Annonce
Fødselsdage

Et liv med masser af lys fra oven

Jens Kann-Rasmussen, som fylder 50 år mandag 5. august er en arvingerne i Velux-imperiet og bestyrelsesformand for den almennnyttige fond Villum Fonden. Foto: Christian Geisnæs/Ritzau Scanpix
Jens Kann-Rasmussen er som efterkommer i verdensfirmaet Velux fortsat i fodsporene som formand for Villum Fonden, der årligt uddeler store millionbeløb.

50 Medlemmer af landets allerrigeste familier, som står bag verdensfirmaer som Lego, Grundfos, Danfoss og Velux, er ofte ukendte for offentligheden. Den store arv og de veldrevne virksomheder gør det næppe nødvendigt eller hensigtsmæssigt at gøre så meget ydre postyr af sig.

Det gælder også formanden for Villum Fonden, Jens Kann-Rasmussen, der fylder 50 år mandag 5. august.

Han er barnebarn af Villum Kann-Rasmussen, der i 1941 stiftede det senere milliardfirma Velux med de verdensberømte ovenlysvinduer og dermed sikrede sine efterkommere langt ind i fremtiden. Jens Kann-Rasmussen overtog i 2015 formandsposten i Villum Fonden.

Den støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning, miljø- og klimamæssige samt sociale og kulturelle formål i både ind- og udland. Fonden uddelte 625 millioner kroner i 2018.

Villum Fonden er desuden hovedaktionær i VKR Holding, der huser den cirka 16.000 mand store koncern af virksomheder, hvoraf de mest kendte er Velux og Velfac. Fonden har dog ikke bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheden, men er en almennyttig fond.

Jens Kann-Rasmussen er uddannet civilingeniør fra DTU. Efterfølgende arbejdede han i et par år som senior field engineer hos Schlumberger i Vestafrika. Derefter kom han til Velux. Her har han siden haft en række forskellige positioner, hvor han har brugt sin ingeniørmæssige baggrund.

Siden 2013 har han i Velux været senior director for standardisering og teknisk dokumentation.

Han har desuden haft bestyrelsesposter i blandt andet VKR Holding A/S, Velfac A/S, der producerer døre og vinduer, samt ventilationsfirmaet Exhausto A/S.

Fritiden bruges på familien eller i naturen på cykel, ski, jagt eller gåtur.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce