Annonce
Østjylland

Et kig indenfor - se hvordan fire studerende bor på Kamtjatka

Foto: Morten Pape
Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Vi har besøgt fire ny-indflyttede internationale studerende.

Horsens: Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Med sine 329 studieboliger fordelt på både lejligheder og værelser, ligger den i firkanten mellem Amaliegade, Slotsgade, Gersdorffsgade og Havnealle som en lille by i byen.

Annonce

Kamtjatka

Kamtjatka-kollegiet er navngivet efter den opdagelsesrejsende, Vitus Bering, født i Horsens. På 2 Kamtjatka-ekspeditioner i perioden 1725-43 opdagede Vitus Bering havet mellem Asien og Amerika.

Nina Rinklef på 19 år er fra Calgary i Canada. Hun læser architectual technology and construction management på fjerde semester. Nina Rinklef har boet i Horsens på Kamtjatka i en månded.- Lige nu er mit værelse meget bart, da jeg ikke har boet her så længe. Men det føles som en frisk start. Jeg skal være her i halvandet år. Jeg tænker, at jeg nok vil have et tæppe på gulvet, nogle pyntepuder på sengen og en lyskæde, for at give det en lidt mere hyggelig og varm følelse, fortæller hun.- Horsens er en meget mindre by end den, jeg kommer fra. Den er meget hyggelig med sine brosten inde i midtbyen. Jeg cykler rundt i byen på min cykel. Alt er tæt på, og man kan nemt tage til Aarhus, hvis man keder sig. Foto: Morten Pape
George Eusebiu er 23 år og fra Bukarest i Rumænien. Han læser mechanical engineering på første semester på Via University College. Han har tidligere uddannet sig til fysioterapeut hjemme i Rumænien.- Jeg har købt en sækkestol, fordi jeg får ondt i ryggen, hvis jeg sidder og læser ved skrivebordet. Læser jeg i sengen, falder jeg i søvn. Jeg cyklede langt ud ad Silkeborgvej og købte den af en dame til 70 kroner. Det synes jeg, var en god pris, siger han og smiler.- Det er nogle meget høje værelser og det runger meget. Jeg regner med at flytte i en lejlighed til januar. Horsens er meget lille i forhold til millionbyen Bukarest, hvor jeg kommer fra. Jeg kan godt lide danskerne. De er venlige, men lidt reserverede. Foto: Morten Pape
Gwénolé Malléjac er 21 år og fra Brest i Frankrig. Han er lige flyttet til Kamtjatka og Horsens for en måneds tid siden for at læse til civilingeniør på Via University College.- Jeg føler mig hjemme hvor som helst. Vi må ikke sætte ting op på væggene med lim eller søm, men det er lykkedes mig at få sat Bretagnes flag op uden. Os folk fra Bretagne viser altid vores flag frem, fortæller han. - Jeg nyder at være her i Horsens. Jeg hænger ud med de andre studerende. Byen er noget mindre end Brest, hvor jeg kommer fra, men den er tæt på Aarhus. Foto: Morten Pape
Daria Popa er 18 år og fra Deva i Rumænien. Hun læser Software Technology Engineering på første semester på Via University College og har blot været i Horsens på Kamtjatka i halvanden måned.- For at gøre det lidt rart på værelset har jeg hængt små billeder og noter fra venner op på min væg. Og så har jeg købt et lille sofabord og en skohylde, fortæller hun.- Horsens er meget smuk og stille. Den minder mig lidt om derhjemme. Jeg elsker naturen. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce