Annonce
Mad og drikke

Et kilo færdigmad - så godt som take-away

Der er mellem tre og fire portioner i den et kilo tunge pakke med butter chicken, men hvis flere end to skal dele den, må de affinde sig med en begrænset mængde kylling på tallerkenen.
En butik, en ret, en vin: Vi tester færdigretter fra supermarkeder, og i dag fyrer vi op under Superbrugsens butter chicken, som får selskab af en populær, spansk hvidvin. Når du har kogt en portion ris, har du rigelig mad og vin til to for 200 kroner.

Nem mad: Som alle, der har gået med længselsfulde øjne i sydeuropæiske supermarkeder har oplevet, er der en tilsyneladende voldsom efterspørgsel på færdiglavet mad - netop i de lande, hvor udbuddet af spændende råvarer er stort. Det er ofte muligt at samle måltider til en hel uges ophold uden gentagelser, og kvaliteten kan være lige så god som fra en take away-restaurant.

Samme udvalg kan de danske supermarkeder endnu ikke mønstre, men forretningerne er ved at komme efter det, og i dag og de kommende søndage smager vi os igennem en række færdigretter, som kan anbefales, når du er doven eller bare ikke har tid til at stå i køkkenet, men gerne vil have mad, der smager af mere end frostboks.

Retterne, som ledsages af en flaske vin købt i samme butik, kan købes i butikker i hele landet. Dagens ret fra Meyers sælges i Superbrugsen og Kvickly, dog primært i butikker som ligger i større byer og deres forstæder, oplyser Coop.

Annonce

FAKTA Hver fjerde spiser aftensmad alene

På en gennemsnitlig aften er det under halvdelen af danskerne (48 procent), der spiser et helt hjemmelavet måltid til aftensmad. Til gengæld er antallet af færdigretter, takeaway og tilberedte dele af måltidet stigende.

I 2018 konstaterede Madkulturen i sin årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner en "bekymrende" udvikling: "På blot tre år kan vi se et skred i danskernes madlavning. Vi bruger mindre tid på det. Maden er mindre hjemmelavet. Mange gør det af pligt og ikke af lyst. Og vores forbrug af færdigretter og take-away vokser støt. Det virker som en ond spiral, der stille og roligt frarøver os vores evne til selv at lave mad."

Der kan være en sammenhæng med danskernes tidsforbrug, når maden skal laves og spises. Ifølge Madkulturens undersøgelse i 2018 brugte næsten hver tredje dansker mindre end 15 minutter på at lave mad, mens 17 procent brugte under et kvarter på at spise aftensmad. Det tager heller ikke så lang tid at lave og spise et par rugbrødsmadder med pålæg, som i både 2015 og 2018 var den mest populære ret på aftenbordet (tæt fulgt af kylling og pizza). Det kan hænge sammen med, at en del danskere har mulighed for at spise varm frokost i kantinen eller daginstitutionen.

Madkulturens undersøgelse har tidligere vist, at hver fjerde dansker spiser sin aftensmad alene, og det er i denne gruppe, forbruget af færdigretter er størst.

Kilde: Madkulturen.dk

Outsourcing life

Da reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen for knap to år siden udgav Food Trends 2018, blev begrebet "convenience" - altså bekvemmelighed - fremhævet som den mest dominerende trend.

"Forbrugerne vil gerne have en hjælpende hånd til det meste: sovsen, kødet, fisken, kartoflerne, det grønne og til smagen," hed det i rapporten, som forudså "masser af convenience-komponenter til hele kostdøgnet og ferske færdigretter af høj kvalitet (...)".

"Kender du typen"s livsstilsekspert Anne Glad brugte for nylig betegnelsen "outsourcing life" om det fænomen, at nogle forbrugere gerne betaler for, at andre har snittet de grøntsager, der skal bruges i maden, og hvis man husker på det begreb onsdag eftermiddag i Superbrugsen, kan selv en kedelig indkøbstur måske få et skær af VIP over sig, når der ryger en pose med klar til at spise-grønt i kurven.

Et gastro moment

Dagens færdigret med butter chicken skal bare varmes op, 35 minutter i en almindelig ovn eller 21 minutter i en mikroovn, og så suppleres med kogte ris og/eller brød og eventuelt noget frisk koriander.

På pakken er beskrevet, at der er tale om en opskrift, som Meyers Madhus har fra kokken Noman Butt, som har taget den med sig fra Pakistan. Vi kender ikke Noman Butt, men det giver alligevel en fornemmelse af, at maden ikke bare er et anonymt produkt, men er lavet særligt til os.

Sammen med den kendisfaktor, som Claus Meyers efternavn giver, kan man på denne måde købe sig til et lille "gastro moment" - en mulighed for at spise mad af en kvalitet, som overgår normal færdigmad og måske også den mad, som man selv er i stand til at frembringe.

Den godt krydrede sovs dominerer i selskab med den aromatiske hvidvin, men vinen fra Torres er desuagtet behagelig at drikke til maden.

Fisk er svært at sælge

En ting, man skal lede efter i færdigmad-kølemontrene, er fisk. Rå fisk skal tilberedes, mens den er helt frisk, og det taler selvsagt imod en forretningsmodel med mad, der kan overleve flere dage i supermarkedets køledisk, inden den bliver solgt. Og tilberedt fisk er sjældent lækker at spise, når den er blevet genopvarmet.

Heidi Steen er kategorichef for færdigretter i Coop, og hun har endnu ikke fundet løsningen på at sælge færdiglavet mad med fisk til danskerne.

- I København kan vi lige med nød og næppe få noget med laks til at løbe rundt i Irma, men min fornemmelse er, at forbrugerne ikke vil arbejde med fisk, der er tilberedt. Det skal være frisk fisk, siger Heidi Steen.

- Vi har lige testet en stor måltidssalat med tun, og den stod fuldstændig stille. Det er så få forbrugere, der vil købe det, at vi ikke kan få rotation på det, og vi må kassere op til 70 procent. Og så hænger det på ingen måde sammen.

- Men vi bliver ved, fordi vi VIL have fisk ind; vi skal bare lige finde det, som forbrugerne er interesserede i. Men jeg tror ikke, det er noget, du vil se meget til. I frysedisken vil du finde mere - der kan man jo godt have fiskefileter, der er paneret, siger Heidi Steen.

Islands Brygge og provinsen

Generelt går salget af færdigmad dog godt, men når sortimentet i Coops forretninger skal bestemmes, er det afgørende, hvor i landet de ligger. I København og omegn er der ifølge Heidi Steen høje vækstrater på salg af færdigmad, mens hjemmelavet mad stadig er størst i provinsen. Til gengæld er de ret glade for slagterens færdigretter i provinsen.

- På Islands Brygge er der nogen, der næsten aldrig laver aftensmad. Det vildeste, de kan finde på, er at lave tapas. Men det har de jo stort set købt og så bare stillet op. Jeg er rigtig jyde, så jeg tænkte, at det kan simpelthen ikke passe; men jeg har mødt dem, og de gør det, konstaterer Heidi Steen.

En anden forskel på hovedstaden og resten af landet ses i måden, som færdigmad bliver brugt:

- Det er interessant at se, hvor vildt det går for sig i København, og når man så tager til for eksempel Ringkøbing eller Faaborg, står salget næsten stille. Men man skal ikke tage fejl af det - de har det med at købe ind til fryseren. Det kan jeg se, når jeg kommer ud til folk. Så ligger der en masse færdigretter, som de har købt frosne eller friske og lagt i fryseren. Så er du klar til den der aften, hvor du ikke lige har overskud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce