Annonce
Aarhus

Et år med corona: Restaurantejer, sognepræst, selvstændig og butiksindehaver gør status på året der gik

Et helt år med corona er snart gået. En række personligheder fra Aarhus går status på året, der gik. Fotos: Axel Schütt, Langhoff & Juul samt privat.
Torsdag er det et år siden, at Mette Frederiksen lukkede landet og sendte os alle sammen ud i den første lockdown. Vi har i den forbindelse spurgt en række århusianske personligheder, hvordan deres år med corona har været.

AARHUS: Avisen har de seneste dage sat fokus på året, der er gået med corona, i anledning af, at det torsdag er et år siden, at landet blev sendt ud i den første nedlukning.

Virussen har i den grad sat aftryk på vores liv og hverdag, og restriktionerne, som virussen har medført, har påvirket de flestes måde at leve og arbejde på.

Vi har spurgt en række århusianere, hvordan deres år med corona har været. Vi har blandt andet spurgt, hvad det har betydet for dem og for deres fag, og om de har lært noget af det seneste år?

1. Jonas Langhoff, Langhoff & Juul og Langhoff & Juul Boutique Hotel

Jonas Langhoff fra Langhoff og Juul i Guldsmedgade og et hotel med samme navn i Ebeltoft glæder sig til at vise gæsterne alt det, de har arbejdet på under nedlukningen - og til at fylde stederne med gæster igen. Foto: Langhoff & Juul

- Det, jeg husker bedst fra første nedlukning, er det sammenhold, der opstod i verden. Folk blev kreative, og jeg husker eksempelvis folk, der stod og sang fællessang fra altanerne. Der var en helt anden energi omkring corona. Et kæmpe fællesskab og et sammenhold uden lige.

- Anden nedlukning var en markant anden oplevelse. Folk er blevet mere opgivende og mindre opfindsomme. Der har været mere konflikt i retorikken, og sammenholdet har ikke været helt så stærkt.

- Det sværeste for mig har været den usikkerhed, der har været i hele forløbet. Der har ikke været konkrete retningslinjer at navigere under, og vi har ikke vidst, hvad vi kunne gøre, og hvad vi ikke kunne gøre. Det har været en kæmpe frustration, at hele oplevelseskulturen med barer, caféer og restauranter har været så nedprioriterede i hele debatten. For mig er vores branche den vigtigste kapital for mennesker. At man kan have et fællesskab og noget socialt, man kan mødes om.

- Vi har altid arbejdet ud fra et princip om kvalitet frem for kvantitet, og på det punkt har vi udnyttet krisen godt. Vi har kunnet gøre vores fokus endnu skarpere. At det er nærvær og høj kvalitet, der er i højsædet. Når man har skullet skære i antallet af mennesker i restauranten, har det talt ind i vores vision. Vi har kunnet givet mere nærvær og højere kvalitet.

- Det har selvfølgelig haft økonomiske konsekvenser. Det har kostet en del penge at skulle holde lukket i stort set et år. Det har også været hårdt for medarbejderne ikke at have noget at stå op til. Vores branche er præget af passion, og mange af vores medarbejdere savner det. Det har skabt et bedre sammenhold internt i organisationen, og personligt har jeg også udviklet mig. Jeg skal lede anderledes og generelt gøre tingene anderledes, end jeg har været vant til.

- Nu glæder vi os til at vise gæsterne alt det, vi har arbejdet på. På vores hotel i Ebeltoft har vi lavet nye penthousesuiter, der er kommet nye koncepter med blandt andet 'hjemmespa' og nye gastrooplevelser og ophold. På restauranten i Guldsmedgade har vi renoveret, så lokalerne er har fået mere sjæl og er blevet mere hyggelige, og så har vi arbejdet kreativt med maden og menuerne og lavet helaftensoplevelser, som vi glæder os til at afholde.

2. Puk Ewdokia, selvstændig illustrator og butiksindehaver

Smilet var stort, da Puk Ewdokia efter nedlukningen kunne åbne dørene til sin butik på Trøjborg - godt et år efter, at butikken åbnede for første gang. Arkivfoto: Axel Schütt

- Når jeg tænker tilbage på første nedlukning, så husker jeg, at der var en ro. Jeg overtog mine butikslokaler kørt tid før landet blev lukket, og jeg gik fra at have vildt travlt med at gøre klar til at åbne, til pludselig at have alt tid i verden. Der var selvfølgelig en bekymring for hele situationen, og overfor en sygdom, man ikke vidste, hvad var, men det var også en rolig og afstressende periode, hvor alt var aflyst. Jeg fik virkelig slappet af efter en lang periode med meget arbejdet.

- Det sværeste har klart været, at man ikke har kunnet se sin familie på samme måde, som man plejer. Der har været afstand til andre - særligt de sårbare.

- Derudover har uvisheden også været svær. Det gælder både for min forretning og for mig selv personligt. Man ved aldrig helt, hvad der sker, og restriktionerne kommer for en kort periode ad gangen. Man ved ikke, hvornår det slutter eller hvilken retning det går i. Det har været svært som erhvervsdrivende, at man ikke kan planlægge efter det.

- Det seneste år har lært mig, at man virkelig skal huske at sætte pris på det, man har. Normale ting som at kramme sin familie, gå ind i en butik eller tage til fest blev pludselig taget fra os. Jeg lærte, at det er de helt små, nære ting, man pludselig sætter pris på.

- Det har været meget anderledes at åbne butik, end jeg lige havde regnet med, og jeg har været tvunget til at tænke kreativt. Man har hele tiden skullet tilpasse sig de nye restriktioner, og hvad der nu var af krav. Jeg har virkelig oplevet opbakning for mine følgere på de sociale medier og fra lokalområdet, og det har været dejligt.

- Jeg håber, at det hele letter lidt med forårets kommen. At man får optimismen tilbage, og der kommer liv i gaden og i byen igen. At livet, hvor man ikke tænker så meget over corona, kan komme tilbage. Jeg tror, at alle har brug for at komme ud og få et socialt liv og en glæde igen.

3. Charlotte Meyer Mikkelsen, indehaver, Lïst Store

Charlotte Meyer Mikkelsen, indehaver af Lïst Store, har udtænkt nye måder at arbejde og skaffe varer på under nedlukningen. Foto: Lïst Store

- Jeg husker næsten bedst den stemning, der var i gaden ugen op til, at landet blev lukket. Der var nærmest ingen mennesker og folk kom retur med deres varer. Stemningen var næsten helt presset, og man kunne mærke nervøsiteten.

- Da så nedlukningen kom, var det uvisheden, der var det sværeste. Vi er en lille butik med egen produktion i Vietnam, hvor det er lokale kvinder, der syer af restmetervarer. Det har tidligere betydet en del rejseaktivitet, men det kunne vi jo heller ikke. Vi har ikke andre leverandører at ringe til, så vi skulle finde andre måder at løse det på. Til gengæld har vi lært, at vi kan klare mere hjemmefra, og det vil vi også tage med os fremover.

- Vi har også en webshop, og hele perioden er jeg blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er at have en virksomhed, der kan stå på to ben. Det har givet mig ro, at jeg har haft den at ty til. Men jeg føler mig også privilegeret af at være i detailhandlen, og ikke hotel- eller restaurationsbranchen. Vi havde en rigtig god sommer og et godt efterår.

- Det seneste år har lært os utrolig meget, og vi har været gode til at fokusere på det, vi nu havde at gøre med, når vi har været lukket. Vi har fået noget tid foræret, hvor vi har kunnet forbedre os selv. Eksempelvis har vi gjort os endnu bedre på de sociale medier og at blive endnu skarpere til at tage billede og komme ud på den måde. Vi har taget alt, hvad vi kunne, og har smidt det i markedsføring for at holde os selv i gang.

- I den seneste uge har vi fået en smagsprøve på livet, som det var med liv i gaderne. Jeg har arbejdet nede i butikken, og der har været fuldstændig dødt de seneste to måneder. Nu er der pludselig et helt andet liv, og de folk, der kommer ind, er så glade. Jeg glæder mig til, at vi kan få caféer, restauranter og stormagasiner med, så det hele kan komme tilbage.

4. Anni Albæk, sognepræst i Møllevangskirken

Sognepræst Anni Albæk mindes første nedlukningsperiode som en tid med regnbuer og fællesskab overalt. - Nu er vi alle sammen trætte og udmattede, siger hun. Personligt har Anni Albæk fået en større tilfredshed i sit liv, og hun har lært at sætte pris på de små ting som netop fællesskaberne. Foto: Privat

- Når jeg tænker tilbage på første nedlukning, så er det første der slår mig, den stærke følelse af sammenhold, der var. Der var et fællesmål om, at vi skulle holde sammen. Ensomheden var heller ikke så udtalt, og der var en pionerånd, vil jeg næsten  sige.

- Nu er der en anden mathed og træthed. Der er ikke så meget fokus på at klare det her sammen, som der er på, at vi er trætte og udmattede. Jeg mærker en længsel efter mere sammenhold, mere fællesskab.

- Som kirke har vi fundet ud af, at man kan være kirke på mange måder. Det handler ikke kun om bygningen. Kirke er noget, vi laver sammen. Vi har været tvunget til at møde vores menighed på andre måder, og vi har skullet være sociale på andre måder. På den måde har vi lært, at den digitale kirke har sin gang på jord. Det er ikke en erstatning, men det kan i fremtiden være et godt supplement til den fysiske tilstedeværelse.

- Min situation er nok ikke så unik, men jeg synes, der har været en svær balancegang mellem at være mor med et barn hjemme og at være præst. Det, der har været svært, er særligt alt det, jeg ikke når. Men jeg synes også, der har været en ro i, at vi alle har siddet derhjemme. Der har ikke været den der fear of missing out, som jeg ellers kan have tendens til, for alle sidder hjemme. Der er ikke noget, man går glip af.

- Som så mange andre, har vi benyttet os af naturen, og jeg synes det er vidunderligt, at der er kommet mere fokus på bare at være i naturen. Det seneste år har også lært mig, at jeg har brug for mennesker i mit liv. Det vidste jeg godt, men det er blevet endnu klarere og jeg længes efter fællesskaber.

- Jeg oplever en større taknemmelighed i mit liv. Sådan tror jeg, det er for mange. Det er blevet tydeligt, hvor meget man har brug for hinanden, og vi tager ikke fællesskabet for givet længere. Der er en dyb, dyb taknemmelighed og ydmyghed over at få lov til at være og at få lov til at være sammen.

- Jeg har også genopdaget roen i tilværelsen, og jeg har især lært ikke altid at have fokus på det næste, der skal ske, men at have fokus på nuet.

- Nu glæder jeg mig til igen at kysse og kramme, og at være sammen med dem, jeg ikke er i boble med. Jeg glæder mig til at sidde og drikke rødvin med folk med mindre end to meters afstand, og jeg glæder mig i det hele taget til at være sammen med mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

På mandag kan man igen købe billet til en AFG-kamp

Annonce