Annonce
Danmark

Et land i balance kræver mere end ord

Vi har her i avisen gennem de seneste dage sat skarpt fokus på forskellen mellem landets kommuner i serien "Helt Skævt".

Og det er præcis, hvad det er: Helt skævt. For når man for eksempel i en hovedstadskommune har 15 procent højere budgetter i børnepasningen end i resten af landet, så er der noget galt. Vi har afdækket en lang række forhold, som alle taler et tydeligt sprog. Den fælles velfærd i Danmark er skævt fordelt, og den bliver stadig mere skæv, hvis ikke der standes op og kigges grundigt på, hvad det er for et velfærdssystem, vi ønsker os.

Lige nu går vi den direkte vej mod, at velfærden i hovedstaden simpelthen bare helt generelt stikker af i positiv retning, mens det modsatte er tilfældet i stort set resten af landet. Det gælder børnepasning, skoler, ældrepleje - det hele. Det kan vores fællesskab ikke være tjent med.

Ja, der skal nuancer med, for det handler også om den enkelte kommunes politiske prioriteringer, ligesom der helt naturligt vil være forskelle.

Og vi er samtidig også nødt til at hoppe ud af en hovedstad mod landet-retorik, hvis det skal lykkes at komme videre. Centraliseringen i Danmark er enorm, ikke mindst når man tager vores lands lidenhed i betragtning. Men det er indiskutabelt, at de seneste års mange reformer - domstole, politi, sygehuse, kommuner og ikke mindst på uddannelsesområdet - har skruet provinsen ind i en negativ spiral, mens hovedstaden er landet i det modsatte.

Det er godt for hele landet, at det går godt i hovedstaden, men det duer simpelthen ikke, at vi ikke også ude i landet fastholder mulighederne for at leve et ligeså godt og trygt liv som i storbyen.

Det er efterhånden velbeskrevet, hvordan især kommunalreformen har suget kraft og saft ud af alt for mange egne af landet. Hertil en hovedløs centralisering af uddannelsestilbud, som reelt mindsker mulighederne for uddannelse for mange, alt imens mange politikere nægter at forstå, hvorfor det er svært at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.

Ligesom i børneopdragelse behandler man kun alle ens ved at behandle dem forskelligt. Og naturligvis kan vi ikke have alt allevegne. Mindre kan også gøre det. For eksempel en principbeslutning om, at ethvert reforminitiativ - stort som småt - udsættes for en gennemgribende analyse af, hvilke bivirkninger den bringer med sig. Lukker man en skole eller et sygehus, siger det sig selv, at købmanden på nærmeste hjørne ikke længere har et kundegrundlag, at huspriserne falder og at alt for få veluddannede flytter til.

Hvis vi vil have et land i balance - som alle politikere hævder, at de ønsker - er det påkrævet med en langt større indsats end blot udflytning af nogle statslige arbejdspladser og gode intentioner. For eksempel er det afgørende med en reel nytænkning af udligningssystemet mellem kommunerne. Det haster.

Annonce

Den fælles velfærd i Danmark er skævt fordelt, og den bliver stadig mere skæv, hvis ikke der standes op og kigges grundigt på, hvad det er for et velfærdssystem, vi ønsker os

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce