Annonce
Debat

Et grønlandsk blik på Danmark: Vi bør skabe mere forståelse imellem os

"I Danmark bor der knap 17.000 grønlændere, og ud af dem bor cirka 1100 i Aarhus. Selvom grønlændere har meget at være stolte af, så præges billedet af grønlændere i Danmark fejlagtigt af få synlige socialt udsatte – til vores egen frustration. Det vil jeg på vegne af grønlændere i Danmark tage et opgør med", skriver Aaja Chemnitz Larsen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DEBAT: I Danmark bor der knap 17.000 grønlændere, og ud af dem bor cirka 1100 i Aarhus. Selvom grønlændere har meget at være stolte af, så præges billedet af grønlændere i Danmark fejlagtigt af få synlige socialt udsatte – til vores egen frustration. Det vil jeg på vegne af grønlændere i Danmark tage et opgør med ved at ændre billedet gennem flere positive fortællinger om grønlændere.

Jeg vil dog først sige: Langt de fleste grønlændere i Danmark er velfungerende, og det pudsige er, at jo mere velfungerende vi er som grønlændere i Danmark, jo mere usynlige bliver vi.

Løsningsforslag 1: Mere viden om det moderne Grønland i undervisning på folkeskoler og gymnasier.

Annonce

Ofte efterlyser danske unge mere viden om Grønland og med god grund. For alt for mange er Grønland en fjern størrelse, og en undersøgelse viser, at undervisning om Grønland forekommer mest i de yngre klasser, f.eks. har 44 procent fået viden om Grønland i perioden fra 4-6. klasse, mens det kun er 34 procent i gymnasiet. Det er for lidt undervisning, som hverken giver eleverne den mest opdaterede viden eller samfundsforståelse af de grønlandske samfundsforhold.

Dertil stiger unges evne til at forstå kompleksiteter med deres alder, hvorfor det skal være slut med romantiserede og overfladiske temadage om Grønland. Der skal være en nuanceret undervisning, som indeholder perspektiver til det moderne Grønland og måske endda også undersøge, hvorfor Grønland er så fjern for Danmark trods rigsfællesskabet, men så interessant for resten af omverdenen? Det vil jeg gerne være med til at ændre, så vidensniveauet om hinanden er lige og stereotyperne mindre.

Danskere findes i mange modeller, og det beriger lokalsamfundene. Vi har set, at få, men målrettede midler kan skabe nye positive billeder om herboende grønlændere og samtidig hjælpe folk i arbejde, til gavn for den enkelte og hele samfundet. Det er det mest holdbare og bæredygtige for os alle.

Løsningsforslag 2: Medierne skal vise mere om Grønland for at øge viden.

Undersøgelsen viste også, at de unge lærte næstmest om Grønland gennem tv og radio samt sociale medier, hvorfor disse platforme bør anvendes mere.

Lad mig først slå fast: Mediedækningen af Grønland er blevet større, men vi er nødt til at nå frem til at bruge medier strategisk til at sikre viden om Grønland i Danmark - og ikke som nu, hvor Grønland kun en sjælden gang popper op i medierne. Det vil jeg gerne sikre i de kommende medieforhandlinger på Christiansborg.

Tidligere fik vi afsat knap 27 millioner kroner til dokumentar om og fra Grønland og Færøerne. Men hvorfor fastholde det til den genre? Det er ofte enten den sociale elendighed eller storheden i naturen, det handler om. Jeg savner for alvor alt derimellem.

Vi mangler både flere dramaserier med Grønland som omdrejningspunkt samt sjove og spændende rejse-, mad- og boligprogrammer fra Grønland. Dertil bør det være naturligt at inddrage grønlændere i allerede eksisterende programmer, da man ser en helt almindelig hverdag og side af danskboende grønlændere.

Løsningsforslag 3: Samarbejde på arbejdspladsen.

En tredje mulighed for at styrke forståelsen om hinanden er på arbejdspladsen. I 2020 viste en målrettet indsats, som jeg fik afsat penge til i jobcentrene i Odense, Esbjerg, Viborg og Aalborg, at 42 procent af de ledige grønlændere, som blev visiteret til indsatsen, enten fik arbejde eller uddannelse efterfølgende.

Derudover viser forskning, at minoriteters kontakt med andre kolleger fører til mere forståelse, tolerance og færre fordomme mod hinanden.

Vi kan gennem arbejdspladsen skabe en naturlig transition fra, at man som grønlænder kan føle sig stigmatiseret til at blive en aktiv del af det danske arbejdsmarked. En aktiv resurse, som jeg tror, mange fra Grønland ser sig som. Derudover kan det give grønlændere et større netværk, hvilket kan føre til mere samhørighed og tilhørsforhold.

Dette er en win-win-situation for både grønlændere og danskere økonomisk og socialt.

Sluttelig en opfordring til de nyvalgte kommunalpolitikere: Gør din by bedre ved at skabe mere samhørighed, tolerance og mangfoldighed. Danskere findes i mange modeller, og det beriger lokalsamfundene. Vi har set, at få, men målrettede midler kan skabe nye positive billeder om herboende grønlændere og samtidig hjælpe folk i arbejde, til gavn for den enkelte og hele samfundet. Det er det mest holdbare og bæredygtige for os alle.



Annonce
Aarhus For abonnenter

Fremtidens tog kræver kæmpe ombygning af Aarhus H, og den kommer til at støje: Nu er sidste chance for at klage

Danmark

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
AGF

AGF-året der gik: Her er seks nedslag fra de mest opsigtsvækkende kampe

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Er dette spisested virkelig bedre end Frederikshøj?

Aarhus

Coronasmitten viger ikke en tomme i Aarhus: De seneste par døgn er smittetallene frosset fast

Navne

Fra retsmediciner til lokalpolitiker: Kate Runge har altid kæmpet for byens svageste

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Aarhus For abonnenter

Ældreplejen i Aarhus til årsprøve: Rådmanden er overordnet tilfreds - ældrerådet ser plads til forbedringer

Debat

Vi passer bedst på de svageste med et styrket socialtilsyn: De skal have musklerne til at handle, når ting ikke er i orden

Aarhus

Casablanca-familie åbner ny restaurant: Nordisk og fransk køkken i tidligere direktørbolig

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Alarm 112

Sommerhus opslugt af flammer: - Det har været fuldstændig overtændt

Erhverv For abonnenter

Sikkerhedsbrud hos Nets: Sven fik brev med nøglekort til en ukendt kvinde

Kultur

The Julekalender vender hjem: Nu kan du puste grise op på det samme toilet, som Oluf sad på for 30 år siden

Annonce