Annonce
Aarhus

Et hus for generationer: Fra vugge til grav på Aarhus Ø

Generationernes Hus er Aarhus Kommunes første byggeri på Aarhus Ø. Her skabes der rammer, så alle generationer samt mennesker med forskellige baggrunde og behov kan bo sammen.

Fredag tager Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening første spadestik til Generationernes Hus. Et byggeri på Aarhus Ø for alle generationer.

AARHUS: I princippet kan man tilbringe hele sit liv i det hus, som Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening fredag 5. januar tager første spadestik til.

Generationernes Hus på Aarhus Ø rummer både en daginstitution og plejeboliger samt alt det ind i mellem: 40 ungdomsboliger, 40 familieboliger, 24 boliger til voksne med handicap og 100 plejeboliger.

Ikke fordi det er meningen, at man skal bo hele livet i Generationernes Hus. Det ville nok også blive lidt kedeligt.

Nej, meningen er at skabe fællesskaber på tværs af generationer. I stedet for den måde, man i dag gør det på, så børnehaven ligger her, parcelhuset der og ældrebolig og plejehjem et helt tredje sted.

Annonce

Generationernes hus

Adresse: Thit Jensens Gade 1, Aarhus Ø.

Etagekvadratmeter:
Cirka 27.400 kvadratmeter.

Entreprisesum: 365 millioner kroner eksklusiv moms.

Vinder af totalentreprise: Jørgen Friis Poulsen A/S

Arkitekt: KPF Arkitekter, RUM

Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund.

Ingeniør: Sweco A/S

www.generationerneshus.dk

Ud over boliger rummer Generationernes Hus blandet andet multisal, torve, fælleskøkken og værksteder.

Konsekvensen: De eneste gange, en plejehjemsbeboer ser et børnehavebarn, er hvis børnehaven går forbi ude på fortovet.

Sådan bliver det ikke i Generationernes Hus, der er første bygning af sin art i Danmark.

- Det er første gang i Danmark, at der bliver skabt rammer for et mix af alle generationer og mennesker med forskellig baggrund og behov i samme hus. Aarhus skaber et unikt og attraktivt tilbud til mennesker, som vil mødes og indgå i fællesskaber. Generationernes Hus vil samtidig åbne sig for naboerne på Aarhus Ø, skriver Birgitte Andreasen, der er projektchef i Generationernes Hus, i en pressemeddelelse.

Hus med fire bygherrer

Generationernes Hus er tegnet sådan, at ældreboliger, plejeboliger, familieboliger og ungdomsboliger er placeret, så de forskellige generationer kan møde hinanden i dagligdagen.

Desuden får generationerne masser af muligheder for at udfolde sig sammen, for på de 27.400 etagekvadratmeter er der fælleskøkken og værksteder, hvor man sammen kan lave mad og dyrke interesser og hobbies.

Derudover er der vaskeri, café og sundhedsklinik i Generationernes Hus, som har en entreprisesum på 365 millioner kroner.

Da Generationernes Hus rummer både daginstitutioner, handicapboliger og boliger til ældre er bygherrerne magistratsafdelingerne Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Sundhed og Omsorg. Den fjerde bygherre er Brabrand Boligforening, som bidrager med de 40 familieboliger og de 40 ungdomsboliger.

Generationernes Hus ligger på samme ø som byggeriet Havneholmen.

Mod nord ligger Isbjerget og Pakhusene. Mod syd er byggeriet af Bjarke Ingels-projektet AARhus gået i gang. Det er også her, havnebadet åbner.

Generationernes Hus er Aarhus Kommunes første byggeri på Aarhus Ø. Tanken er, at bydelens beboere også skal have glæde af det. For eksempel for områdets børn adgang til daginstitutionens legeplads. Desuden er caféen åben for alle.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce