Annonce
Erhverv

Et glimt ind i fremtiden: Studerende stod ansigt til ansigt med kendte forretningsfolk

Nina Bjerring, CTO i Arla Foods, vandt stor jubel fra publikum, da hun undervejs i sit oplæg fik de studerende til at kaste med papirsflyvere. Stuntet skulle blandt andet illustrere, at selvom en opgave lyder på et papirsfly, er tilgangen til at løse opgaven ofte præget af den baggrund, som dem der skal løse opgaven har. Foto: Axel Schütt
For niende gang lod Aarhus Symposium fremtidens ledere møde med nutidens på Aarhus Business School. En begivenhed, der trak fulde huse, og som endnu engang gav anledning til spændende debatter og ny inspiration.

AARHUS: Det er fredag eftermiddag. Et tidspunkt, hvor mange studerende flokkes om fredagsbaren.

Men på Aarhus Business School er det i stedet pladserne i forelæsningslokalerne, der er rift om. Det gælder også i forelæsningslokalet med bogstaverne M3.

- Wow... Jeg plejede at falde i søvn deroppe, siger en slank kvinde med mørkt hår på klingende britisk og peger på et sæde i hjørnet af rummet fra podiet, hvor hun står.

Bemærkningen vækker latter blandt de unge tilhørere. Flere af dem har givetvis selv blundet til en forelæsning eller to.

Men bemærkningen indgyder også håb. For kvinden på podiet er ikke en fru hvem som helst. Hun er derimod Nina Bjerring, Chief Transformation Officer i Arla Foods, der med den lange titel har til ansvar at lede Arla Foods’ langsigtede forretningsplan.

Annonce

Om Aarhus Symposium

  • Er en tilbagevendende begivenhed, der er arrangeret af studerende. I år har 38 studerende været med til at stable arrangementet på benene.
  • Siden 2017 har alle deltagere skulle skrive et essay for at få lov til at komme med til begivenheden. Det foregår ved, at tre af talerne stiller en udfordring til de studerende, de skal forsøge at besvare i et essay. Essayet skal være skrevet på enten dansk eller engelsk og må højst være to sider langt.
  • I år har et sted mellem 600-700 studerende sendt et essay ind for at få en plads ved Aarhus Symposium.
  • I år kunne de studerende høre fjorten forskellige erhvervsfolk give hver deres bud på, hvordan man som virksomhed kan beherske og bruge kreativitet. Blandt oplægsholderne var blandt andre Christian Stadil (Thornico), Susanne Mørch Koch (Danske Spil), André Rogaczewski (Netcompany) og Nana Bule (Microsoft Denmark).
  • Foruden Aarhus Business Schools egne studerende, der er den primære målgruppe for begivenheden, deltager også studerende fra andre uddannelser, såsom medicin, jura, statskundskab og ingeniøruddannelser, og fra andre lande, som for eksempel Sverige, Tyskland og Holland.
  • Hvert år har Aarhus Symposium et nyt tema. I år var temaet Mastering Creativity.

Et gensidigt berigende møde

Sammen med 13 andre virksomhedsledere har Nina Bjerring i forbindelse med det årlige Aarhus Symposium valgt at tage en travl dag ud af kalenderen for at holde oplæg for de unge studerende om, hvordan hun i sit job arbejder målrettet med kreativitet.

- Jeg ved jo ikke, hvilket indtryk de har af os på forhånd. Men jeg prøver at tegne mit billede af Arla. Hvorfor jeg er engageret og har lyst til at komme på arbejde hver dag, og hvorfor jeg synes, det er fedt at bruge 13 år af mit liv i Arla, selvom nogle måske tænker: ”Ej, kom dog videre!”, siger Nina Bjerring med et grin og tilføjer så mere alvorligt:

- Men jeg bliver ved med at være motiveret og engageret, og jeg føler mig set og udfordret. Og det er også det, som jeg oplever, at mange af de unge mennesker her gerne vil.

Hun håber derfor på, at hendes oplæg vil efterlade de unge ligeså motiverede, som hun selv bliver af at indgå i dialog med dem.

- Bare gennem de spørgsmål, der bliver stillet i dag, og den nysgerrighed folk har, og de vinkler de kommer med, får jeg jo også noget, som jeg kan tage med tilbage, siger Nina Bjerring, der også har et andet motiv med sin deltagelse.

- Vi er jo en stor arbejdsgiver i Aarhus, så jeg synes, det er vigtigt, at de unge ser Arla som en relevant, moderne og ansvarlig virksomhed, som de måske kan se en fremtid i, siger hun.

Chef og mor til fire

Under foredraget er der ved hver en stol i forelæsningssalen placeret en plastikindpakket snackpack fra Arla Foods og en plantebaseret kaffedrik fra Starbucks, som Arla Foods også samarbejder med. Begge dele eksempler på nye produkter, der ligger en innovativ produktudvikling bag.

Men innovation kan komme mange steder fra, og en af Nina Bjerrings pointer er da også, at de gode idéer lige så ofte er kommet fra medarbejdere på gulvet, der har haft forslag til forbedringer, som har sparet koncernen for både penge og tid.

For eksempel var det på baggrund af en medarbejders forslag, at Arlas Skyr-bægres udformning blev ændret, så bægrene lettere kunne stables. Et tiltag, der betød, at Arla Foods kunne få langt flere bægre med i lastbilen under transport, hvilket betød en brændstofbesparelse og dermed også mindre udledning af CO2.

Og de mange små idéer kan til sammen være med til at løfte en forretning, hvis man lytter til alle i koncernen – og hvis man stoler på, at mennesker stadig har en værdi, der kan tilføre merværdi til den fortsat betydningsfulde teknologiske udvikling.

Efter foredraget, der slutter med store bifald, er det de studerendes tur. Gennem app’en Slido stiller de spørgsmål til Nina Bjerring, som ordstyrer Nina Munch-Perrin, der måske bedst er kendt fra sin rolle som nyhedsoplæser på TV-Avisen, formidler videre.

Særligt bliver Arlas bæredygtige profil drøftet, men også mere personlige spørgsmål om Nina Bjerrings work-life-balance, da hun ved siden af jobbet er mor til fire, er oppe at vende.

Det var ikke kun Arla Foods, der delte merchandise ud til de studerende. Også flere andre, blandt andre Veluxfonden, havde gaver med til de studerende i form af alt fra nøgleringe til chokoladepastiller med logo på. Foto: Axel Schütt

Noget at tænke videre over

Efter forelæsningen slutter, strømmer de studerende ud. Det gælder også 26-årige Mikkel Enoch, der er ved at tage sin kandidat i Innovation Management and Business Development og er med til Aarhus Symposium for første gang.

- I mit studie lærer jeg meget om processen i at være innovativ, og hvordan man kan fokusere på at være kreativ, men uden at gøre det for forced (fremtvunget, red.), så man mister strukturen i det. Derfor ville jeg gerne ind og se og høre, hvordan de store virksomheder fokuserer på kreativitet, fortæller Mikkel Enoch og uddyber:

-Vi ved, at de alle sammen er ude efter at være ’on the frontline’ (i frontlinjen, red.) på innovation, men hvad går de reelt op i?

Mikkel Enoch har indtil videre været lidt overrasket over, hvor mange af oplæggene, der har handlet om bæredygtighed. Ikke mindst fordi hovedoverskriften på dette års symposium er kreativitet, og hvordan virksomhederne arbejder med det.

Men selvom han stadig har ubesvarede spørgsmål efter Nina Bjerrings oplæg, har dagen allerede givet ham flere ting at tygge på.

- De (oplægsholderne, red.) er meget enige om, at det er necessity (nødvendighed, red.), der skal til for at presse den innovation, de har, i gang. Så hvis der ikke var et marked, der pressede dem, så ville de måske ikke engang selv gøre det? Det ved jeg ikke, hvordan man skal tolke. Men jeg synes, det er interessant at høre, hvad de tænker om det, summer han.

De to kandidatstuderende Anne Sofie Andersen, it og kommunikation, og Morten Holst, cand. merc, danner til sammen styregruppen for Aarhus Symposium 2019. I alt har 38 studerende i år været med til at planlægge arrangementet, som hverken studerende eller erhvervsliv får penge for at deltage i. - Det er virkeligt et unikt fællesskab at være en del af, siger Anne Sofie Andersen. Foto: Axel Schütt

Et springbræt til erhvervslivet

Det er da ikke meningen, at dagens oplæg nødvendigvis skal klæde de studerende på med viden, så de kort efter kan begive sig ud og overtage en CEO’s job.

Derimod er det tanken, at de unge kan få lov til at snuse lidt til nogle af de erfaringer og idéer, som nogle af de mest anerkendte ledere i danske vækstvirksomheder bærer rundt på. Det fortæller de to studerende Morten Holst og Anne Sofie Andersen, der til sammen udgør styrekomiteen bag dette års symposium.

- Det er en dag, hvor man får smidt en masse information i hovedet. Så det kan være svært at måle, hvor meget impact (indvirkning, red.), det har på lang sigt for de studerende. Men jeg tror, at der er nogle, der får nogle interessante indsigter, siger Morten Holst.

Faktisk bliver de studerende allerede inden symposiet sat på opgave, da det de sidste tre år har været et krav, at de studerende - for at få lov at deltage i Aarhus Symposium - er blevet bedt om at skrive et essay ud fra en opgave, der er stillet af en af de tre hovedtalere til begivenheden.

En tre år gammel tradition, der også indebærer, at 12 af de bedste essay-skribenter får lov at mødes ansigt til ansigt med hovedtalerne til eventet i et Leaders Forum.

- Det er med til at gøre det her gap (kløft, red.) mellem de studerende og erhvervslivet lidt mindre og kan forhåbentligt blive et springbræt for de studerende til at komme videre, når de engang er færdige med deres uddannelse, siger Anne Sofie Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Sport

Genlæs livebloggen: Endnu et VM-drama - Danmark holder liv i OL-håbet med sejr over Holland

Annonce