Annonce
Aarhus

Et år med Brostrøm og krammer-nedlukning: Giv coronaen det sidste stik

Spark den ned, sprøjt den væk. Coronaen. Skribenten har som alle andre levet med pandemien, siden vi for et år siden for første gang hørte fra Søren Brostrøm om aftstand og nul krammertolerance. Tegning: Nex

Vi grinte en del af meldingen, vi havde fået et par timer tidligere fra ham den velformulerende mand i den pæne jakke med det let strittende hår. Men vi fulgte hans opfordring og grinede endnu højere, da vi akavede undveg håndtrykket og krammet for i stedet at øve os på at sige god aften med skospidserne.

Søren Brostrøm gik for præcis et år siden – 6. marts 2020 – for første gang ind på Statsministeriets og Danmarks store scene med sine budskaber.

Jeg går normalt ikke op i min fødselsdag. Jeg husker dog denne dag, for jeg havde inviteret familie og venner til en gang hurra-middag på Godsbanens Spiselauget. Restauranten serverer nemlig en rigtig god gang buffet. Ja. Buffet!

Vi talte med vantro om ham fyren, der flankerede statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

- Vi skal også til at holde afstand fra hinanden. Kindkys, kram, håndtryk er en del af vores kultur … men vi er også nødt til at forebygge smittespredning og holde afstand fra hinanden, lød det fra Brostrøm.

Tre dage forinden kom jeg hjem fra Tyrkiet efter et besøg hos papsønnen på den anatolske højslette. På rejsen var jeg udstyret med en håndværkermaske fra Bauhaus. Tilstrækkeligt, mente jeg, til at skifte i en verdens største lufthavne, Istanbul Airport. Værre var den der coronavirus vel heller ikke?

Det var så min seneste rejse ud over vores grænse. Selv om knægten i sommer flyttede til Spanien, har jeg aldrig besøgt ham dér. Mette Frederiksen lukkede knap en uge senere – 11. marts – Danmark ned. Siden har hver enkelt dansker fået sin egen coronalivshistorie at fortælle.

Jo, det var da meget hyggeligt med Philip Fabers fællessang. I begyndelsen. Hjemmearbejdspladsen lærte vi også meget af. Men nu kan det være nok med britiske, brasilianske og afrikanske mutationer og restriktioner. Vi vil bare ud at angribe livets buffet igen. Mødes med kollegaerne.

Selvfølgelig er det et mini-problem, som min salige far ville have sagt, at Spanien-rejsen er forbudt land, og at min frisure konkurrerer med DR-korrespondenten Ole Ryborgs om at være den mest opretstående.


Jeg ønsker mig kun én fødselsdagsgave. At vi finder fighterhjertet frem, holder ud et par måneder mere, indtil vaccinerne er slået igennem

Morten Ravn


Vi jokede på Spiselauget med, at vi ikke længere måtte kramme. Selv om frygten selvfølgelig lå lige under tag selv-bordets lammekølle, havde ingen nogensinde drømt om, at værtshusholdere, butiksejere og idrætsklubber et år senere i den grad skulle være ramt af corona-syndromet.

Hvem, der er hårdest ramt af virussens nedsmeltning i vores lille og ellers problemløse samfund, er umuligt at sige. Spørgsmålet ser dog ud til at være blevet en konkurrence. Min efterhånden totalt indsnævrede omgangskreds er som de fleste andres ikke gået ram forbi.

Hustruens hjemmeundervisning af Folkeskolens elever viser, at nogle efter vintermånedernes kamp nu falder fra hinanden. Min bedste kammerat lever på lånt tid med sin kræftsygdom og på immunterapiens nåde, som blev opfundet for tre år siden. Han vil egentlig bare trille en tur rundt i Europa i sin autocamper, der blev købt en måned inden pandemien brød løs i Europa.

Min mor 86-årige mor har været halvt isoleret, dog på fineste vis mandsopdækket af tapre sygeplejersker og plejere, der ikke kunne forhindre, hun over flere gange i vinter blev indlagt med lungebetændelse. I november stødte tre-fire blodpropper i lungerne til. Hun garnerede lige højtiden med at få coronavirus juleaften. Den hoppede så videre til mine to ellers gennemtestede drenge.

Hun overlevede – og er frisk på livet igen. Hverken min mor, min kammerat eller min søn, som skulle være begyndt på Vallekilde Højskoles forårshold, har jeg hørt beklage sig.

- Sådan er det bare, far. Så må vi klare de første uger over nedded (nettet, forståes), siger den unge mand ubekymret.

Fighterånden skal graves frem, hvis vi skal vinde kampen. Sammen med ydmyghed og kloge hoveder. Ellers isolerer vi os selv ihjel. Personligt er jeg endnu en gang glad for, jeg er født i Danmark, hvor sundhedssystemet, hjælpepakker og indbyrdes omsorg er kørt i stilling. Tak.


Mange politikere har de seneste uger – som var de virologer eller epidemiloger – meldt sig på banen med en overbudspolitik

Morten Ravn


Jeg har som de fleste slavisk fulgt alle retningslinjer. Som den autoritetstro person, jeg er.  Selvfølgelig har Mette og Søren lavet fejl det seneste år. Jeg nægter nu at deltage i den sort/hvide diskussion, som nærmest er blevet til en hadsk kamp, om du er for eller imod statsministeren.

Mange politikere har de seneste uger – som var de virologer eller epidemiloger – meldt sig på banen med en overbudspolitik om, hvor hurtigt og hvad der skal åbnes af festivaler og fodboldstadioner.

Derfor var det en befrielse, da den også udskældte, dog af andre grunde, Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kom til genåbningsforhandling forleden med regeringen uden at svine selvsamme til, som var det en fodboldkamp. Nej, han mødte konstruktivt op med en tre-trins-raket til at vende tilbage samfundets tag selv-bord. Åben for forhandlinger.

Vi danskere har vist sammenhold og det nye trælse modeord, samfundssind, under krisen. Hope-projektet, der på Aarhus Universitets Business and Social Science gennem et år har forsket i danskernes adfærd under corona, slog i den forgangne uge én ting fast:

Jo mere politikerne bekriger hinanden med disrespekt, jo mindre tager danskerne mundbind, afstand og krav om små forsamlinger alvorligt. Folk går i stedet deres egne, farlige veje i protest mod de folkevalgte.

Jeg ønsker mig kun én fødselsdagsgave i dag. At vi finder fighterhjertet frem, holder ud – sammen - et par måneder mere, indtil vaccinerne er slået igennem.

Så kan vi igen kaste os ud på restauranterne – og grine af alle de nye ord, Brostrømmer, mærkelige vaner og forbudte tanker, vi har levet med i et år. Come up and fight, sagde min far altid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

AGF drømmer om 8000 tilskuere på stadion til næste hjemmekamp

AGF

AGF-cheftræner: Vi lagde alt, men tabte finalepladsen for en uge siden

AGF

Langt mere snert i AGF-holdet i Randers, men drømmen brast om en finale på eget græs

Aarhus

Forvirring om smittetal - men det går den gale vej: To sogne trues af tvangsnedlukning

Annonce