Annonce
forside

Erhvervsskoler: Milliardindsprøjtning giver kun lille plus

Erhvervsuddannelserne afleverer selv størstedelen af de penge, regeringen vil tilføre dem de kommende år.

1,4 milliarder i besparelser og 1,5 milliarder i økonomisk indsprøjtning.

Sådan ser regnestykket for erhvervsuddannelserne ud, efter at regeringen har præsenteret det udspil, der skal få flere unge til at søge mod uddannelser inden for de praktiske fag.

Regeringen bebuder, at den tilfører erhvervsuddannelserne to milliarder kroner over fire år. Men af dem skal de 500 millioner bruges på at styrke de praktiske fag i folkeskolen.

Tilbage er altså 1,5 milliarder. Og heraf stammer cirka 1,4 milliarder fra det såkaldte omprioriteringsbidrag, altså årlige besparelser på to procent. Det oplyser Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, til Ritzau.

- Der kommer et lille plus. Men jeg er helt sikker på, at der også kommer rigtig mange opgaver oveni, siger Kunov.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kalder udspillet for et "blufnummer", fordi regeringen får det til at se ud, som om den tilfører en masse penge. Men ifølge hende har regeringen i virkeligheden sparet på uddannelserne, siden den trådte til i 2015.

Socialdemokratiet vil afskaffe omprioriteringsbidraget med det samme, fastslår Mette Frederiksen.

Og det er rigtigt nok, at der er langt færre penge at drive erhvervsuddannelser for i dag, end der var, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trådte til, bekræfter Lars Kunov.

Men set fremover bliver der formentlig en, omend beskeden, stigning.

Kunov mener, at udspillet overordnet set er svaret på en række af de udfordringer, erhvervsuddannelserne har.

- Jeg tror helt klart, at det vil gøre en forskel for søgningen til erhvervsuddannelserne, siger han.

Spørgsmål: Hvis du skal gøre regnebrættet op, vil du så helst af med omprioriteringsbidraget, eller vil du hellere have den model, regeringen lægger op til?

- Det er lidt pest eller kolera. Men jeg vil sige at uden det her oplæg og de initiativer, der ligger her, får vi ikke gang i den aktivitet, og vi får ikke tiltrukket de unge, der skal til, siger Kunov.

- Så jeg vil have, at de her tiltag bliver gennemført. Så må vi diskutere det andet bagefter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce