Annonce
Livsstil

Et bræt er sgu et brædt

Et bræt er et bræt. Foto: Colourbox

Kære farisær - det var en flot forklaring, (om lodning af kabler til kobling af batteribank, red.) du kom op med. Og fint, at du uddybede spænding/strøm-problematikken på en måde, som mange elektrikere kunne lære af.

Når jeg nu kalder dig en farisær, skyldes det, at du pludseligt, i modsætning til for år tilbage, er faldet til patten. Har din redaktør været efter dig?

Engang var vi enige om, at et skakbræt og et smørebræt samt andre firkantede brætter er uden d, men et blokhusbrædt, forskallingsbrædt og alle de brædder, man køber i metermål på tømmerpladsen, selvfølgeligt er med d, uanset hvad parnasset i DSN har fundet på!

Hilsen Finn

Annonce

! Hej Finn - du har faktisk lidt ret, men ikke helt. Det er nemlig rigtigt, at jeg er faldet til patten - jeg opgav simpelthen at diskutere yderligere med håbløse og ukultiverede redaktører, som helt åbenbart ikke aner, hvad de snakker om.

Og så irriterede det mig også lidt, at computeren konsekvent takserer brædt som en stavefejl. Så jeg er ganske rigtigt - og lidt pinligt - begyndt at skrive hele baduljen uden d. Selv om jeg til min dødsdag vil hævde, at jeg godt kan høre d'et.

Men du hævder så, at den korrekte skelnen imellem, hvad der skal staves med og uden d, handler om faconen på brædtet/brættet - at et bræt skal være firkantet (nærmest kvadratisk, forstår jeg), medens et brædt er aflangt og af den slags, som købes i metermål.

Det med metermålet accepterer jeg - men i min verden er et lokumsbræt uden d, selv om jeg stadig mangler at se et, som er firkantet. Et spækbræt kan eksempelvis også være rundt, men det hedder ikke desto mindre et spækbræT - ligesom det hedder spækbrætter og ikke spækbrædder.

Så jeg vil holde på, at når brædt er med d, så er det råvaren brædder (i metermål), vi taler om - når ordet derimod er sammensat, så det beskriver en funktion, så er det brætter. Og så er det ligegyldigt, om det er skakbrætter eller brætspil i almindelighed, vi snakker om.

Men det er jo svært at argumentere for, når redaktøren hævder at have tjekket samtlige danske ordbøger uden noget steds at støde på bare et enkelt lille brædt - og da jeg også gerne skal have løn i næste måned, må jeg hellere stikke piben ind ...

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce