Annonce
Debat

Et år, som vil gå over i historien

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.
Annonce

Husk det nu – vi skal sammen genne erindringen om dette usædvanlige år, som vil gå over i historien. Vi skal sammen huske, hvad pandemien egentlig betød, for uanset hvorledes du vægter din fortælling til dine børnebørn om mange år, så vil der blive lyttet, skrevet bøger, artikler og opgaver. Så du kan ligeså godt komme i gang og nedskrive din version af covid19-tiden. Om du er ung, gammel, syg, frisk, studerende, skoleelev, offentlig ansat eller selvstændig – pandemien har ramt dig i større eller mindre grad.

Det bliver spændende at se, hvad det danske folk tager med sig af erfaring? Lad os for et øjeblik glemme sygdom, ensomhed, genåbningsplanlægning, det politiske arbejde, økonomi, konkurser, udvikling af vacciner og udarbejdelsen af vaccineplaner, og bare zoome tæt ind på danskeren. Her kan jeg tale af egen erfaring:

Da pandemien var en realitet, og Danmark lukkede ned første gang, fik mine kolleger og jeg en enkelt dag til at pakke vores arbejdsplads ned. Jeg tror, de fleste havde regnet med, at der var tale om en forholdsvis kort nedlukning. Derfor blev kun de mest aktuelle arbejdsopgaver pakket ned, og der blev indrettet en nogenlunde funktionsdygtig arbejdsplads i de hjemmelige gemakker.


Selv i en krisetid prioriterer vi den helt særlige danske hygge. Ikke mindst som et værn mod bekymring og ensomhed.

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.


Lukningen af arbejdspladsen og derved også det sociale liv med kollegerne, var i første omgang ikke det, der fyldte mest. Den daglige arbejdsgang og et socialt arbejdsliv bestående af telefonopkald, mails og onlinemøder, fandt hurtig sin form. Det, som fyldte i mit hoved, var selve sygdommen. Hvad var det for en størrelse? Hvor farlig? Hvor mange af vores kære vil vi miste? Nyhederne talte deres klare sprog – især reportager fra udlandet, som viste ambulancer i kø, overfyldte hospitaler, et overbelastet sundhedsvæsen, bedemænd på overarbejde og massebegravelser. Var det mon den virkelighed, som ventede danskerne?

I få dage gik vi i panik, hamstrede gær, mælk og toiletpapir. Modreaktionen var prompte – folk brugte de sociale medier til at skælde ud, udvise forargelse og ikke mindst tage afstand. Ikke mange turde benytte sig af den ellers så for os på landet velkendte metode, at handle stort ind. I hvert fald ikke, når det handlede om gær eller toiletpapir. Vi ”frelste”tog blot en enkelt pakke, placerede denne brandvarme handelsvare øverst i indkøbskurven, således at signalværdien og glorien skinnede klart og tydeligt over hele køen ved kassen. Ræsonnementet synes at være, at med gær kan vi selv bage brød, og med brød kan enhver overleve. Sådan er det. Gennem vores madhistorie har rugen og rugbrødet fulgt såvel de varme som de kolde serveringer. Rug og rugbrød var et landtidsprodukt. Det er mættende og har i trange tider betydet overlevelse. Nu om dage giver gæren under selv den mindste udsigt til forsyningskrise en indgang til at genfinde fascinationen af bagværket. I tiden efter midten af 1800-tallet udvidedes de danske kogebøger med flere selvstændige afsnit om bagning og bagværk. Med støbejernskomfuret fik vi for første gang i køkkenhistorien en mindre bageovn til rådighed, og op mod århundredeskiftet - omkring 1900, fik vi desuden billigt dansk roesukker, smør og fløde fra andelsmejerier og billigere hvedemel fra udlandet. Under pandemien udforskede vi danskerne vores egen kunnen udi bagværk. Folk valgte tilsyneladende sjovt nok i høj grad den usikre vej, bagværk med flest benspænd, de mest besværlige opskrifter, og som krævede mere tilberedningstid. De sociale medier fulgte med, vi postede surdejsbrød, et hav af mangfoldige julesmåkager, og kager som jo nok mere kunne betegnes som konditorkunst.

Med kulturlivets nedlukning og en begrænsning af vores sociale adfærd søgte vi naturoplevelser, vi genopdagede vores lands naturperler og historier. Måske var det flachback til barndommens sommerferier, som jo langt fra altid bød på charterture til eksotiske himmelstrøg, der var årsagen til, at vi hurtig omstillede vores feriebehov. Det viste sig jo egentligt at være meget fredfyldt, tempoet faldt og gav plads til selvopfundne oplevelser, spil, hygge, lange snakke, gåture, mad i det fri og primitive overnatninger. Aldrig har der været så meget rift om de danske shelterpladser. Og når vi nu er i gang med naturoplevelser,valgte flere at indløse fisketegn. At genopdage havearbejdet og så, plante, dyrke og høste var ligeledes en beskæftigelse som indfandt sig under pandemien. Mange forsøgte med højbede, læggekartofler, tomater på friland og bladningsfrø med en mangfoldighed af blomster som et lille personlig bidrag til biodiversiteten. Og tidlige hanegal fra nyopførte hønsegårde gav et nyt lydbillede i flere villakvarterer.

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.

I en tid uden mulighed for al for meget social samvær, og hvor vi for første gang i danmarkshistorien blev inddelt i ”bobler”, viste traditionerne sig at være dyrbare for os. Jul måtte det jo blive, også selv om medierne flere gange aflyste danskernes vigtigste højtid. Danskerne forstod budskabet og accepterede, men havde dog en metode i baghånden, som hed test. Med en test og et negativt svar blev julen reddet med mulighed for at se familiens ældste. Jul blev det – til gengæld valgte mange at holde en beskeden nytårsaften. Flere blev hjemme og tog en stille aften med god mad og drikke. Fastelavn, som varsler lysere tider, blev i mange byer holdt kreativt med et skarpt blik på restriktionerne. Udklædte børn blev set på fortovskanten ventede på den omvandrende fastelavnstønde, som blev transporteret på en festlig trailer. Sjovt at tænkte sig… i de gamle dage blev fastelavn markeret som et optog, som skulle gæste hver gård i landsbyen… en vigtig tradition, for et gæstevisit af fastelavnsoptoget sikrede et godt høstår. Så det tegner lyst for en del villakvarterer i år.

Men de fleste overskifter i medierne tog fastelavnsbollen. Danskerne købte under pandemien fastelavnsboller som aldrig før, især i byerne, for på landet bagte man dem jo selv. Pandemien betød altså tid til hyggelige sysler til hyggelige stunder. Så selv i en krisetid prioriterer vi den helt særlige danske hygge. Ikke mindst som et værn mod bekymring og ensomhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus For abonnenter

Til tiden, forsinket eller aflyst? Informationerne når ofte ikke frem til letbanens passagerer

Aarhus

Mandagens coronatal: Smitten er lav i Aarhus, men tre områder trækker op

Annonce