Annonce
Debat

Et fut fut for frivilligheden

Anne Sophie Lykke-Poulsen, Kunsthistoriker.

For ikke så længe siden lagde jeg vejen forbi Modelparken i Egå med min halvandet-årige datter og min mand. En park med modeltog i skala 1:8 og 1:4. Jeg havde ikke været der før, men havde fået stedet anbefalet af en veninde. Og da ordet "tog" hitter meget hjemme hos os for tiden, så var det oplagt at tilbringe en søndag her.

Og begejstringen var stor. Her er det muligt at sidde på et kørende tog i lille størrelse. Parken har 17 forskellige tog med en detaljegrad, der vidner om mange timers arbejde og nørderi. Denne dag var det muligt at køre med to forskellige; et bamsetog og et kulfyret damplokomotiv. De bragte stor glæde.

Skiftevis fragtede de to tog os rundt på en 550 meter lang bane med bommer, lyskryds og omgivet af velplejet natur. Hver gang, togene havde kørt en omgang og trillede ind på perronen, klappede min datter i hænderne og med et stort smil udbrød hun: "mere, mere, mere ... " Endnu en tur blev taget.

Det koster 20 kroner for en tur og 70 kroner for seks, og vi fik hurtigt 1,5 time til at gå her, for her var stemningen god. Banen drives af frivillige, der kører togene, arbejder på værkstedet og i parken. De frivillige, der passede banen under vores besøg i Egå, brændte for togene og stedet. De spredte godt humør og entusiasme, og de nussede om og fortalte om togene. Deres tilstedeværelse var drevet af kærlighed til stedet, og deres begejstring smittede. Hver en krone, vi betalte for de mange ture rundt på banen, blev brugt med en god smag i munden. Det var skønt at kunne bakke op om deres arbejde.

Knap 40 procent af danskerne har været aktive i frivilligt arbejde inden for de sidste 12 måneder, og medregnes dem, der tidligere har været frivillige, svinger vi os op på, at 65 procent af danskerne har været frivillige på et tidspunkt i deres liv. Det er teenagerne og seniorerne, der udgør den største andel af frivillige lige nu. Min egen morfar tæller med i denne statistik som en hjælpende hånd på et plejehjem; ugentligt går han tur med en beboer og serverer mad og skænker vin til deres fællesmiddage. En lille hjælp, der varmer og gør en stor forskel for mange.

Den største årsag til folks engagement i frivilligt arbejde er netop at være med til at gøre en forskel for andre. De timer, de frivillige lægger, er på mange måder rygraden i vores samfund. En hjælpende hånd på et plejehjem og events som Aarhus Festuge, Grøn Koncert og Aarhus 2017 - for bare at nævne nogle - kunne ikke fungere uden. Aarhus er desuden blevet tildelt titlen som Europæisk Frivillighovedstad i 2018. En titel, der hvert år gives til en kommune, der har gjort sig særligt bemærket i forhold til frivillighed. En flot hæder for byen og de mange flittige hænder.

Efter vores besøg i Modelparken, der blev muliggjort af de frivillige, har jeg læst mig frem til, at banen i Egå er under stadig opbygning. At der med tiden vil blive bygget huse, broer, tunneller, søer og meget andet. Men selvom banen ikke stod færdig denne søndag, var oplevelsen god. Uden glitter, softice og alverdens farverige forlystelser bød banen på en lille og meget fin nede-på-jorden-oplevelse. Og min datter satte pris på parkens enkelhed, der gav plads til fordybelse i lige netop denne aktivitet. Vi kommer igen. Og meget gerne inden længe, for oplevelsen skal deles med både bedste- og oldeforældre, inden banen lukker for vinteren. En tak skal lyde til de frivillige.

Annonce
 
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce