Annonce
Mad og drikke

Et kig i krystalkuglen

Lav din egne grønne frikadeller. Plantemad er en af årets store sundhedstrends. Foto: Sara Galbiati

Det er altid spændende ved starten af et nyt år at tage et kig i krystalkuglen. I denne sammenhæng med fokus på, hvilke sundhedstrends der ser ud til at blive fremherskende i 2020.

Der er ingen tvivl om, at vi danskere er blevet mere sundhedsbevidste, og vi tager i højere grad selv ansvar for vores eget velbefindende.

Bevidstheden om betydningen af sund og god mad og daglig motion bærer tendenserne for det nye år, for vi er ganske enkelt som opmærksomme forbrugere med til at påvirke udviklingen.

Det betyder ikke, at vi på nogen måde behøver at være fanatiske. Vi behøver hverken at iklæde os begrænsende betegnelser som vegetar, veganer, flexitar eller pescetar, for individuelle valg og fleksibilitet vil for mig at se præge de kommende år. Vi bliver simpelthen i højere grad opmærksomme på, hvad vi hver især trives bedst med og har det bedst med, både i sociale sammenhænge og ud fra sundheds- og klimamæssige overbevisninger.

Her er mine tre bud på sundhedstrends i 2020:

Annonce
Få en god start på dagen ved at lave din egen mysli. Foto: Sara Galbiati

1 Plantemad bliver dagligdag

Flere og flere danskere vil i fremtiden tage grønne frikadeller, selleribøffer, grøntsagssupper og anden plantemad til sig og indføre flere kødfrie mandage eller fredage. Alternativerne til kød og kødpålæg vil i år for alvor være at finde både i køledisken og på vores tallerkener. Vi vil også i højere grad vælge de grønne versioner, når vi tager på restaurant eller henter færdigmad. Rullepølsen erstattes i stigende grad i både voksnes og børns madpakker af grønt pålæg som eksempelvis kartofler, grønne falafler og hummus.

Grønne proteiner fra ærter, bønner og linser vinder indpas, ligesom plantemælk, som eksempelvis havremælk og mandelmælk, i højere grad vil være at finde i danskernes køleskabe.

I USA og England stormer den plantebaserede levevis frem, og der er let adgang til både grønne yoghurt-bowls, mættende salater og grønne burgere - også på restauranter. Det smager fantastisk dejligt og er sundt og fiberrigt. Disse tendenser vil vi i højere grad også se i Danmark.

Opskrift på grønne frikadeller

Prøv disse skønne, grønne frikadeller, der hører til blandt Madforlivets mest populære opskrifter.

De grønne frikadeller er suveræne og hjælper såvel børn som voksne med at få flere sunde grøntsager indenbords.

Disse frikadeller er lette at lave, og du kan sagtens lave ekstra, som kan fryses ned, så du har hurtig og sund aftensmad til en travl dag eller let pålæg til madpakken.

Grøntsagsfrikadellerne er glutenfri, mælkefri og vegetariske, de består primært af grøntsager og linser, så de er også sundere og mere miljøvenlige end den traditionelle frikadelle.

Ingredienser til cirka 15 styk:

1 rodselleri, cirka 250 g 2-3 finthakkede rødløg 1 stor revet gulerod 2 fed hvidløg 1 lille chilli 3 æg 1 spsk. loppefrøskaller (Skallin eller Husk) 1 tsk. Umami tangpulver (kan udelades) 150 g Puy-linser, kogte 1-2 dl (glutenfri) havregryn 2-3 spsk. rismel 1 spsk. blandede, hakkede krydderurter som for eksempel persille, oregano og timian Uraffineret salt og friskkværnet peber Jomfrukokosolie eller gammeldags kærnet smør til stegning

Fremgangsmåde:

Rengør og riv samtlige grøntsager. Bland alle ingredienserne undtagen kokosolie (eller smør), og lad farsen hvile minimum et kvarter. Det er vigtigt, at farsen får tid til at hvile, da den ellers let falder fra hinanden. Form derefter farsen til små frikadeller og brun dem på alle sider i jomfrukokosolie eller smør. Frikadellerne kan steges færdige ved jævn varme på panden (cirka otte minutter på hver side) eller i ovnen ved 180 grader i cirka 15 minutter.

Æg er sunde og velsmagende. Pocherede æg er lækre som morgenmad eller til frokost. Foto: Sara Galbiati

2 Mad og motion som medicin

Vi vil være mere opmærksomme på, hvordan mad og motion kan anvendes til at få det bedre eller ligefrem afhjælpe eller lindre symptomer. Vi vil se en stigende tendens til individuelt tilpasset mad og motionsplaner, hvor vi lytter til vores krop og dens signaler. Vi vil i videre udstrækning end hidtil spise og træne os ud af eksempelvis høj inflammationsgrad i kroppens væv, høje kolesteroltal, type-2 diabetes og meget mere.

Vi vil opleve, at der udvikles flere og flere intelligente hjælpemidler, der vil kunne hjælpe os til selvhjælp, mere motion, men også i behandlingen og monitoreringen af symptomer og sygdomme.

Det bliver i stigende grad også vigtigt for os som forbrugere at vide, hvor vores mad kommer fra, hvordan den er dyrket og produceret, og hvad den består af. Flere og flere vil efterspørge rene og næringsrige råvarer, og efterspørgslen efter økologiske produkter vil fortsat stige.

3 Søvn

Betydningen af en god nattesøvn i fuldstændigt mørke er for alvor kommet på dagsordenen, og det bliver mere cool at sove godt og længe frem for som tidligere at stjæle tid fra søvnen. Tendensen er, at vi i stigende grad bliver opmærksomme på, hvor stor betydning en god nats søvn har for vores velbefindende, koncentrations- og reaktionsevne, og flere og flere vil fremover prioritere en god nats søvn, mørklægge soveværelset og gå i seng tidligere.

Mit bedste sundhedsråd

Mit bedste sundhedsråd er at begynde de sunde intentioner med at indarbejde en god og varieret morgenmad.

Morgenmaden er for de fleste dagens vigtigste måltid. En af årsagerne hertil, er det faktum, at niveauerne af vores langtidsstresshormon kortisol er højest, lige når vi vågner.

Kortisol er nødvendigt for os, men i for store mængder kan det ælde os før tid og påvirke vores vægt i opadgående retning. Når du spiser en god morgenmad, så sænkes udskillelsen af kortisol, ligesom du stabiliserer dine blodsukkerniveauer. Det har blandt andet stor betydning for dine energiniveauer, men også for din koncentrations- og indlæringsevne.

Vi har her i Danmark en tendens til at ty til færdige morgenmadsprodukter, yoghurt eller hvidt brød med ost eller marmelade. Det er ofte sukkerholdigt og giver et hurtigt blodsukker-kick, men det holder ikke længe og er ikke ubetinget sundt og nærende. Sulten kan melde sig kort tid efter, og det viser sig, at mennesker der spiser et hurtigt og ulødigt morgenmåltid eller måske slet ingenting om morgenen, ender med at have spist mere, når dagen er omme, end mennesker, der prioriterer en god, grov og lødig morgenmad.

Derfor kan det varmt anbefales, at du starter året med at finde den morgenmad, der passer til dig, dit liv, dine vaner og dine smagsløg. Det er væsentligt, at du sørger for både at få sunde proteiner, gode fedtstoffer og grønne eller grove kulhydrater i din morgenmad.

Ved at kombinere alle tre næringsstofgrupper sikrer du et stabilt blodsukker, der kan hjælpe dig til en bedre dag.

Protein og sundt fedt om morgenen øger mæthedsfornemmelsen og kan medvirke til følelsen af energi, oplagthed og velvære. Det er også godt, hvis ønsket er at tabe et par kilo. Kulhydraterne kan være bær, frugt eller grøntsager, der kan suppleres af fuldkorn, for eksempel havregryn.

Yoghurt med bær og kernemysli

Vælg en velsyrnet, økologisk yoghurt, rig på sunde mælkesyrebakterier. Eksempelvis kan Acido være et godt bud, alternativt kan du lave din egen yoghurt, så du ved, at den indeholder sunde mælkesyrebakterier. Alt for mange yoghurter er lynsyrnede og fyldt med sukker.

Suppler med bær og kernemysli.

Kernemysli:Den perfekte mysli helt uden kornprodukter eller tilsat sukker. 100 g hørfrø (hele) 100 g græskarkerner 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 100 g chiafrø 100 g blandede mandler, pekannødder, valnødder, cashewnødder, hasselnødder og pistacienødder 100 g tørrede abrikoser i små stykker 100 g kokosflager 50 g jomfrukokosolie 2 spsk. kanel 1 tsk. vaniljepulver 1 spsk. kakao 1 knsp uraffineret flagesalt

Bland jomfrukokosolien med kanel, vaniljepulver, kakao og salt i en gryde. Varm det op, til det er smeltet og blandet. Bland alle ingredienserne grundigt med kokosolie og krydderier, undtagen de tørrede abrikoser. Bred massen ud i en bradepande beklædt med bagepapir og bag det i ovnen i 30 minutter ved 120 grader. Tag pladen ud og vend lidt rundt i myslimassen cirka hvert tiende minut.

Når myslien er færdigbagt, køles den af, og de hakkede, tørrede abrikoser vendes i. Opbevar kernemyslien i en lufttæt dåse og brug den som sund topping oven på yoghurt, frugt eller bær.

Pocherede æg med avocado

Æg er sunde og mættende, og pocherede æg er en både sund og velsmagende måde at tilberede æg på. Pocherede æg til to personer: 1 avocado 1-2 håndfulde frisk salat Lidt gedefeta eller friskost Saften fra 1/2 citron Uraffineret salt og friskkværnet peber 2 æg

Skræl avocadoen og overhæld den med citronsaft og salt og peber. Skyl salaten og læg den på en tallerken. Fordel avocado, gedefeta eller friskost over salaten. Pocher æggene i fem minutter og anret ægget oven på salat og avocado.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce