Annonce
Livsstil

Et bræt er sgu et brædt

Et bræt er et bræt. Foto: Colourbox

Kære farisær - det var en flot forklaring, (om lodning af kabler til kobling af batteribank, red.) du kom op med. Og fint, at du uddybede spænding/strøm-problematikken på en måde, som mange elektrikere kunne lære af.

Når jeg nu kalder dig en farisær, skyldes det, at du pludseligt, i modsætning til for år tilbage, er faldet til patten. Har din redaktør været efter dig?

Engang var vi enige om, at et skakbræt og et smørebræt samt andre firkantede brætter er uden d, men et blokhusbrædt, forskallingsbrædt og alle de brædder, man køber i metermål på tømmerpladsen, selvfølgeligt er med d, uanset hvad parnasset i DSN har fundet på!

Hilsen Finn

Annonce

! Hej Finn - du har faktisk lidt ret, men ikke helt. Det er nemlig rigtigt, at jeg er faldet til patten - jeg opgav simpelthen at diskutere yderligere med håbløse og ukultiverede redaktører, som helt åbenbart ikke aner, hvad de snakker om.

Og så irriterede det mig også lidt, at computeren konsekvent takserer brædt som en stavefejl. Så jeg er ganske rigtigt - og lidt pinligt - begyndt at skrive hele baduljen uden d. Selv om jeg til min dødsdag vil hævde, at jeg godt kan høre d'et.

Men du hævder så, at den korrekte skelnen imellem, hvad der skal staves med og uden d, handler om faconen på brædtet/brættet - at et bræt skal være firkantet (nærmest kvadratisk, forstår jeg), medens et brædt er aflangt og af den slags, som købes i metermål.

Det med metermålet accepterer jeg - men i min verden er et lokumsbræt uden d, selv om jeg stadig mangler at se et, som er firkantet. Et spækbræt kan eksempelvis også være rundt, men det hedder ikke desto mindre et spækbræT - ligesom det hedder spækbrætter og ikke spækbrædder.

Så jeg vil holde på, at når brædt er med d, så er det råvaren brædder (i metermål), vi taler om - når ordet derimod er sammensat, så det beskriver en funktion, så er det brætter. Og så er det ligegyldigt, om det er skakbrætter eller brætspil i almindelighed, vi snakker om.

Men det er jo svært at argumentere for, når redaktøren hævder at have tjekket samtlige danske ordbøger uden noget steds at støde på bare et enkelt lille brædt - og da jeg også gerne skal have løn i næste måned, må jeg hellere stikke piben ind ...

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce