Annonce
Østjylland

Et kig indenfor - se hvordan fire studerende bor på Kamtjatka

Foto: Morten Pape
Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Vi har besøgt fire ny-indflyttede internationale studerende.

Horsens: Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Med sine 329 studieboliger fordelt på både lejligheder og værelser, ligger den i firkanten mellem Amaliegade, Slotsgade, Gersdorffsgade og Havnealle som en lille by i byen.

Annonce

Kamtjatka

Kamtjatka-kollegiet er navngivet efter den opdagelsesrejsende, Vitus Bering, født i Horsens. På 2 Kamtjatka-ekspeditioner i perioden 1725-43 opdagede Vitus Bering havet mellem Asien og Amerika.

Nina Rinklef på 19 år er fra Calgary i Canada. Hun læser architectual technology and construction management på fjerde semester. Nina Rinklef har boet i Horsens på Kamtjatka i en månded.- Lige nu er mit værelse meget bart, da jeg ikke har boet her så længe. Men det føles som en frisk start. Jeg skal være her i halvandet år. Jeg tænker, at jeg nok vil have et tæppe på gulvet, nogle pyntepuder på sengen og en lyskæde, for at give det en lidt mere hyggelig og varm følelse, fortæller hun.- Horsens er en meget mindre by end den, jeg kommer fra. Den er meget hyggelig med sine brosten inde i midtbyen. Jeg cykler rundt i byen på min cykel. Alt er tæt på, og man kan nemt tage til Aarhus, hvis man keder sig. Foto: Morten Pape
George Eusebiu er 23 år og fra Bukarest i Rumænien. Han læser mechanical engineering på første semester på Via University College. Han har tidligere uddannet sig til fysioterapeut hjemme i Rumænien.- Jeg har købt en sækkestol, fordi jeg får ondt i ryggen, hvis jeg sidder og læser ved skrivebordet. Læser jeg i sengen, falder jeg i søvn. Jeg cyklede langt ud ad Silkeborgvej og købte den af en dame til 70 kroner. Det synes jeg, var en god pris, siger han og smiler.- Det er nogle meget høje værelser og det runger meget. Jeg regner med at flytte i en lejlighed til januar. Horsens er meget lille i forhold til millionbyen Bukarest, hvor jeg kommer fra. Jeg kan godt lide danskerne. De er venlige, men lidt reserverede. Foto: Morten Pape
Gwénolé Malléjac er 21 år og fra Brest i Frankrig. Han er lige flyttet til Kamtjatka og Horsens for en måneds tid siden for at læse til civilingeniør på Via University College.- Jeg føler mig hjemme hvor som helst. Vi må ikke sætte ting op på væggene med lim eller søm, men det er lykkedes mig at få sat Bretagnes flag op uden. Os folk fra Bretagne viser altid vores flag frem, fortæller han. - Jeg nyder at være her i Horsens. Jeg hænger ud med de andre studerende. Byen er noget mindre end Brest, hvor jeg kommer fra, men den er tæt på Aarhus. Foto: Morten Pape
Daria Popa er 18 år og fra Deva i Rumænien. Hun læser Software Technology Engineering på første semester på Via University College og har blot været i Horsens på Kamtjatka i halvanden måned.- For at gøre det lidt rart på værelset har jeg hængt små billeder og noter fra venner op på min væg. Og så har jeg købt et lille sofabord og en skohylde, fortæller hun.- Horsens er meget smuk og stille. Den minder mig lidt om derhjemme. Jeg elsker naturen. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Politi mistænker brand for at være påsat: Bevaringsværdig murermestervilla opslugt af flammerne

Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Annonce