reglerne - indberettet markplaner for næste år, og de skal nu laves om med kort varsel.

- Nå, Martin Merrild, hvordan synes du selv, det går med ”dialogens vej”, skrev en kritiker på landbrugsformandens Facebook-side, da lussingen var faldet.

Der er ingen tvivl om, at man i landbrugets store organisationer - især Landbrug & Fødevarer - har set skriften på væggen. At tøve med den grønne omstilling er ikke en mulighed.

Det samme gælder i de helt store andelsselskaber som Arla og Danish Crown. De falder over hinanden for at præsentere nye klimatiltag. Rigtigt mange landmænd kan også godt se det. De klimacertificerer rask væk deres bedrifter og belønnes med en lidt større betaling.

Men er der slet ingen vaklen i geledderne? Findes der ikke en følelse af, at landbruget vil levere en masse klimatiltag, men alligevel får tæsk af Christiansborg? Jo, selvfølgelig. Der snakkes i korridorerne, når landmænd mødes, og i torsdags kom en regulær klimaskepsis ud i det åbne rum. Det skete, da formanden for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, lettede sit hjerte her i avisen.

Det skete i frustration over, at topchefen for landmændenes store slagterivirksomhed, Danish Crown, har takket ja til at stå i spidsen for et klimapartnerskab sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og fødevareminister Mogens Jensen.

Heiselberg mener, at topchefen Jais Valeur hellere skulle bruge sin tid på kerneforretningen, nemlig at sælge kød ude på alverdens eksportmarkeder.

- Der er masser af folk, der kan hjælpe med den grønne omstilling, men der er ikke ret mange, der kan hjælpe Jais (Valeur, red.) med at drive vores slagteri. Det er der, han har sin force, og vi har sindssygt meget brug for, at han har sit fokus der, sagde Kim Heiselberg.

Svaret fra Danish Crown lød, at det ville være ”tudetosset” af takke nej til at sidde med omkring mødebordet. Den grønne omstilling kan fuldstændigt forandre fødevaresektoren, og enhver lobbyist vil anbefale at holde sig tættest muligt på den politiske magt undervejs. I tilfældet med kvælstofreduktionerne havde ”dialogens vej” mellem landbrug og politikere dog ingen effekt.

Jais Valeur skal nok få tid til at passe sine slagterier, selvom han også skal kaste glans over et klimapartnerskab. Men derfor kan svineproducenternes frustration sagtens have en klangbund. Landmænd har selvfølgelig visioner og planer for 2030 og 2050, men de står også med en hverdag, der skal hænge sammen. En af opgaverne er lige nu - i al hast - at lægge markplanerne for næste år om og sandsynligvis indkassere et ringere høstresultat som konsekvens.

Ude i Europa bød ugen på traktordemonstrationer i Berlin, Paris og Dublin, hvor tusindvis af landmænd blokerede trafikken og rasede over deres politikere. Udbyttet er tvivlsomt bortset fra en masse vrede medborgere, der hverken kan komme frem eller tilbage for traktorer.

Dansk landbrug? Her kører man traktorerne ad ”dialogens vej”. Det er det eneste våben, som landmændene kan skyde med, når regeringen har vundet magten på et klimavalg og sidder på et historisk grønt mandat.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce