Annonce
Aarhus

Et år med corona: Århusianske personligheder har alle lært vigtigheden af at stå sammen

Corona har som for så mange andre også haft indvirkning på dagligdagen for Marianne Bedsted, Lars Østergaard, Mona Juul og Britt Vorre det seneste år. Læs med i artiklen her og find ud af hvordan. Fotos: Miklos Szabo, Jens Thaysen, Axel Scütt og Morten Pape
Vi nærmer os årsdagen for det pressemøde, hvor Mette Frederiksen lukkede landet og beordrede første lockdown. Lars Østergaard, Mona Juul, Marianne Bedsted og Britt Vorre fortæller om året, der gik med corona.

AARHUS: Onsdag 11. marts er nok en dag, de fleste husker. Det var den dag, Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og sendte hele landet i sin første lockdown.

Blot halvanden uge før – 27. februar – var den første dansker konstateret smittet med coronavirus efter en rejse til Italien. På dagen, hvor Mette Frederiksen lukkede landet, var 514 personer konstateret smittet og 1.231 var sendt i karantæne, fordi de havde været tæt på nogen med sygdommen.

Siden den dag har coronapandemien været det helt store tema, både i Danmark og i udlandet. Virussen har sat aftryk på vores liv og hverdag, og restriktionerne har påvirket de flestes måde at leve og arbejde på.

Århus Stiftstidende har spurgt fire århusianere, hvordan deres år med corona har været. Vi har blandt andet spurgt, hvordan det har været at leve og arbejde under de restriktioner, som ingen af os havde prøvet før? Og om har de lært noget af det seneste år?

Lars Østergaard, overlæge på Aarhus Universitetshospital og i daglig tale 'corona-professor'

Man skal ikke spå om fremtiden. Det er professor Lars Østergaard vigtigste erkendelse fra året, der gik. Derudover har han med egne øjne set vigtigheden af at stå sammen. Arkivfoto: Jens Thaysen

- For mig har der været corona på dagsordenen siden marts sidste år. Jeg har faktisk slet ikke haft tid til at strukturere mine tanker om oplevelser om det hele. Jeg husker tydeligt dagen for nedlukningen, og at jeg tænkte, at det hele var surrealistisk. Ikke at samfundet nåede der til, men at noget, jeg ellers havde læst om i bøgerne og uddannet mig til gennem mange år, og noget, jeg havde håbet, jeg aldrig skulle stå i, pludselig var en realitet.

- Vi lavede Danmarks første drive in-testcenter. Det satte vi op fredag 6. marts, og begyndte at teste dagen efter. Jeg kan huske, at jeg sad i bilen, og var den første, der blev podet, fordi vi skulle teste det.

Vi havde rigtig meget arbejde med at hindre smittespredningen i Aarhus-området, og med at smitteopspore, som vi gjorde sammen med Styrelsen for Patientssikkerhed.

- Alle medarbejdere var sindssygt engagerede i at få løst den opgave, der nu engang var. Folk stod sammen. Det var vildt imponerende. Jeg har aldrig set et sammenhold som det. Men det var også udfordrende, for i takt med at vi ikke måtte være sammen, så blev det sværere og sværere at kommunikere med hinanden på en god måde. Vi plejede at samles hver dag og samle op, gennemgå nye restriktioner og anbefalinger og sådan. Det kunne vi pludselig ikke. Vi er stadig ved at lære, hvordan man bruger kommunikationsveje på den nye måde, og sikrer, at vi får god information ud til alle medarbejdere - og tilbage igen.

- Jeg kan ikke huske, at der har været en sygdom, som ikke har været beskrevet i en bog. Vi vidste ikke hvordan man skulle behandle den, vi vidste ikke, hvordan det ville gå. Med alle andre sygdomme kan man slå op i en bog. Selvfølgelig udvikler muligheden for behandling sig, men man har altid kunne slå op, og blive klogere. Vi vidste intet om corona, så vi måtte lære den at kende. Samtidig med det, skulle vi undgå, at smitten spredte sig, vi skulle behandle vores patienter godt, og vi skulle passe på vores personale.

- Min største erkendelse det seneste år har været, at man skal lade være med at udtale sig om fremtiden, for man kan aldrig være sikker på hvad der sker.

Jeg vil også tage med mig videre, at når samfundet og sundheden udfordres af en trussel som denne, så står vi sammen, og vi løser opgaver ved at stå sammen. Jeg tror, at vi har gjort nogle erfaringer, som vi kan bruge, hvis der kommer en ny pandemi i fremtiden. Det er i hvert fald mit håb. Det kan være svært at forberede sig på noget, man ikke ved, og sygdomme, man ikke kender, men vi har gjort os en masse erfaringer det seneste år.

- Nu glæder jeg mig til at få sommerferie. Det er længe siden, at jeg har haft rigtigt fri. Det ville ikke gøre mig noget, at coronaen var væk et par måneder henover sommerperioden, og at vi kunne få noget sol. Jeg er optimistisk, for det ser ud til, at vaccinerne virker, og nu kommer sommeren snart, og det plejer også at betyde færre smittetilfælde. Måske kan vi lette på nogle restriktioner i fremtiden, hvis det fortsætter. Men der vil komme mutationer, og vi skal være forberedt på det, og havde udviklet vacciner på forhånd, der passer til dem.

- Mit forsigtige gæt er - for jeg vil ikke spå om fremtiden - at vi får nogle vacciner, der skal udvikles, så de passer til de mutationer, der kommer, og at vi skal vaccineres 1-2 gange om året, men at sygdommen ikke vil være stor en sundhedsmæssig udfordring, netop på grund af vaccinerne. Jeg tror ikke, at vi kommer helt af med coronavirussen, men vi lærer at leve med det. Det er mit bedste bud.

Mona Juul, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti

Et år med corona har lært Mona Juul vigtigheden af fællesskaber. Hun glæder sig til at det igen bliver muligt at se alle dem, man holder af, holde fester og opleve kulturlivet. Arkivfoto: Morten Pape

- Jeg husker dagen for nedlukningen ret tydeligt. Jeg sad i et møde, der sluttede ret sent. Da jeg skulle hjem, var der ikke et øje på gaden. Jeg husker følelsen af ondt i maven over hvad der nu skulle ske, og at man var klistret til skærmen.

- Det sværeste har været at kapere den mængde af arbejde, der har været. Jeg har ikke personligt været ramt af ensomhed eller koks over restriktionerne, men jeg har været arbejdsramt. Jeg har gerne ville gøre det så godt som muligt, og det har været voldsomt ind i mellem.

- Jeg er erhvervsordfører, og jeg vil gerne have, at så mange virksomheder som muligt overlever, og at der stadig er arbejdspladser på den anden side af krisen. Jeg har talt med mange virksomheder, der har grædt, skældt ud eller været frustrerede. De er ødelagte over at miste penge, at gå konkurs eller at se deres livsværk forsvinde.

-Der, hvor jeg har været udfordret det sidste år, er, at jeg synes demokratiet har været sat ud af kraft. Magten har været centreret ved regeringen. Alt har været online - også forhandlinger - og det synes jeg ikke er acceptabelt i en demokratisk proces. Tit har vi ikke fået materiale udleveret på forhånd eller også har vi kun fået udleveret en del af det, samtidig med, at mange forhandlinger foregår meget sent og trækker ud på natten. Samtidig er den ene lille lovting efter den anden blevet presset igennem. Jeg har følt mig lagt ned på det plan, og det synes jeg har været slemt.

- Coronakrisen gjorde, at indlæringskurven i forhold til mit arbejde i Folketinget blev lodret, og det krævede, at jeg kom op i gear. Jeg synes, at jeg har lavet vigtigt arbejde, og jeg har hjulpet steder, hvor det har været op ad bakke. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at tage mig ekstra sammen, for mit arbejde var vigtigt, og jeg kunne være med til at gøre en forskel.

- Det seneste år har lært mig, hvor lidt jeg behøver at sove. Hvis jeg havde glemt det, har jeg også fået bekræftet, at den, der er forberedt, får mest ud af det.

Selvom der er krise, er der også lyspunkter, hvor man kan være optimistisk og positiv. Jeg vågner normalt om morgenen og er glad, og det har der virkelig været brug for det seneste år. Der har været brug for at sprede god karma og stå sammen, og det synes jeg desværre ikke, at der altid har været lige meget af.

- Jeg glæder mig til stort set alting! At se mennesker, jeg ikke har set i 100 år, at gå i teatret, at være sammen med min familie, gå til fodbold og fester. At leve livet, og gøre alt det, man kunne gøre førhen.

Britt Vorre, Aarhus Street Food

Britt Vorre glæder sig til, at Aarhus Street Food igen summer af lyden fra glade gæster. Arkivfoto: Axel Schütt

- Jeg husker nok allerbedst overraskelsen over, at vi rent faktisk blev lukket ned. Vi havde jo fulgt med i, hvad der skete. Vores bestyrelsesformand var bosiddende i Thailand, og han var vant til, at man tog det meget mere alvorligt, når der var epidemier. Jeg kan huske, at jeg sagde til ham at det 'aldrig kommer til at ske, at vi lukker hele landet, og man skal gå med mundbind.'

Det var et chok, at det var det, der rent faktisk skete. Derudover var der en masse logistiske ting, vi skulle have styr på, og vi skulle sikre os, at de 25 erhvervsdrivende, vi har hernede, også kom godt igennem.

- Det seneste år har været hårdt, lærerigt og op ad bakke. Vi har bare gerne ville gøre det, vi er bedst til, nemlig at servicere en masse søde mennesker. Der har været en del søvnløse nætter i forhold til, hvad vi skulle gøre.

Det sværeste har været at navigere rundt i de nye retningslinjer, vi tit fik smidt i hovedet i 11. time. De blev ændret igen og igen, hvilket selvfølgelig var en nødvendighed, men det har været fast arbejde for os at finde rundt i.

- Vi har måtte stifte bekendtskab med 'sølvpapirshattene', og kunne mærke, den modstand, der var fra visse sider mod restriktionerne. Vi måtte have vagter på, fordi de forsøgte at komme ind i stor flok uden mundbind, og der var på et tidspunkt nærmest kamp mod dem og politiet. Men ellers synes jeg, at folk har været rigtig gode til at støtte op både om restriktionerne og om os, og vise, at vi betyder noget for byen. Det er vi rigtig glade for!

- Jeg har gennem det sidste år set, hvor gode vi faktisk er til at omstille os. Sidste gang, vi måtte åbne efter nedlukningen, fik vi det af vide tre dage før. Jeg var imponeret over, hvor hurtigt alle blev klar til at tage imod - alle personale og alle dem i køkkener var bare klar til at lave dejlig mad til gæsterne og servicere dem.

- Jeg glæder mig helt vildt til at gå fra mit kontor og ind i en garage, der summer af liv. At se de 25 stadelejere i gang med at lave mad med glæde i øjnene, og at bordene er fyldt med mennesker, der sidder og hygger og spiser. Da vi åbnede, var det med tanken om at gøre noget, der gav liv og glæde til byen. Jeg glæder mig til, at vi kan gøre det igen.

Marianne Bedsted, direktør for Salling stormagasiner og franchisekæderne Starbucks og Carl´s Jr. i Danmark

Marianne Bedsted, direktør for blandt andet Sallings stormagasiner, glæder sig til, at der igen kommer liv i husene. Foto: Miklos Szabo

- Det seneste år har været noget af en rutchebanetur for os. Vi startede året godt ud indtil nedlukningen kom ret brat i foråret, og vi måtte lukke stormagasinerne ned, ændre til takeaway i vores caféer og restauranter og aflyse eller flytte over 100 arrangementer på Salling Rooftop.

Efter det kom en rigtig god sommer med de mange danske turister og et okay efterår, inden nedlukningen kom igen lige før jul, årets mest travle uge. Så det var været et år, hvor tingene har ændret sig hele tiden, og desuden har det også været et rigtig dyrt år for os.

- Den største udfordring har været uvisheden. Vi er vant til at planlægge og se frem i tiden, og det har været svært ikke at kunne det. Det har krævet meget af hele organisationen af leve i den uvished. Der har været en dyb forandringslyst hos vores medarbejdere, og det er jeg meget imponeret over.

Samtidig har der også været en bekymring for vores samfund og for tiden efter corona. Ikke kun for os i detailhandlen, men generelt for blandt andet kulturlivet, restauranterne og hotellerne. Aarhus er en god by, når det går godt for alle. Vi kan ikke lykkes alene.

- At arbejde gennem det sidste år, har krævet en virkelig høj grad af forandringsparathed og tilpasning fra alle. Det har krævet, at man har skullet tage beslutninger på alle tider af døgnet, og at man har skulle arbejde på andre måder. Det har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi holder fast i det gode humør, troen på fremtiden og en høj grad af kommunikation.

- Særligt i starten var det supersvært ikke at kunne kommunikere med hinanden ansigt-til-ansigt, men man lærer, hvor meget man kan kommunikere virtuelt. Vi kommer også til at tage med os, at vi ikke altid behøver at køre så meget rundt, men at nogle møder godt kan klares over en internetforbindelse.

- Jeg er i den grad blevet bekræftet i, hvor meget det betyder at have puls og stemning omkrig mig, som der er, når tingene kører normalt. Det er helt forkert at se de tomme stormagasiner. Jeg savner vores hverdag med høj energi og fuld fart på udviklingen.

- Det seneste år har givet os anledning til at tænke i helt andre baner. Vi har blandt andet testet forskellige digitale forretningskoncepter af i både Salling Super og på de sociale medier med eksempelvis liveshopping på Instagram, og på den måde interageret med kunderne på en ny måde. Det var ikke sikkert, vi var kommet frem til det lige nu, men det er helt klart også noget, vi vil tage med os videre. Vi har også oplevet massiv vækst på vores onlineshop, og har fremrykket investeringer og projekter.

- Nu ser jeg frem til, at vi må åbne helt op igen og få liv i husene. At mærke pulsen og stemningen. Jeg glæder mig også til at opleve alle kollegernes glæde og se dem gøre det, de er allerbedst til - at give den bedste service til kunderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

AGF drømmer om 8000 tilskuere på stadion til næste hjemmekamp

AGF

AGF-cheftræner: Vi lagde alt, men tabte finalepladsen for en uge siden

AGF

Langt mere snert i AGF-holdet i Randers, men drømmen brast om en finale på eget græs

Aarhus

Forvirring om smittetal - men det går den gale vej: To sogne trues af tvangsnedlukning

Annonce