Annonce
Debat

Et nytårshåb for Aarhus - og verden: Farvel til klima-nøl og gamle ideologier

"Jeg savner personligt en regering med ambitioner. Jo, man kan da godt rose statsministeren (plus resten af Folketinget, ej at forglemme) for håndteringen af coronakrisen, men tager man covid-19 og den der Arne-pension (Som Venstre i øvrigt har svoret at afskaffe, hvis de får magten igen) ud af ligningen, så er der jo ikke sket det store siden VLAK-regeringen", skriver Niels Christiansen. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

DEBAT: Det virker tragikomisk, at vi kan lukke hele landet ned og tvinge folk til at bære masker på grund af en virus, men når det kommer til klimaet, kan vi ikke engang indføre to kødfri dage om ugen i offentlige kantiner.

Hvis det skader klimaet at flyve i fly eller spise kød, så må vi jo lave regler for disse ting, ligesom vi har det, når det gælder hastigheden på motorvejen eller inddæmning af covid-19.

Det hedder sig imidlertid, at klimaminister Dan Jørgensen har forelsket sig i en hockeystav, som han ofte refererer til, når han taler om at udsætte den nødvendige klimahandling. Senest har han talt om, at vi som nation bør nedsætte vores klimamål, hvilket selvfølgelig er helt uhørt.

Den Grønne Studenterbevægelse har også for nylig været ude med en hård kritik af regeringens nøl på klimaområdet.

Nogle vil påpege de økonomiske konsekvenser ved en omfattende grøn omstilling, men økonomi er ikke en undskyldning for at lade stå til. Kristalina Georgieva, chefen for Den Internationale Valutafond, konstaterede så sent som i oktober, at den grønne omstilling er en god forretning. End of discussion.

Jeg savner personligt en regering med ambitioner. Jo, man kan da godt rose statsministeren (plus resten af Folketinget, ej at forglemme) for håndteringen af coronakrisen, men tager man covid-19 og den der Arne-pension (Som Venstre i øvrigt har svoret at afskaffe, hvis de får magten igen) ud af ligningen, så er der jo ikke sket det store siden VLAK-regeringen.


Det er nok også den form for tænkning, der skal til, hvis Danmark på længere sigt skal opfylde FN's verdensmål, som alle skoleelever flaskes op med, men som regeringen ikke ser ud til at have travlt med at komme i mål med.


Vi har fortsat en stigende ulighed (selvom dette er stik imod FN's verdensmål), vi ser stadig fortsatte besparelser på landets mest udsatte (herunder blandt andet mennesker med handicap), folk føler stadig, at de får dårlig sagsbehandling af kommuner og jobcentre, de unge på landets uddannelsesinstitutioner får stadig stress og angst, vi har stadig en plan for at rive gode almene boliger ned ud fra nogle helt forkastelige såkaldte ghettokriterier, og nej, vi har heller ikke rigtig set en nævneværdigt bedre politik i forhold til medmennesker med ikke vestlig baggrund.

I en tid med flere kortvarige ansættelser virker det også ret mærkværdigt, at statsministeren kategorisk har afvist et tiltag som borgerløn med en henvisning til den gamle metaltrætte traver om ret og pligt, der efterhånden skærer i ørerne som en ridset cd. Det virker ikke engang til, at Mette Frederiksen overhovedet vil lave forsøg med borgerløn, selvom det givetvis kunne løse rigtig mange af de problemer, vi som samfund står overfor.

I stedet har vi fået en Arne-pension, som kommer ganske få til gode, mens den generelle pensionsalder stiger igen. Det roser regeringen sig selv for på de sociale medier, men er der virkelig så meget at være glad for?

Fra 2021 og frem ville det være fedt at se visioner. En vision kunne være, at politikere pakkede deres ideologier lidt væk og fokuserede på evidens og forskning frem for ideologi og mavefornemmelser.

Lad os bruge 20'erne på at begrave nogle af de mest sejlivede ideologiske myter. Lad os starte med den liberale klassiker om, at hvis de rige bliver rigere, så sker der en trickle down-effekt (at rigdommen siver nedad til dårligere stillede, red.). Det er netop (igen) blevet modbevist af David Hope fra London School of Economics og Julian Limberg fra King's College London.

Så vi kan altså godt begynde at fordele verdens rigdom mere ligeligt, da der ikke er belæg for at sige, at en høj grad af ulighed skulle skabe vækst og trickle down-effekt.

Også ideen om, at et øget arbejdsudbud nødvendigvis skaber flere jobs, kan vi nok begrave på bunden af den samme skraldespand mærket "Forældede ideologier, der ikke holder i virkeligheden".

I forlængelse heraf burde vi begynde at kigge på begrebet doughnut-økonomi, som mange i dag desværre ikke kender. Kort fortalt er det en økonomisk model for et samfund, hvor vi sørger for, at alle har til dagen og vejen, men uden at vi trækker for meget på klodens knappe ressourcer. Modellen kobler altså FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling sammen med de ni planetære grænser.

Man har faktisk implementeret denne økonomiske tænkning i Amsterdam, og flertallet i Københavns Kommune bakker faktisk også op om doughnut-modellen som styringsredskab.

Hvis København kan, så kan Aarhus selvfølgelig også. Det er nok også den form for tænkning, der skal til, hvis Danmark på længere sigt skal opfylde FN's verdensmål, som alle skoleelever flaskes op med, men som regeringen ikke ser ud til at have travlt med at komme i mål med. Måske genbruger regeringen også her sin berømte hockeystav.

Lad os sende hockeystaven på tidlig pension og så finde de store ambitioner frem. Det skylder vi de kommende generationer. Godt nytår!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Søndagens coronatal: Stadig lavt smittetryk i Aarhus - men indlæggelserne stiger

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Sport

Sanel Kapidzic trækker stikket fra den professionelle karriere: Familien, kammeraterne og baglåret har sendt det tidligere AGF-talent til Jyllandsserien

Aarhus

Et år med corona: Personligheder fra kulturlivet gør status på året der gik

AGF For abonnenter

Mens AGF (på ny) leder efter en sportschef: Her er fem akutte opgaver, der skal løses

Annonce